Har åbenbart fået en søster!!

Kan sagtens forstå dig....

Jeg er opvokset med mine forældre og min lillesøster, som er 3 år yngre end mig. Da jeg var 16 opdagede jeg så ved et tilfælde at min far havde et barn med en anden kvinde end min mor, da de blev gift (jeg fandt mine forældres vielsesattest hvor det stod på).. denne pige var så 7 år ældre end mig, og min far har aldrig haft noget med hende at gøre andet end at betale det han skulle indtil hun var 18 og så mødt hende én gang på 10-15 minutter da hun var ca. 13 år gammel.

Jeg kontaktede hende, og hun vidste godt at vi (min lillesøster og jeg) eksisterede, da vores far havde fortalt hende det da de mødtes den ene gang. Året efter tog jeg ned hvor hun boede med sin mand og to drenge (mine to nevøer), og hun er et skønt menneske og udseendesmæssigt ligner hende og jeg hinanden mere end min lillesøster og jeg gør (men jeg er også som skudt ud af næsen på min far hvor min lillesøster ligner vores mor)... og min ældste nevø ligner også mig på en prik da jeg var lille, og min halvstoresøster ligner min/vores faster og farmor rigtig rigtig meget!

Efterfølgende har min lillesøster også mødt hende og hendes familie. Og vi snakker sammen jævnligt, dog ikke hver uge eller noget som helst... men nu hvor vi flytter kommer jeg noget tættere på hende, og så håber jeg vi kan ses noget mere. Jeg har så lige her den 15. december fået min 3. nevø, hvilket jo er skønt! 

Så jeg ville KLART opsøge hende, hvis jeg var dig.... ellers tror jeg du vil fortryde det resten af dit liv, og hele tiden tænke over hvad nu hvis...

Du kan skrive til mig hvis der er andet du vil vide end hvad jeg har skrevet her... men helt klart synes jeg det er værd at tage chancen og kontakte hende! 

Benjamins'mor skriver:

Jeg ville nok ligesom dig søge på facebook, men tror ikke jeg ville gå længere.

Det kan jo ødelægge meget hvis hun ikke ved hendes ''far'' har adopteret hende fra en anden mand.

Det er nemlig det, jeg tror ikke jeg ville kontakte hende. Ikke lige nu, men man ved jo aldrig hvad der sker i fremtiden... Vil bare gerne vide hvem hun er.

FrkT skriver:

Kan sagtens forstå dig....

Jeg er opvokset med mine forældre og min lillesøster, som er 3 år yngre end mig. Da jeg var 16 opdagede jeg så ved et tilfælde at min far havde et barn med en anden kvinde end min mor, da de blev gift (jeg fandt mine forældres vielsesattest hvor det stod på).. denne pige var så 7 år ældre end mig, og min far har aldrig haft noget med hende at gøre andet end at betale det han skulle indtil hun var 18 og så mødt hende én gang på 10-15 minutter da hun var ca. 13 år gammel.

Jeg kontaktede hende, og hun vidste godt at vi (min lillesøster og jeg) eksisterede, da vores far havde fortalt hende det da de mødtes den ene gang. Året efter tog jeg ned hvor hun boede med sin mand og to drenge (mine to nevøer), og hun er et skønt menneske og udseendesmæssigt ligner hende og jeg hinanden mere end min lillesøster og jeg gør (men jeg er også som skudt ud af næsen på min far hvor min lillesøster ligner vores mor)... og min ældste nevø ligner også mig på en prik da jeg var lille, og min halvstoresøster ligner min/vores faster og farmor rigtig rigtig meget!

Efterfølgende har min lillesøster også mødt hende og hendes familie. Og vi snakker sammen jævnligt, dog ikke hver uge eller noget som helst... men nu hvor vi flytter kommer jeg noget tættere på hende, og så håber jeg vi kan ses noget mere. Jeg har så lige her den 15. december fået min 3. nevø, hvilket jo er skønt! 

Så jeg ville KLART opsøge hende, hvis jeg var dig.... ellers tror jeg du vil fortryde det resten af dit liv, og hele tiden tænke over hvad nu hvis...

Du kan skrive til mig hvis der er andet du vil vide end hvad jeg har skrevet her... men helt klart synes jeg det er værd at tage chancen og kontakte hende! 

Tak for dit svar. Og lyder jo bare som om det er gået super godt for jer. Men er det jo ikke sikkert det gør for os. Måske vil hun slet ikke lære mig at kende. Der er så meget der skal tænkes igennem inden, er nok især bange for at ødelægge mit forhold til mine forældre, da mine børn elsker dem.

Desuden har jeg stort set ingen oplysninger om hende, så ser umiddelbart rimelig umuligt ud

Tak for din åbenhed... kan være jeg skriver et brev til dig når nyheden lige har bundfældet sig... tak

Anonym skriver:

Men er bare bange for at ødelægge en hel masse, både i min egen familie og i hendes. Måske har hun aldrig fået at vide at hendes adoptivfar ikke er hendes rigtige far. Og ved mine forældre ville blive tossede hvis jeg gjorde noget ved det. Har ikke det bedste forhold til mine forældre, så kunne godt leve med de blev fornærmede over det, men ville være synd for mine børn hvis vi blev uvenner og de skulle undvære deres mormor og morfar.

Og hvordan kan jeg overhovedet finde hende, når jeg har meget få informationer at gå efter?

Ville dine forældre blive tosset?? Så er det da kanon at du er 29, for mig er du en voksen kvinde..

Hvis du vil finde din søster, så gør det, lad ikke dine forældre stoppe din søgen! De kunne sådan det bare have holdt deres mund!!

Darling<3 skriver:

Ville dine forældre blive tosset?? Så er det da kanon at du er 29, for mig er du en voksen kvinde..

Hvis du vil finde din søster, så gør det, lad ikke dine forældre stoppe din søgen! De kunne sådan det bare have holdt deres mund!!

Ja, det er jeg desværre ret sikker på de ville  Og ville egentlig være ligeglad, for de bestemmer ikke over mig mere, men ville ikke kunne bære at mine børn skulle miste deres bedsteforældre på grund af at JEG havde et behov for at møde min søster. Så synes ikke det er helt let...

Anonym skriver:

Ja, det er jeg desværre ret sikker på de ville  Og ville egentlig være ligeglad, for de bestemmer ikke over mig mere, men ville ikke kunne bære at mine børn skulle miste deres bedsteforældre på grund af at JEG havde et behov for at møde min søster. Så synes ikke det er helt let...

Hvis de ikke ville kunne leve med at du opsøger hende, så havde de ikke fortalt dig at hun eksistere!!

Jeg tror ikke på at dine forældre ville kunne få sig selv til at slå hånden af hverken dig eller dine børn - hvem vil gerne miste dem man har aller tættest??

Som en anden skrev, så fandt hun ud af det da hun fandt hendes forældre's vielses papir, har du ikke mulighed for at kigge de papir?
Du behøver jo ikke springe som trådt ud af en æske, når du finder hende, du kunne måske holde lidt øje med hende og de hende an inden du fortæller hvem du er?

Min søster og jeg fandt for ikke så længe siden ud af at min mor har en biologisk bror. Min mor er død og adopteret... Men han søgte efter os og det var familiestyrelsen der kontaktede min søster for at høre om hun var interesseret, så måske de kan hjælpe? Ved det ikke, bare et forslag... Og kan godt forstå at du vil tage kontakt...  

Hvorfor vil dine forældre ikk oplyse yderligere?? derer under utroskab det barn er lavet??

Anonym skriver:

Hej Tøser

Skriver som anonym i dag, da det åbenbart er noget af en familie-hemmelighed jeg her røber

Idag har jeg fået at vide at min far har fået et barn med en kvinde han kun havde mødt en enkelt gang. "Barnet" er i dag 36, jeg selv er 29. Han fik først at vide at han var blevet far da moren ville have penge fra ham. Da pigen var et par år gammel blev hun adopteret af morens nye mand, og hun er på den måde juridisk set ikke en del af vores familie mere. Men... hun er jo min søster! Jeg har selv 2 børn, måske har de fætre og kusiner! Jeg har det simpelthen så mærkeligt med det.

Min far har aldrig set hende, og måske ved hun ikke engang at min far også er hendes far. Min far er ikke interesseret i at se hende, og hun har heller ikke opsøgt ham.

Jeg tænker så meget på hvordan hun ser ud, om hun måske ligner mig. Mine forældre vil ikke oplyse hendes efternavn, så kender kun hendes fornavn. Kan jeg på nogen måde opspore hende? Ved hjælp af kirkebøger f.ex? Ved dog heller ikke hvor hun er født. Jeg vil IKKE kontakte hende, men kunne for eksempel finde på at søge på facebook efter hende, bare for at se hvordan hun ser ud. Er klar over hun kan have skiftet efternavn da hun blev adopteret eller evt. gift.

Har lige snakket med min mor, hun synes det er mærkeligt jeg tænker så meget på det, og ikke bare kan lade det gå. Tænker jeg for meget over det? Hun er jo trods alt på ingen måde en del af min familie, udover rent genetisk.

Ihh hvor spændende. Jeg kan godt forstå at du ikke kan slippe tanken. Jeg synes da bestemt heller ikke der er noget galt i at opsøge hende. Jeg kan desværre ikke rigtigt være behjælpelig med at finde hende ( så skal du i hvert fald sende mig en pb - for tror jeg har en idé, hvor du kunne få oplyst hendes fulde navn, cpr osv...

Jeg ville helt sikkert have det 100 % på samme måde som dig og ville nok ikke stoppe med at prøve at finde hende nogensinde...

 

Håber virkelig du finder hende 

Knus

1000Ben/Stefanie 

rikkeregnbue skriver:

Jeg ville helt sikkert tænke ligeså meget over det som du gør  Så det synes jeg slet ikke du tænker for meget over!

Jeg er en meget nysgerrig person, og ville nok lige som dig bare finde hende på facebook og lige se hende an. Så man ligesom på en eller anden måde "kender" hende. Hvis du forstår?  Ved hvordan hun ser ud osv.