Jeg kan huske, at min jordemor spurgte mig ved een af de første samtaler, om jeg ville amme. Jeg sagde, at ja det ville jeg da forsøge, da jeg vidste, at det jo langt hen ad vejen er det bedste for barnet. Derpå sagde hun, at jeg bare skulle vide, at amningen kunne være RIGTIG svær at få til at fungere - nogle synes fødslen er vand ved siden af!!! Det syntes jeg lød noget vildt og havde svært ved at tro, at det kunne forholde sig sådan. Men jeg måtte senere sande, at det var lige præcis sådan det kunne være. Min fødsel forløb stort set efter bogen og jeg var ikke bange på noget tidspunkt, kun spændt. Jeg ser tilbage på denne med glæde og synes det er noget af det største og vildeste jeg har oplevet. Amningen voldte som sagt problemer. Min datter havde en appetit som en løve, da hun så dagens lys og suttede lystigt løs, så jeg fik sår på brysterne fra første færd. Jeg brugte ammebrikker, disse blev jeg afhængig af, for at skåne brysterne mest muligt. Jeg har haft brystbetændelse i primært det ene bryst et utal af gange, og jeg har grædt og grædt, når jeg skulle amme. Flere gange sad jeg og bed i en stofble for ikke at skrige, og feberen og hormonerne gjorde, at jeg følte mig helt ved siden af mig selv. Jeg ammede 2 måneder fuldt ud, og 1 måned halvt. Den sidste måned kunne jeg begynde at nyde amningen, for da undgik jeg brystbetændelse og ubehag og humøret blev et helt andet. Jeg hadede at skulle opgive amningen, græd og følte mig uduelig som mor, men det var det rigtige valg for mig. Jeg ville ikke have, at det, der ville fylde mest i mit hovede, når jeg tænkte tilbage på den første tid med vores fantastiske datter, var den problematiske og smertefulde amning.
Vi er ved at forsøge at give vores datter en lille- bror/søster, og amningen fylder indimellem meget i mine tanker. Jeg vil igen forsøge, for muligvis går det bedre denne gang, men jeg vil ikke på vilkår byde mit barn, min førstefødte, min mand og mig selv det det helvede amningen blev sidste gang.
Jeg synes egentlig jeg havde fået god info om amning. Jeg havde snakket med min jordemor, havde været til fødselsforberedelse på hospitalet og havde deltaget i mavedans for gravide forestået af to jordemødre, som hver gang efter dansen tog fat på aspekter af det at være gravid og blive mor. Men det kunne da godt tyde på, at det langt fra er alle, der får tilstrækkelig med viden og info i forbindelse med amningen - og det er helt sikkert et problem, for det er for mange en kæmpe udfordring og i nogle tilfælde en kamp, som man desværre må indstille sig på at tabe.
.
Mange hilsner Linea
