Fustration

Chr-Hei skriver:

Kan læse mig fremtil at andre skriver du skal være stolt af din kæreste og self skal du det for det er da super de kan samarbejde.. men har stået i samme situation som dig og forstår virkelig hvordan du har det... Og forstår godt det er svært hun er SÅ stor en del af "jeres" liv selvom de har et barn skal i jo også have et privatliv og have lov til at bestemme lidt selv...

Efter hvad jeg kan forstå er du jo en fornuftig pige der virkelig prøver få det til at fungere men forstår godt du ikke gider have kommentarer hele tiden det gider ingen.. Syntes det er så stort og virkelig flot af dig du har lidt kontakt med moderen det kunne jeg aldrig have her..

Men tingene kan jo også fungere hvor pigen bliver mindst belastet UDEN at de behøver fremstå som en familie det gøre da pigen mere forvirret om mor og far er sammen eller ej..

Forstår godt det kan være svært når man har så meget man gerne vil ud med.. Men hvad med du skriver en lille seddel henover de næste par dage og når du så tager snakken med ham så har du den at holde dig til så du får det hele med.. Syntes virkelig i skal tage en ordenlig snak om det hvor i sætter jer i hinanden sted og finder en løsning som er holdbar for jer begge..

Har i snakket sammen om, om i med tiden vil have børn sammen eller er det kun dig som har tænkt det?

Ved hans datter at hendes far har en anden ?

Det tog også noget tid at finde så meget godhed frem i mig, men det lykkedes da og er nået frem til jeg egentlig ikke som person har noget imod hende

Men nej datteren må ikke engang få afvide at far er sammen med en anden.. Hun tror bare at mor og far bor hver for sig..

Skal prøve at lytte til dit råd og skrive en seddel.

Er det kun mig der ikke synes 4 måneder er særlig lang tid?

Nu kan jeg forstå han har samvær i moderens hjem, ikke sandt?

Det er ikke noget negativt. Bare min holdning(jeg er også alene mor). Jeg ville godt nok betakke mig noget med at min eks hev sin nye kæreste(det er stadig nyt efter 4 måneder efter min mening) med til samvær i mit hjem. Det ville også blive et stort rungende nej fra min side.

Han kan præsentere sin kæreste den dag han selv får vores barn over på samvær. Så har jeg ikke længere noget at sige.

Men jeg ville heller ikke selv præsentere en ny kæreste overfor mit barn efter blot 4 måneder. Men det måske bare mig der er sær.

Men jeg kan godt forstå du har det svært ved at de har et godt forhold. Men jeg tror du vil blive rigtig glad for det i det lange løb. Især hvis du og din kæreste skulle blive så seriøse selv at få børn en dag. Så tror jeg kun det kan komme dig til gode.

Det er vist godt du ikke er min stedmor. Mine forældre har været skildt siden jeg var 3. de har altid hold jul sammen. Vi har ofte været på familieferie alle sammen selv om de havde andre kærester. Min far har ofte været og spist aftensmad hos min mor.

Det smarteste move min nuværende stedmor har gjort var at gøre sig gode veninder med min mor, altså min fars x kone. I det venskab fik vi en udvidet familie og de har aldrig haft problemer med at få passet deres børn altså mine halv søskende hos mig mor.

Jeg synes bare det viser at din kæreste er en god og hengivende far.

Gør dig gode venner med moren. Det vil gøre det hele meget nemmer.

FrkMR skriver:

Er det kun mig der ikke synes 4 måneder er særlig lang tid?

Nu kan jeg forstå han har samvær i moderens hjem, ikke sandt?

Det er ikke noget negativt. Bare min holdning(jeg er også alene mor). Jeg ville godt nok betakke mig noget med at min eks hev sin nye kæreste(det er stadig nyt efter 4 måneder efter min mening) med til samvær i mit hjem. Det ville også blive et stort rungende nej fra min side.

Han kan præsentere sin kæreste den dag han selv får vores barn over på samvær. Så har jeg ikke længere noget at sige.

Men jeg ville heller ikke selv præsentere en ny kæreste overfor mit barn efter blot 4 måneder. Men det måske bare mig der er sær.

Men jeg kan godt forstå du har det svært ved at de har et godt forhold. Men jeg tror du vil blive rigtig glad for det i det lange løb. Især hvis du og din kæreste skulle blive så seriøse selv at få børn en dag. Så tror jeg kun det kan komme dig til gode.

Jeg har fået afvide at jeg skal møde datteren hjemme i morens hjem. Da moren ikke vil have at hun ikke er der den første gang jeg møder datteren. Og hun havde til at starte med sagt et halvt år og det var jeg indforstået med men så sagde hun pludselig at jeg måtte begynde at møde hende da vi havde været sammen 3 måneder og så trak hun det bare mere og mere ud jo tættere vi kom på og nu er over.

Min kæreste har samvær med datteren hver anden weekend fra fredag til søndag hvor han tager hjem til sig selv og er med hende. Det er derfor også en kæmpe omvæltning hver evig eneste gang. Fordi jeg er van til at han nærmest bor ved mig i hverdagene.

Men jeg holder ud så må jeg bare have mine tudeture engang imellem for mig selv og så ellers bare holde hovedet koldt

katrineoerum skriver:

Det er vist godt du ikke er min stedmor. Mine forældre har været skildt siden jeg var 3. de har altid hold jul sammen. Vi har ofte været på familieferie alle sammen selv om de havde andre kærester. Min far har ofte været og spist aftensmad hos min mor.

Det smarteste move min nuværende stedmor har gjort var at gøre sig gode veninder med min mor, altså min fars x kone. I det venskab fik vi en udvidet familie og de har aldrig haft problemer med at få passet deres børn altså mine halv søskende hos mig mor.

Jeg synes bare det viser at din kæreste er en god og hengivende far.

Gør dig gode venner med moren. Det vil gøre det hele meget nemmer.

 

Forsøger jeg også at blive, og virker til at gå okay, men det betyder også bare engang imellem at jeg får nogle oplysninger jeg ikke har behov for.. Som om hun nogle gange tester mig for at se hvordan reagere jeg nu hvis hun siger sådan og sådan.. Jeg plejer bare at spille ligeglad men nogle af tingene er sådan lidt.. Arrg du kommer lidt for langt ind nu..

Men forsøger at blive venner med hende.. Er bare nervøs for at hun måske vil udnytte det. men ja jeg har nok svært ved at sætte mig ind i det fordi (jeg er selv skilsmisse barn) at mine forældre aldrig kunne sammen, snakkede de sammen råbte og skreg de af hinanden og min far havde masser af kærester og nu er han så gift. Kan bare ikke sætte mig i hovedet at man sagtens kan være venner med en eks. Så vender og drejer mit hoved bare alt til at så skal der stadig være noget imellem dem eller lign. selvom der ikke behøver at være det.

Men må bare forsøge at slå det ud af hovedet

Anonym skriver:

Går og er meget fustreret for tiden. Jeg er ikke selv mor og er heller ikke på vej til at blive det lige nu og her. Har min dejlige kæreste som virkelig bare er gudeskøn, men han er far og har et ubehageligt godt venne forhold til moren til deres datter. Hvilket irritere mig granseløst. Jeg har ellers aldrig været den jaloux anlagte person, men er jeg virkelig her. Vi har haft rigtig mange diskutioner omkring det og han siger bare at "hun vil altid være der og det må du acceptere" og jeg ved da godt at hun altid vil være der når hun er mor til deres datter.. Men føler mig så overflødig.. Det skal lige siges at jeg ikke har fået lov til at se datteren endnu selvom vi har været sammen i over 4 måneder, fordi moren ikke vil have det og det har han så sagt ja til. Det vil så sige at han opholder sig over i hendes lejlighed 2-3 gange om ugen i form af 4-5 timer hver gang..

Nu troede jeg så lige der var kommet orden på det og jeg var begyndt at slappe af omkring det. Men så får jeg så afvide at de to skal over til julehygge i pigens børnehave.. De to sammen... Som forælre... Jeg ved ikke om det bare er mig men det gjorde mig så ked af det.. Har været græde færdig lige siden jeg fik det afvide... Har dog prøvet at holde det for mig selv fordi jeg ikke ville til at diskutere især fordi jeg igen bare ville få den med at hun altid ville være der... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... Ved ikke hvordan jeg skal forklare ham at jeg bliver ked af det fordi når de går til sådan noget sammen ligner de et par i mit hoved..

du får lige et , men jeg bliver altså nødt til at sige til dig, at Sådan er det... som din kæreste siger, og synes faktisk at det er virkelig flot at de to kan samarbejde så godt sammen efter deres brud, det er super godt for deres lille datter at de har så godt et forhold, og det bliver du nødt til at acceptere... 

når man har barn / børn er man et helt andet sted i livet ...