Den amning der...

Jeg synes tit jeg oplever tråde fra frustrerede mødre der omhandler amning. De er overraskede over det gør så ondt, tager lang tid, at deres barn vil spise hele tiden og rigtig mange er parat til at give op, nærmest før de er begyndt.Jeg var selv meget overrasket over, hvor ondt det gjorde, havde problemer med sår og hvor svært det egentlig var, men endte med at blive langtidsammer- hvilket jeg er lykkelig for idag:-) Men synes det er synd, at amning tilsyneladende bliver "droppet" af mange. Og så tænker jeg... Jamen er det så ikke, fordi der mangler noget i fødselsforberedelsen, både den, man kan gå til på egen hånd, men også hos jordemoderen? Eller er det på hospitalet efter fødslen det går galt?

Godt skrevet!!! Det tager laaang tid og amme, men hvem har os sagt det skal være læt at få børn??

Altså Silje var 3 mdr. gammel da vi gik over til mme, af den simple årsag at jeg fik svamp i brysterne og min læge sagde det ikke var det, så først fik behandling efter de 3 mdr. Ved ikke om man kan forestille sig smerten af flammer der stikker hele vejen ind gennem brystet, som bare bliver ved og ved og ved, længe efter jeg havde ammet hende. Jeg var nødt til at give en flaske en gang imellem, for at brysterne kunne få en lille pause og så blev det at give mælk LANGT om længe en hyggestund for mig, så synes da jeg prøvede at amme længe inden jeg måtte opgive. Det blev også mere frit for mig, da andre jo også kunne sidde med hende og give flaske mens jeg gjorde noget andet.

Anonym skriver:

Jeg synes tit jeg oplever tråde fra frustrerede mødre der omhandler amning. De er overraskede over det gør så ondt, tager lang tid, at deres barn vil spise hele tiden og rigtig mange er parat til at give op, nærmest før de er begyndt.Jeg var selv meget overrasket over, hvor ondt det gjorde, havde problemer med sår og hvor svært det egentlig var, men endte med at blive langtidsammer- hvilket jeg er lykkelig for idag:-) Men synes det er synd, at amning tilsyneladende bliver "droppet" af mange. Og så tænker jeg... Jamen er det så ikke, fordi der mangler noget i fødselsforberedelsen, både den, man kan gå til på egen hånd, men også hos jordemoderen? Eller er det på hospitalet efter fødslen det går galt?

Jeg tænker det samme...

Jeg har selv haft en mega svær start med amning, men jeg VILLE amme og vidste at jeg bare skulle holde ud, for så ville det lykkes og det gjorde det

Jeg er førstegangsmor og fik ingen info om amning da jeg var gravid...tænkte ikke selv på at undersøge noget, for havde alt muligt andet i tankerne. Da jeg så fødte og amningen skulle igang fik jeg så dårlig vejledning på Hvidovre barselsgang at jeg efter ca 7-8 uger stoppede helt. Fik 3 x brystbetændelse og gnavet et stykke brystvorte af, og havde derefter ikke længere overskud til det.

Leneur skriver:

Altså Silje var 3 mdr. gammel da vi gik over til mme, af den simple årsag at jeg fik svamp i brysterne og min læge sagde det ikke var det, så først fik behandling efter de 3 mdr. Ved ikke om man kan forestille sig smerten af flammer der stikker hele vejen ind gennem brystet, som bare bliver ved og ved og ved, længe efter jeg havde ammet hende. Jeg var nødt til at give en flaske en gang imellem, for at brysterne kunne få en lille pause og så blev det at give mælk LANGT om længe en hyggestund for mig, så synes da jeg prøvede at amme længe inden jeg måtte opgive. Det blev også mere frit for mig, da andre jo også kunne sidde med hende og give flaske mens jeg gjorde noget andet.

Det bedste jeg nogensinde har gjort, er at få drengen på flaske. Mit overskud vente tilbage, jeg kunne fokusere på andre aspekter end det at være fodermaskine og familiemedlemmer har et tæt bånd til drengen, der gør at det ikke kun og udelukkende er moar der duer. Ikke at det udelukkende har noget med MME at gøre, men det har da hjulpet til det.

TS: Hvorfor blande sig i det? Min dreng blev ammet 4.5 mdr fuldt ud, så kom han på flaske - hvorfor skal du blande dig i det?
Istedet for at dømme, burde vi kunne favne alle. Er det ikke det mødre gør?

Leneur skriver:

Altså Silje var 3 mdr. gammel da vi gik over til mme, af den simple årsag at jeg fik svamp i brysterne og min læge sagde det ikke var det, så først fik behandling efter de 3 mdr. Ved ikke om man kan forestille sig smerten af flammer der stikker hele vejen ind gennem brystet, som bare bliver ved og ved og ved, længe efter jeg havde ammet hende. Jeg var nødt til at give en flaske en gang imellem, for at brysterne kunne få en lille pause og så blev det at give mælk LANGT om længe en hyggestund for mig, så synes da jeg prøvede at amme længe inden jeg måtte opgive. Det blev også mere frit for mig, da andre jo også kunne sidde med hende og give flaske mens jeg gjorde noget andet.

Jo jeg ved det gør forfærdeligt ondt, og nu var det heller så meget "sådan nogen som dig" indlægget var møntet på, men de helt nybagte mødre.Og for at stille spørgsmålet om der mangler noget information? Som skrevet var jeg selv virkelig overrasket og vidste IKKE en dyt om amning, andet end det ville jeg vidstnok gerne, for det er jo det "man skal". Nå jo, og havde jeg da set en film til fødselsforberedelse, som viste de her perfekte børn som bare suttede løs og det hele gik som en leg. Så tænker man jo ikke over at amning som oftest er alt andet end en leg - til at begynde med ihvertfald!

Jonatansmor skriver:

Det bedste jeg nogensinde har gjort, er at få drengen på flaske. Mit overskud vente tilbage, jeg kunne fokusere på andre aspekter end det at være fodermaskine og familiemedlemmer har et tæt bånd til drengen, der gør at det ikke kun og udelukkende er moar der duer. Ikke at det udelukkende har noget med MME at gøre, men det har da hjulpet til det.

TS: Hvorfor blande sig i det? Min dreng blev ammet 4.5 mdr fuldt ud, så kom han på flaske - hvorfor skal du blande dig i det?
Istedet for at dømme, burde vi kunne favne alle. Er det ikke det mødre gør?

Du har vist misforstået indlægget, det handler IKKE om at det er forkert at give flaske, men om at det kommer bag på virkelig mange, at amning er svært og gør ondt (på de fleste) i starten. Inkl mig selv! Det, jeg egentlig spørger om, er om der mangler information et sted, siden der tilsyneladende er så mange der bliver overraskede?

Jeg er førstegangsmor og fik ingen info om amning da jeg var gravid...tænkte ikke selv på at undersøge noget, for havde alt muligt andet i tankerne. Da jeg så fødte og amningen skulle igang fik jeg så dårlig vejledning på Hvidovre barselsgang at jeg efter ca 7-8 uger stoppede helt. Fik 3 x brystbetændelse og gnavet et stykke brystvorte af, og havde derefter ikke længere overskud til det.

Præcis! Amning var heller ikke noget jeg som sådan satte mig ind i, for troede ikke det var nogen "big deal". Det var det så, fandt jeg senere ud af:-) måske burde jordemødrene forklare lidt om det til de gravide- måske kunne det afhjælpe lidt problemer og chok. Jeg fødte også på Hvidovre og der var heller ikke den store hjælp at få. Det var først 4 dage efter fødslen da vi var derude igen til hørescreening at jeg kom til at tale med en virkelig sød sygeplejerske som gav sig tid til at forklare hvordan og hvorledes. Der gik stadigvæk mange, mange uger før amningen kørte, men jeg kunne virkelig godt have brugt de informationer hun gav mig noget før!

Jeg ammer ikke min datter og jeg fravalgte det selv.

Jeg ville rigtig gerne amme min datter men det kunne ikke lykkedes trods adskillige forsøg gang på gang.

Første gang min datter blev lagt til brystet blev hun lagt forkert af jordemoder så mit bryst allerede ved første forsøg blev total smadret, det sprækkede og det blødte fra brystvorten.

Derefter skete det samme igen ved det andet bryst og med to smadrede bryster som blev revet op til blods hvergang jeg prøvede at lægge min datter til brystet, var amningen godt nok en krig!

Jeg fik besked på at holde pause så mine bryster kunne få mulighed for at hele, efter pausen var der ikke nok mælk til min datter og vi gik over til mme.

Vores datter stortrives og spiser så flot sin flaske med mme.

Tro mig - det er IKKE "let og elegant" alle mødre fravælger amningen men nogle gange lykkedes det desværre bare ikke.

For mig var det en enormt hård periode da jeg stoppede med at amme, for hvem vil ikke gerne kunne give sit barn den bedste ernæring? Det hjalp bestemt ikke at folk skulle komme med kommentarer såsom at modermælk er bedst, når man i forvejen var ked af ikke at kunne amme sit eget barn.

En god mor sidder IKKE i brysterne!