Har åbenbart fået en søster!!

Hej Tøser

Skriver som anonym i dag, da det åbenbart er noget af en familie-hemmelighed jeg her røber

Idag har jeg fået at vide at min far har fået et barn med en kvinde han kun havde mødt en enkelt gang. "Barnet" er i dag 36, jeg selv er 29. Han fik først at vide at han var blevet far da moren ville have penge fra ham. Da pigen var et par år gammel blev hun adopteret af morens nye mand, og hun er på den måde juridisk set ikke en del af vores familie mere. Men... hun er jo min søster! Jeg har selv 2 børn, måske har de fætre og kusiner! Jeg har det simpelthen så mærkeligt med det.

Min far har aldrig set hende, og måske ved hun ikke engang at min far også er hendes far. Min far er ikke interesseret i at se hende, og hun har heller ikke opsøgt ham.

Jeg tænker så meget på hvordan hun ser ud, om hun måske ligner mig. Mine forældre vil ikke oplyse hendes efternavn, så kender kun hendes fornavn. Kan jeg på nogen måde opspore hende? Ved hjælp af kirkebøger f.ex? Ved dog heller ikke hvor hun er født. Jeg vil IKKE kontakte hende, men kunne for eksempel finde på at søge på facebook efter hende, bare for at se hvordan hun ser ud. Er klar over hun kan have skiftet efternavn da hun blev adopteret eller evt. gift.

Har lige snakket med min mor, hun synes det er mærkeligt jeg tænker så meget på det, og ikke bare kan lade det gå. Tænker jeg for meget over det? Hun er jo trods alt på ingen måde en del af min familie, udover rent genetisk.

Jeg ville helt sikkert tænke ligeså meget over det som du gør  Så det synes jeg slet ikke du tænker for meget over!

Jeg er en meget nysgerrig person, og ville nok lige som dig bare finde hende på facebook og lige se hende an. Så man ligesom på en eller anden måde "kender" hende. Hvis du forstår?  Ved hvordan hun ser ud osv.

Anonym skriver:

Hej Tøser

Skriver som anonym i dag, da det åbenbart er noget af en familie-hemmelighed jeg her røber

Idag har jeg fået at vide at min far har fået et barn med en kvinde han kun havde mødt en enkelt gang. "Barnet" er i dag 36, jeg selv er 29. Han fik først at vide at han var blevet far da moren ville have penge fra ham. Da pigen var et par år gammel blev hun adopteret af morens nye mand, og hun er på den måde juridisk set ikke en del af vores familie mere. Men... hun er jo min søster! Jeg har selv 2 børn, måske har de fætre og kusiner! Jeg har det simpelthen så mærkeligt med det.

Min far har aldrig set hende, og måske ved hun ikke engang at min far også er hendes far. Min far er ikke interesseret i at se hende, og hun har heller ikke opsøgt ham.

Jeg tænker så meget på hvordan hun ser ud, om hun måske ligner mig. Mine forældre vil ikke oplyse hendes efternavn, så kender kun hendes fornavn. Kan jeg på nogen måde opspore hende? Ved hjælp af kirkebøger f.ex? Ved dog heller ikke hvor hun er født. Jeg vil IKKE kontakte hende, men kunne for eksempel finde på at søge på facebook efter hende, bare for at se hvordan hun ser ud. Er klar over hun kan have skiftet efternavn da hun blev adopteret eller evt. gift.

Har lige snakket med min mor, hun synes det er mærkeligt jeg tænker så meget på det, og ikke bare kan lade det gå. Tænker jeg for meget over det? Hun er jo trods alt på ingen måde en del af min familie, udover rent genetisk.

Din mor er sikkert en dejlig kvinde - men hold da op, hvor hun reagerer underligt? Det er da en fuldstændig naturlig reaktion fra din side på nogle livsændrende oplysninger.

For mit vedkommende ville jeg sætte himmel og jord i bevægelse for at finde min søster, jeg ville ikke gå igennem livet uden muligheden for at møde hende, at kende hende, at give hende og mig selv chancen for rigtig mange år sammen, vores børn kunne lære hinanden at kende, hun kunne blive min bedste veninde.

Der kommer en dag, hvor hverken dine eller hendes forældre er i live - vil du vente til den dag, før du begynder at gøre noget? Det er jo bestemt en mulighed, men det kan også vise sig, at det så er for sent? 

Rockertand skriver:

Din mor er sikkert en dejlig kvinde - men hold da op, hvor hun reagerer underligt? Det er da en fuldstændig naturlig reaktion fra din side på nogle livsændrende oplysninger.

For mit vedkommende ville jeg sætte himmel og jord i bevægelse for at finde min søster, jeg ville ikke gå igennem livet uden muligheden for at møde hende, at kende hende, at give hende og mig selv chancen for rigtig mange år sammen, vores børn kunne lære hinanden at kende, hun kunne blive min bedste veninde.

Der kommer en dag, hvor hverken dine eller hendes forældre er i live - vil du vente til den dag, før du begynder at gøre noget? Det er jo bestemt en mulighed, men det kan også vise sig, at det så er for sent? 

Men er bare bange for at ødelægge en hel masse, både i min egen familie og i hendes. Måske har hun aldrig fået at vide at hendes adoptivfar ikke er hendes rigtige far. Og ved mine forældre ville blive tossede hvis jeg gjorde noget ved det. Har ikke det bedste forhold til mine forældre, så kunne godt leve med de blev fornærmede over det, men ville være synd for mine børn hvis vi blev uvenner og de skulle undvære deres mormor og morfar.

Og hvordan kan jeg overhovedet finde hende, når jeg har meget få informationer at gå efter?

rikkeregnbue skriver:

Jeg ville helt sikkert tænke ligeså meget over det som du gør  Så det synes jeg slet ikke du tænker for meget over!

Jeg er en meget nysgerrig person, og ville nok lige som dig bare finde hende på facebook og lige se hende an. Så man ligesom på en eller anden måde "kender" hende. Hvis du forstår?  Ved hvordan hun ser ud osv.

Ja, forstår hvad du mener, lige mine tanker. Tak

Jeg synes, din reaktion er HELT forståelig - jeg ville søreme også miste pusten, hvis jeg fandt ud af, jeg havde en halvsøster eller -bror, jeg intet kendte til. Din mors reaktion er måske også forståelig nok - det er sikkert ikke noget, hun har ønsket at forholde sig til, og nu gør du det pludselig til noget vigtigt.

Jeg kan ikke sige, hvad du skal eller kan gøre, men jeg ville gøre NOGET, hvis det var mig - helt sikkert. Dog tror jeg, det er svært at stoppe igen, hvis du fx finder hende på FB - det vil da være enormt fristende så lige at smide hende en hilsen, tror jeg.

Med den alder, din halvsøster har, så synes jeg i øvrigt, det er rimeligt nok, at hun får sandheden om sin far at vide, hvis det ikke er sket allerede. Hendes "rigtige" far vil jo altid være ham, der har adopteret hende, og som har været en del af hendes liv næsten altid, så der er næppe risiko for, at der går noget fra ham. Og jeg mener faktisk, hun har ret til at vide besked om sit ophav.

Jeg tror faktisk, at jeg ville tage kontakt, hvis jeg var dig - og så lade det være op til hende, om I skal ses.

Anonym skriver:

Men er bare bange for at ødelægge en hel masse, både i min egen familie og i hendes. Måske har hun aldrig fået at vide at hendes adoptivfar ikke er hendes rigtige far. Og ved mine forældre ville blive tossede hvis jeg gjorde noget ved det. Har ikke det bedste forhold til mine forældre, så kunne godt leve med de blev fornærmede over det, men ville være synd for mine børn hvis vi blev uvenner og de skulle undvære deres mormor og morfar.

Og hvordan kan jeg overhovedet finde hende, når jeg har meget få informationer at gå efter?

Hvor mange oplysninger har du?

Selvom din søsters dåbsattest er ændret, så vil din far stå som biologisk far under historik i kirkebogen - det er så bare ikke ret mange, der undersøger deres egne oplysninger i kirkebogen, så det er ikke sandsynligt, at hun ved, at hun har en anden far, hvis ikke de har valgt at fortælle hende det.

Øv, har så svært ved at forstå, hvorfor nogle vælger at leve deres liv på en løgn (eller i dette tilfælde måske tvinger din søster til et livsvalg, hun ikke selv ønsker).

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, din reaktion er HELT forståelig - jeg ville søreme også miste pusten, hvis jeg fandt ud af, jeg havde en halvsøster eller -bror, jeg intet kendte til. Din mors reaktion er måske også forståelig nok - det er sikkert ikke noget, hun har ønsket at forholde sig til, og nu gør du det pludselig til noget vigtigt.

Jeg kan ikke sige, hvad du skal eller kan gøre, men jeg ville gøre NOGET, hvis det var mig - helt sikkert. Dog tror jeg, det er svært at stoppe igen, hvis du fx finder hende på FB - det vil da være enormt fristende så lige at smide hende en hilsen, tror jeg.

Med den alder, din halvsøster har, så synes jeg i øvrigt, det er rimeligt nok, at hun får sandheden om sin far at vide, hvis det ikke er sket allerede. Hendes "rigtige" far vil jo altid være ham, der har adopteret hende, og som har været en del af hendes liv næsten altid, så der er næppe risiko for, at der går noget fra ham. Og jeg mener faktisk, hun har ret til at vide besked om sit ophav.

Jeg tror faktisk, at jeg ville tage kontakt, hvis jeg var dig - og så lade det være op til hende, om I skal ses.

Netop... min mor sagde også at hvis hun nu ikke vidste hun var adopteret skulle jeg ikke komme og ødelægge noget. Hvortil jeg svarede at hun sørme havde krav på at kende sandheden, og at hvis hun ikke gjorde var det på høje tid!

Men ved heller ikke hvordan jeg skal kunne finde hende, ved stort ser intet om hende.

Rockertand skriver:

Hvor mange oplysninger har du?

Selvom din søsters dåbsattest er ændret, så vil din far stå som biologisk far under historik i kirkebogen - det er så bare ikke ret mange, der undersøger deres egne oplysninger i kirkebogen, så det er ikke sandsynligt, at hun ved, at hun har en anden far, hvis ikke de har valgt at fortælle hende det.

Øv, har så svært ved at forstå, hvorfor nogle vælger at leve deres liv på en løgn (eller i dette tilfælde måske tvinger din søster til et livsvalg, hun ikke selv ønsker).

Jeg kender faktisk kun hendes fornavn. og at hun engang har boet i Vejle. Og min fars navn selvfølgelig. Men mere vil mine forældre ikke fortælle. Så det er jo virkelig ikke meget jeg har at gå efter