Zeus skriver:
Jeg syntes lige jeg vil dele min oplevelse fra sidste år, hvor jeg var tæt på at smide min svigermor af hel.... til!
Cajsa var jo halv nyfødt på det tidspunkt, og var længe startet på sine skrigetur. Jeg var meget øm omkring hende, og var allerede begyndt at få et lille kommunikations problem med svigermonsteret 
Cajsa startede med at skrige da hun var halvanden uge gammel, og da vi var deroppe til nytår, var hun stadig ikke helt ovre det.. Jeg følte tit at svigermor overtrådte mine personlige grænser, kom med kommentarer om dit og dat, og "gode råd" som jeg ikke havde bedt om!
Nytårsaften gik det helt galt..
Jeg havde i forvejen sagt højt og tydeligt, at hvis hun begyndte på sin skrigetur, så havde jeg det bedst med, at enten jeg eller hendes far tog/havde hende, og at vi nok tog tidligt hjem.
Da så aftenen oprandt, gik det nogenlunde til at starte med.. Dog insisterede hun på at holde hende mens vi spiste, så far og jeg kunne spise, selvom jeg havde sagt, at jeg nok skulle holde hende.. Sådan var det det meste af aftenen, svigermor bestemte det hele, og intet af hvad jeg sagde blev respekteret! Da hun startede på sin skrigetur, startede far med at gå med hende, og da jeg ville overtage, fik jeg af vide af hende, at NU skulle svigermor nok gå med hende, så kunne jeg få hende bagefter??? Jeg var så gal!
I dagene efter snakkede jeg med min kæreste om, at nok var nok, nu gad jeg fandme ikke mere! Vi måtte tage derop begge to, og sige at hun var gået for langt denne gang, og man siger sgu ikke til en mor, at hun kan få sit barn senere, så selv samme barn græder!
Hun har fødselsdag i slutningen af dec, og vi plejer at blive inviteret til fødselsdag midt i januar, så jeg ville gerne have snakket med hende inden.. Inden da, skiftede jeg dog mening, og prøvede at kigge lidt på mig selv også.. Jeg plejede ikke at være glad for, at nogen holdte Cajsa, medmindre jeg selv havde givet udtryk for det, ikke engang bedste'rne. Jeg var over dem som en høg, hvis de gjorde det mindste forkert. Så var der det ene, så var der det andet, og jeg havde det generelt bare bedst med, at det enten var far eller mig, og ingen andre.. Eller, MIN familie måtte selvfølgelig også, men det var jo noget andet 
Så da vi skulle til fødselsdag hos svigermor, med hele mandens familie, skiftede jeg helt over i den anden retning..
Lige så snart Cajsa vågnede, gav jeg hende over til svigermor.. Da hun blev sulten, gik jeg ud og varmede en flaske, og viste svigermor hvordan hun skulle holde, også fik hun lov til at give hende den. Da Cajsa blev lidt utilfreds, gav jeg svigermor sutten så hun kunne give hende den.. Svigermor fik i dén grad lov til at være farmor, og til sidst, gav hun mig faktisk selv mit barn tilbage, uden at jeg spurgte efter hende 
Siden den dag, har jeg slappet langt mere af, og vi har fundet ud af, hvordan vi respekterer hinandens roller.. Jeg er mor, men hun er stadig mit barns famor, med alt hvad det indebærer.
Og ligesom jeg mente hun var farmor fra helvede, har hun nok også syntes jeg var svigerdatteren fra helvede, der ikke ville lade hende holde sit barnebarn i 2 min, uden at jeg kiggede hende over skulderen hele tiden..
Her den anden formiddag, så jeg også, hvordan det havde båret frugt 
Cajsa og jeg ville tage derop, og da jeg stopper uden for deres hus, siger jeg til Cajsa, at nu er vi oppe hos farfar og farmor, og hun fik dælme helt julelys i de små øjne.. Og da jeg løftede hende op fra barnevognen, og hun så sin farfar gennem vinduet, lyste hun endnu mere op.. Da vi trådte ind af døren, kunne hun ikke komme hurtigt nok ud af mine arme, og fløj hen til ham, med udstrakte arme. Farmor var nede og handle, og vi legede lidt på gulvet indtil hun kom hjem. Da hun trådte ind af døren, kom Cajsa igen hurtigt på benene, og gik så hurtigt hendes små ben kunne bære hende (det kunne de ikke, så hun snublede i sin iver), over til sin elskede farmor, mens hun havde det største smil på læberne.. Det varmede i den grad mig lille moder hjerte, og jeg ved, at jeg tog den rigtige beslutning, da jeg valgte at sænke paraderne og kigge ind ad på min egen ageren overfor "svigermonsteret"..
