Svigermonster/Farmor

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.927 visninger
45 svar
0 synes godt om
22. december 2011

Zeus

Jeg syntes lige jeg vil dele min oplevelse fra sidste år, hvor jeg var tæt på at smide min svigermor af hel.... til!

Cajsa var jo halv nyfødt på det tidspunkt, og var længe startet på sine skrigetur. Jeg var meget øm omkring hende, og var allerede begyndt at få et lille kommunikations problem med svigermonsteret Cajsa startede med at skrige da hun var halvanden uge gammel, og da vi var deroppe til nytår, var hun stadig ikke helt ovre det.. Jeg følte tit at svigermor overtrådte mine personlige grænser, kom med kommentarer om dit og dat, og "gode råd" som jeg ikke havde bedt om!

Nytårsaften gik det helt galt..

Jeg havde i forvejen sagt højt og tydeligt, at hvis hun begyndte på sin skrigetur, så havde jeg det bedst med, at enten jeg eller hendes far tog/havde hende, og at vi nok tog tidligt hjem.

Da så aftenen oprandt, gik det nogenlunde til at starte med.. Dog insisterede hun på at holde hende mens vi spiste, så far og jeg kunne spise, selvom jeg havde sagt, at jeg nok skulle holde hende.. Sådan var det det meste af aftenen, svigermor bestemte det hele, og intet af hvad jeg sagde blev respekteret! Da hun startede på sin skrigetur, startede far med at gå med hende, og da jeg ville overtage, fik jeg af vide af hende, at NU skulle svigermor nok gå med hende, så kunne jeg få hende bagefter??? Jeg var så gal! 

I dagene efter snakkede jeg med min kæreste om, at nok var nok, nu gad jeg fandme ikke mere! Vi måtte tage derop begge to, og sige at hun var gået for langt denne gang, og man siger sgu ikke til en mor, at hun kan få sit barn senere, så selv samme barn græder!

 

Hun har fødselsdag i slutningen af dec, og vi plejer at blive inviteret til fødselsdag midt i januar, så jeg ville gerne have snakket med hende inden.. Inden da, skiftede jeg dog mening, og prøvede at kigge lidt på mig selv også.. Jeg plejede ikke at være glad for, at nogen holdte Cajsa, medmindre jeg selv havde givet udtryk for det, ikke engang bedste'rne. Jeg var over dem som en høg, hvis de gjorde det mindste forkert. Så var der det ene, så var der det andet, og jeg havde det generelt bare bedst med, at det enten var far eller mig, og ingen andre.. Eller, MIN familie måtte selvfølgelig også, men det var jo noget andet

Så da vi skulle til fødselsdag hos svigermor, med hele mandens familie, skiftede jeg helt over i den anden retning..

Lige så snart Cajsa vågnede, gav jeg hende over til svigermor.. Da hun blev sulten, gik jeg ud og varmede en flaske, og viste svigermor hvordan hun skulle holde, også fik hun lov til at give hende den. Da Cajsa blev lidt utilfreds, gav jeg svigermor sutten så hun kunne give hende den.. Svigermor fik i dén grad lov til at være farmor, og til sidst, gav hun mig faktisk selv mit barn tilbage, uden at jeg spurgte efter hende

Siden den dag, har jeg slappet langt mere af, og vi har fundet ud af, hvordan vi respekterer hinandens roller.. Jeg er mor, men hun er stadig mit barns famor, med alt hvad det indebærer.

Og ligesom jeg mente hun var farmor fra helvede, har hun nok også syntes jeg var svigerdatteren fra helvede, der ikke ville lade hende holde sit barnebarn i 2 min, uden at jeg kiggede hende over skulderen hele tiden..

 

Her den anden formiddag, så jeg også, hvordan det havde båret frugt

Cajsa og jeg ville tage derop, og da jeg stopper uden for deres hus, siger jeg til Cajsa, at nu er vi oppe hos farfar og farmor, og hun fik dælme helt julelys i de små øjne.. Og da jeg løftede hende op fra barnevognen, og hun så sin farfar gennem vinduet, lyste hun endnu mere op.. Da vi trådte ind af døren, kunne hun ikke komme hurtigt nok ud af mine arme, og fløj hen til ham, med udstrakte arme. Farmor var nede og handle, og vi legede lidt på gulvet indtil hun kom hjem. Da hun trådte ind af døren, kom Cajsa igen hurtigt på benene, og gik så hurtigt hendes små ben kunne bære hende (det kunne de ikke, så hun snublede i sin iver), over til sin elskede farmor, mens hun havde det største smil på læberne.. Det varmede i den grad mig lille moder hjerte, og jeg ved, at jeg tog den rigtige beslutning, da jeg valgte at sænke paraderne og kigge ind ad på min egen ageren overfor "svigermonsteret"..

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. december 2011

bette

fantastisk historie og god point :) 

det kræver "nosser" eller hvad man nu siger om kvinder at erkende og ligefrem arbejde med sig selv på sådan et følsomt tidspunkt. kender det selv alt for godt men jeg formåede dog ike det du gjorde.. 

Anmeld

22. december 2011

Camulla

Zeus skriver:

Jeg syntes lige jeg vil dele min oplevelse fra sidste år, hvor jeg var tæt på at smide min svigermor af hel.... til!

Cajsa var jo halv nyfødt på det tidspunkt, og var længe startet på sine skrigetur. Jeg var meget øm omkring hende, og var allerede begyndt at få et lille kommunikations problem med svigermonsteret Cajsa startede med at skrige da hun var halvanden uge gammel, og da vi var deroppe til nytår, var hun stadig ikke helt ovre det.. Jeg følte tit at svigermor overtrådte mine personlige grænser, kom med kommentarer om dit og dat, og "gode råd" som jeg ikke havde bedt om!

Nytårsaften gik det helt galt..

Jeg havde i forvejen sagt højt og tydeligt, at hvis hun begyndte på sin skrigetur, så havde jeg det bedst med, at enten jeg eller hendes far tog/havde hende, og at vi nok tog tidligt hjem.

Da så aftenen oprandt, gik det nogenlunde til at starte med.. Dog insisterede hun på at holde hende mens vi spiste, så far og jeg kunne spise, selvom jeg havde sagt, at jeg nok skulle holde hende.. Sådan var det det meste af aftenen, svigermor bestemte det hele, og intet af hvad jeg sagde blev respekteret! Da hun startede på sin skrigetur, startede far med at gå med hende, og da jeg ville overtage, fik jeg af vide af hende, at NU skulle svigermor nok gå med hende, så kunne jeg få hende bagefter??? Jeg var så gal! 

I dagene efter snakkede jeg med min kæreste om, at nok var nok, nu gad jeg fandme ikke mere! Vi måtte tage derop begge to, og sige at hun var gået for langt denne gang, og man siger sgu ikke til en mor, at hun kan få sit barn senere, så selv samme barn græder!

 

Hun har fødselsdag i slutningen af dec, og vi plejer at blive inviteret til fødselsdag midt i januar, så jeg ville gerne have snakket med hende inden.. Inden da, skiftede jeg dog mening, og prøvede at kigge lidt på mig selv også.. Jeg plejede ikke at være glad for, at nogen holdte Cajsa, medmindre jeg selv havde givet udtryk for det, ikke engang bedste'rne. Jeg var over dem som en høg, hvis de gjorde det mindste forkert. Så var der det ene, så var der det andet, og jeg havde det generelt bare bedst med, at det enten var far eller mig, og ingen andre.. Eller, MIN familie måtte selvfølgelig også, men det var jo noget andet

Så da vi skulle til fødselsdag hos svigermor, med hele mandens familie, skiftede jeg helt over i den anden retning..

Lige så snart Cajsa vågnede, gav jeg hende over til svigermor.. Da hun blev sulten, gik jeg ud og varmede en flaske, og viste svigermor hvordan hun skulle holde, også fik hun lov til at give hende den. Da Cajsa blev lidt utilfreds, gav jeg svigermor sutten så hun kunne give hende den.. Svigermor fik i dén grad lov til at være farmor, og til sidst, gav hun mig faktisk selv mit barn tilbage, uden at jeg spurgte efter hende

Siden den dag, har jeg slappet langt mere af, og vi har fundet ud af, hvordan vi respekterer hinandens roller.. Jeg er mor, men hun er stadig mit barns famor, med alt hvad det indebærer.

Og ligesom jeg mente hun var farmor fra helvede, har hun nok også syntes jeg var svigerdatteren fra helvede, der ikke ville lade hende holde sit barnebarn i 2 min, uden at jeg kiggede hende over skulderen hele tiden..

 

Her den anden formiddag, så jeg også, hvordan det havde båret frugt

Cajsa og jeg ville tage derop, og da jeg stopper uden for deres hus, siger jeg til Cajsa, at nu er vi oppe hos farfar og farmor, og hun fik dælme helt julelys i de små øjne.. Og da jeg løftede hende op fra barnevognen, og hun så sin farfar gennem vinduet, lyste hun endnu mere op.. Da vi trådte ind af døren, kunne hun ikke komme hurtigt nok ud af mine arme, og fløj hen til ham, med udstrakte arme. Farmor var nede og handle, og vi legede lidt på gulvet indtil hun kom hjem. Da hun trådte ind af døren, kom Cajsa igen hurtigt på benene, og gik så hurtigt hendes små ben kunne bære hende (det kunne de ikke, så hun snublede i sin iver), over til sin elskede farmor, mens hun havde det største smil på læberne.. Det varmede i den grad mig lille moder hjerte, og jeg ved, at jeg tog den rigtige beslutning, da jeg valgte at sænke paraderne og kigge ind ad på min egen ageren overfor "svigermonsteret"..



Fantastisk "historie"  

Men som du beskriver hende, lyder hun nu ikke som monster i mine ører. Tror nu bare hun har villet hjælpe dig...

Mange klager over at svigerforældre tager for meget over (hører tit på det fra mine veninder), men jeg er helt anderledes. Min mands forældre må hjertens gerne tage over, ved ikke om det er fordi jeg selv ingen forældre har?

Anyway, dejligt med en god "slutning" Håber det varer ved...

Anmeld

22. december 2011

Henriette Aaby

Sejt

Anmeld

22. december 2011

AnneBJ

Zeus skriver:

Jeg syntes lige jeg vil dele min oplevelse fra sidste år, hvor jeg var tæt på at smide min svigermor af hel.... til!

Cajsa var jo halv nyfødt på det tidspunkt, og var længe startet på sine skrigetur. Jeg var meget øm omkring hende, og var allerede begyndt at få et lille kommunikations problem med svigermonsteret Cajsa startede med at skrige da hun var halvanden uge gammel, og da vi var deroppe til nytår, var hun stadig ikke helt ovre det.. Jeg følte tit at svigermor overtrådte mine personlige grænser, kom med kommentarer om dit og dat, og "gode råd" som jeg ikke havde bedt om!

Nytårsaften gik det helt galt..

Jeg havde i forvejen sagt højt og tydeligt, at hvis hun begyndte på sin skrigetur, så havde jeg det bedst med, at enten jeg eller hendes far tog/havde hende, og at vi nok tog tidligt hjem.

Da så aftenen oprandt, gik det nogenlunde til at starte med.. Dog insisterede hun på at holde hende mens vi spiste, så far og jeg kunne spise, selvom jeg havde sagt, at jeg nok skulle holde hende.. Sådan var det det meste af aftenen, svigermor bestemte det hele, og intet af hvad jeg sagde blev respekteret! Da hun startede på sin skrigetur, startede far med at gå med hende, og da jeg ville overtage, fik jeg af vide af hende, at NU skulle svigermor nok gå med hende, så kunne jeg få hende bagefter??? Jeg var så gal! 

I dagene efter snakkede jeg med min kæreste om, at nok var nok, nu gad jeg fandme ikke mere! Vi måtte tage derop begge to, og sige at hun var gået for langt denne gang, og man siger sgu ikke til en mor, at hun kan få sit barn senere, så selv samme barn græder!

 

Hun har fødselsdag i slutningen af dec, og vi plejer at blive inviteret til fødselsdag midt i januar, så jeg ville gerne have snakket med hende inden.. Inden da, skiftede jeg dog mening, og prøvede at kigge lidt på mig selv også.. Jeg plejede ikke at være glad for, at nogen holdte Cajsa, medmindre jeg selv havde givet udtryk for det, ikke engang bedste'rne. Jeg var over dem som en høg, hvis de gjorde det mindste forkert. Så var der det ene, så var der det andet, og jeg havde det generelt bare bedst med, at det enten var far eller mig, og ingen andre.. Eller, MIN familie måtte selvfølgelig også, men det var jo noget andet

Så da vi skulle til fødselsdag hos svigermor, med hele mandens familie, skiftede jeg helt over i den anden retning..

Lige så snart Cajsa vågnede, gav jeg hende over til svigermor.. Da hun blev sulten, gik jeg ud og varmede en flaske, og viste svigermor hvordan hun skulle holde, også fik hun lov til at give hende den. Da Cajsa blev lidt utilfreds, gav jeg svigermor sutten så hun kunne give hende den.. Svigermor fik i dén grad lov til at være farmor, og til sidst, gav hun mig faktisk selv mit barn tilbage, uden at jeg spurgte efter hende

Siden den dag, har jeg slappet langt mere af, og vi har fundet ud af, hvordan vi respekterer hinandens roller.. Jeg er mor, men hun er stadig mit barns famor, med alt hvad det indebærer.

Og ligesom jeg mente hun var farmor fra helvede, har hun nok også syntes jeg var svigerdatteren fra helvede, der ikke ville lade hende holde sit barnebarn i 2 min, uden at jeg kiggede hende over skulderen hele tiden..

 

Her den anden formiddag, så jeg også, hvordan det havde båret frugt

Cajsa og jeg ville tage derop, og da jeg stopper uden for deres hus, siger jeg til Cajsa, at nu er vi oppe hos farfar og farmor, og hun fik dælme helt julelys i de små øjne.. Og da jeg løftede hende op fra barnevognen, og hun så sin farfar gennem vinduet, lyste hun endnu mere op.. Da vi trådte ind af døren, kunne hun ikke komme hurtigt nok ud af mine arme, og fløj hen til ham, med udstrakte arme. Farmor var nede og handle, og vi legede lidt på gulvet indtil hun kom hjem. Da hun trådte ind af døren, kom Cajsa igen hurtigt på benene, og gik så hurtigt hendes små ben kunne bære hende (det kunne de ikke, så hun snublede i sin iver), over til sin elskede farmor, mens hun havde det største smil på læberne.. Det varmede i den grad mig lille moder hjerte, og jeg ved, at jeg tog den rigtige beslutning, da jeg valgte at sænke paraderne og kigge ind ad på min egen ageren overfor "svigermonsteret"..



Anmeld

22. december 2011

K&S

Zeus skriver:

Jeg syntes lige jeg vil dele min oplevelse fra sidste år, hvor jeg var tæt på at smide min svigermor af hel.... til!

Cajsa var jo halv nyfødt på det tidspunkt, og var længe startet på sine skrigetur. Jeg var meget øm omkring hende, og var allerede begyndt at få et lille kommunikations problem med svigermonsteret Cajsa startede med at skrige da hun var halvanden uge gammel, og da vi var deroppe til nytår, var hun stadig ikke helt ovre det.. Jeg følte tit at svigermor overtrådte mine personlige grænser, kom med kommentarer om dit og dat, og "gode råd" som jeg ikke havde bedt om!

Nytårsaften gik det helt galt..

Jeg havde i forvejen sagt højt og tydeligt, at hvis hun begyndte på sin skrigetur, så havde jeg det bedst med, at enten jeg eller hendes far tog/havde hende, og at vi nok tog tidligt hjem.

Da så aftenen oprandt, gik det nogenlunde til at starte med.. Dog insisterede hun på at holde hende mens vi spiste, så far og jeg kunne spise, selvom jeg havde sagt, at jeg nok skulle holde hende.. Sådan var det det meste af aftenen, svigermor bestemte det hele, og intet af hvad jeg sagde blev respekteret! Da hun startede på sin skrigetur, startede far med at gå med hende, og da jeg ville overtage, fik jeg af vide af hende, at NU skulle svigermor nok gå med hende, så kunne jeg få hende bagefter??? Jeg var så gal! 

I dagene efter snakkede jeg med min kæreste om, at nok var nok, nu gad jeg fandme ikke mere! Vi måtte tage derop begge to, og sige at hun var gået for langt denne gang, og man siger sgu ikke til en mor, at hun kan få sit barn senere, så selv samme barn græder!

 

Hun har fødselsdag i slutningen af dec, og vi plejer at blive inviteret til fødselsdag midt i januar, så jeg ville gerne have snakket med hende inden.. Inden da, skiftede jeg dog mening, og prøvede at kigge lidt på mig selv også.. Jeg plejede ikke at være glad for, at nogen holdte Cajsa, medmindre jeg selv havde givet udtryk for det, ikke engang bedste'rne. Jeg var over dem som en høg, hvis de gjorde det mindste forkert. Så var der det ene, så var der det andet, og jeg havde det generelt bare bedst med, at det enten var far eller mig, og ingen andre.. Eller, MIN familie måtte selvfølgelig også, men det var jo noget andet

Så da vi skulle til fødselsdag hos svigermor, med hele mandens familie, skiftede jeg helt over i den anden retning..

Lige så snart Cajsa vågnede, gav jeg hende over til svigermor.. Da hun blev sulten, gik jeg ud og varmede en flaske, og viste svigermor hvordan hun skulle holde, også fik hun lov til at give hende den. Da Cajsa blev lidt utilfreds, gav jeg svigermor sutten så hun kunne give hende den.. Svigermor fik i dén grad lov til at være farmor, og til sidst, gav hun mig faktisk selv mit barn tilbage, uden at jeg spurgte efter hende

Siden den dag, har jeg slappet langt mere af, og vi har fundet ud af, hvordan vi respekterer hinandens roller.. Jeg er mor, men hun er stadig mit barns famor, med alt hvad det indebærer.

Og ligesom jeg mente hun var farmor fra helvede, har hun nok også syntes jeg var svigerdatteren fra helvede, der ikke ville lade hende holde sit barnebarn i 2 min, uden at jeg kiggede hende over skulderen hele tiden..

 

Her den anden formiddag, så jeg også, hvordan det havde båret frugt

Cajsa og jeg ville tage derop, og da jeg stopper uden for deres hus, siger jeg til Cajsa, at nu er vi oppe hos farfar og farmor, og hun fik dælme helt julelys i de små øjne.. Og da jeg løftede hende op fra barnevognen, og hun så sin farfar gennem vinduet, lyste hun endnu mere op.. Da vi trådte ind af døren, kunne hun ikke komme hurtigt nok ud af mine arme, og fløj hen til ham, med udstrakte arme. Farmor var nede og handle, og vi legede lidt på gulvet indtil hun kom hjem. Da hun trådte ind af døren, kom Cajsa igen hurtigt på benene, og gik så hurtigt hendes små ben kunne bære hende (det kunne de ikke, så hun snublede i sin iver), over til sin elskede farmor, mens hun havde det største smil på læberne.. Det varmede i den grad mig lille moder hjerte, og jeg ved, at jeg tog den rigtige beslutning, da jeg valgte at sænke paraderne og kigge ind ad på min egen ageren overfor "svigermonsteret"..



Super godt skrevet  

Jeg tror, det er rigtig vigtig at vi mødre (og fædre) har tillid til at andre vil vores børn det bedste og gør det (næsten ) ligeså godt som os selv...!  

Hvordan er dit og svigermors forhold nu?

Anmeld

22. december 2011

Zeus

Camulla skriver:



Fantastisk "historie"  

Men som du beskriver hende, lyder hun nu ikke som monster i mine ører. Tror nu bare hun har villet hjælpe dig...

Mange klager over at svigerforældre tager for meget over (hører tit på det fra mine veninder), men jeg er helt anderledes. Min mands forældre må hjertens gerne tage over, ved ikke om det er fordi jeg selv ingen forældre har?

Anyway, dejligt med en god "slutning" Håber det varer ved...



Jeg havde heller ikke haft "problemer" med hende inden jeg fødte, i hvert fald ikke noget nævneværdigt.. Men da jeg så havde født, kunne jeg slet ikke komme overens med hende, og følte bare at hun var FOR MEGET!

Men siden jeg lod hende være farmor, og hun ikke tog mit barn ud af armene på mig mere, så er det bare blevet super godt igen  Og ja, hun har jo gjort det i bedste mening, vi skulle bare lige slibe de nye kanter af hinanden, og finde ud af hvordan vi gjorde fra nu af

Anmeld

22. december 2011

*Sofie*

Zeus skriver:

Jeg syntes lige jeg vil dele min oplevelse fra sidste år, hvor jeg var tæt på at smide min svigermor af hel.... til!

Cajsa var jo halv nyfødt på det tidspunkt, og var længe startet på sine skrigetur. Jeg var meget øm omkring hende, og var allerede begyndt at få et lille kommunikations problem med svigermonsteret Cajsa startede med at skrige da hun var halvanden uge gammel, og da vi var deroppe til nytår, var hun stadig ikke helt ovre det.. Jeg følte tit at svigermor overtrådte mine personlige grænser, kom med kommentarer om dit og dat, og "gode råd" som jeg ikke havde bedt om!

Nytårsaften gik det helt galt..

Jeg havde i forvejen sagt højt og tydeligt, at hvis hun begyndte på sin skrigetur, så havde jeg det bedst med, at enten jeg eller hendes far tog/havde hende, og at vi nok tog tidligt hjem.

Da så aftenen oprandt, gik det nogenlunde til at starte med.. Dog insisterede hun på at holde hende mens vi spiste, så far og jeg kunne spise, selvom jeg havde sagt, at jeg nok skulle holde hende.. Sådan var det det meste af aftenen, svigermor bestemte det hele, og intet af hvad jeg sagde blev respekteret! Da hun startede på sin skrigetur, startede far med at gå med hende, og da jeg ville overtage, fik jeg af vide af hende, at NU skulle svigermor nok gå med hende, så kunne jeg få hende bagefter??? Jeg var så gal! 

I dagene efter snakkede jeg med min kæreste om, at nok var nok, nu gad jeg fandme ikke mere! Vi måtte tage derop begge to, og sige at hun var gået for langt denne gang, og man siger sgu ikke til en mor, at hun kan få sit barn senere, så selv samme barn græder!

 

Hun har fødselsdag i slutningen af dec, og vi plejer at blive inviteret til fødselsdag midt i januar, så jeg ville gerne have snakket med hende inden.. Inden da, skiftede jeg dog mening, og prøvede at kigge lidt på mig selv også.. Jeg plejede ikke at være glad for, at nogen holdte Cajsa, medmindre jeg selv havde givet udtryk for det, ikke engang bedste'rne. Jeg var over dem som en høg, hvis de gjorde det mindste forkert. Så var der det ene, så var der det andet, og jeg havde det generelt bare bedst med, at det enten var far eller mig, og ingen andre.. Eller, MIN familie måtte selvfølgelig også, men det var jo noget andet

Så da vi skulle til fødselsdag hos svigermor, med hele mandens familie, skiftede jeg helt over i den anden retning..

Lige så snart Cajsa vågnede, gav jeg hende over til svigermor.. Da hun blev sulten, gik jeg ud og varmede en flaske, og viste svigermor hvordan hun skulle holde, også fik hun lov til at give hende den. Da Cajsa blev lidt utilfreds, gav jeg svigermor sutten så hun kunne give hende den.. Svigermor fik i dén grad lov til at være farmor, og til sidst, gav hun mig faktisk selv mit barn tilbage, uden at jeg spurgte efter hende

Siden den dag, har jeg slappet langt mere af, og vi har fundet ud af, hvordan vi respekterer hinandens roller.. Jeg er mor, men hun er stadig mit barns famor, med alt hvad det indebærer.

Og ligesom jeg mente hun var farmor fra helvede, har hun nok også syntes jeg var svigerdatteren fra helvede, der ikke ville lade hende holde sit barnebarn i 2 min, uden at jeg kiggede hende over skulderen hele tiden..

 

Her den anden formiddag, så jeg også, hvordan det havde båret frugt

Cajsa og jeg ville tage derop, og da jeg stopper uden for deres hus, siger jeg til Cajsa, at nu er vi oppe hos farfar og farmor, og hun fik dælme helt julelys i de små øjne.. Og da jeg løftede hende op fra barnevognen, og hun så sin farfar gennem vinduet, lyste hun endnu mere op.. Da vi trådte ind af døren, kunne hun ikke komme hurtigt nok ud af mine arme, og fløj hen til ham, med udstrakte arme. Farmor var nede og handle, og vi legede lidt på gulvet indtil hun kom hjem. Da hun trådte ind af døren, kom Cajsa igen hurtigt på benene, og gik så hurtigt hendes små ben kunne bære hende (det kunne de ikke, så hun snublede i sin iver), over til sin elskede farmor, mens hun havde det største smil på læberne.. Det varmede i den grad mig lille moder hjerte, og jeg ved, at jeg tog den rigtige beslutning, da jeg valgte at sænke paraderne og kigge ind ad på min egen ageren overfor "svigermonsteret"..



Hurraaaa, hvor er det bare et godt indlæg!!

Anmeld

22. december 2011

Zeus

K&S skriver:



Super godt skrevet  

Jeg tror, det er rigtig vigtig at vi mødre (og fædre) har tillid til at andre vil vores børn det bedste og gør det (næsten ) ligeså godt som os selv...!  

Hvordan er dit og svigermors forhold nu?



Det er super godt igen.. Heldigvis

Det tog mig lidt tid at lære at give slip, og ligesom jeg ikke vil have råd uden at jeg spørger, så skulle jeg også lære at lade være med at fortælle hvordan hun skulle gøre tingene.. Hvis der er noget jeg ikke vil have, så siger jeg det, og det respekterer hun som oftest. Det gør hun sikkert også, fordi jeg ikke siger det om 117 ting længere, men kun om det nødvendige Vi giver hinanden plads, og dét er vist det vigtigste i vores forhold som mor/farmor 

Anmeld

22. december 2011

Zeus

*Sofie* skriver:



Hurraaaa, hvor er det bare et godt indlæg!!



Tak

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.