Fustration

Anonym skriver:

Jeg har forsøgt at tage en snak med ham, men jeg har aldrig været god til at tage sådan nogle snakke fordi det altid har været en masse der har bygget sig op i løbet af tiden.. Hvilket så betyder jeg tit og ofte begynder at græde voldsomt imens jeg forsøger at forklare mig... Ikke noget jeg selv kan styre.. Og så kommer det bare til at lyde som om jeg prøver at presse ham til at gøre et eller andet... Og jeg kommer aldrig ud med alt det jeg gerne vil..

Ja hun har mødt mig kort i døren en aften hvor jeg skulle hente ham efter datteren var blevet lagt i seng. Men har så prøvet at være den modne og åbne og har inviteret hende ud på en cafe så hende og jeg bare kunne snakke. bare hende og jeg. Og det har hun sagt ja tak til.. Forundrende nok.Er begyndt at skrive lidt med hende over facebook... Men syntes det er underligt hun skal komme med små bemærkninger hele tiden... Så har ikke snakket med hende i nogle dage efterhånden fordi jeg simpelthen ikke kan ha de der kommentare hun kan komme med.

Men alt det her gør mig bare så usikker... Har haft tankerne om at det var ham jeg ville have børn med en dag, men føler også bare at hvis det skal være sådan her altid så hvis jeg skulle blive gravid så ville både jeg og barnet blive syge.. Fordi jeg stresser virkelig mig selv med alt det her...

Mht de kommentarer hun kommer med, kan det ikke være fordi hun er usikker? At hun har svært ved at acceptere han er med dig? At hun er bange for at du overtager "rollen" som mor, hvis datteren møder dig?

Peanut skriver:

Mht de kommentarer hun kommer med, kan det ikke være fordi hun er usikker? At hun har svært ved at acceptere han er med dig? At hun er bange for at du overtager "rollen" som mor, hvis datteren møder dig?

Måske... Men jeg har understreget for hende at jeg ikke er interesseret i at lege mor for datteren for det er ikke min rolle. Og det var hun meget glad for at jeg sagde.. Men jo hun virker til ikke at kunne acceptere at jeg er sammen med ham..

Anonym skriver:

Går og er meget fustreret for tiden. Jeg er ikke selv mor og er heller ikke på vej til at blive det lige nu og her. Har min dejlige kæreste som virkelig bare er gudeskøn, men han er far og har et ubehageligt godt venne forhold til moren til deres datter. Hvilket irritere mig granseløst. Jeg har ellers aldrig været den jaloux anlagte person, men er jeg virkelig her. Vi har haft rigtig mange diskutioner omkring det og han siger bare at "hun vil altid være der og det må du acceptere" og jeg ved da godt at hun altid vil være der når hun er mor til deres datter.. Men føler mig så overflødig.. Det skal lige siges at jeg ikke har fået lov til at se datteren endnu selvom vi har været sammen i over 4 måneder, fordi moren ikke vil have det og det har han så sagt ja til. Det vil så sige at han opholder sig over i hendes lejlighed 2-3 gange om ugen i form af 4-5 timer hver gang..

Nu troede jeg så lige der var kommet orden på det og jeg var begyndt at slappe af omkring det. Men så får jeg så afvide at de to skal over til julehygge i pigens børnehave.. De to sammen... Som forælre... Jeg ved ikke om det bare er mig men det gjorde mig så ked af det.. Har været græde færdig lige siden jeg fik det afvide... Har dog prøvet at holde det for mig selv fordi jeg ikke ville til at diskutere især fordi jeg igen bare ville få den med at hun altid ville være der... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... Ved ikke hvordan jeg skal forklare ham at jeg bliver ked af det fordi når de går til sådan noget sammen ligner de et par i mit hoved..

Men det er de IKKE..og det må du holde fast i.

Du må stole på din kæreste men må ikke være den, der kommer imellem børnenes mor og ham..du skal være ved siden af ham, men du må acceptere at børnene altid vil være vigtigere end du, og at forholdet til børnenes mor altid vil være unikt fordi hun netop er mor til hans børn.

Jeg ved det er en hård kamel at sluge, men sådan er det.
Jeg synes nu godt at de kan lukke dig ind i fælleslivet, det ville jeg have gjort for længe síden, og det synes jeg du skal melde ud..at du også vil være med.
Det er jo også noget pjat fra moderens side, så hun går jo i kolosalt små sko.
Men prøv om ikke I stille og roligt kan få jer abejdet frem til en fornuftig løsning.
Og husk jalousi besværliggør kun tingene for din kæreste, og så risikerer du at skubbe ham fra dig.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Men det er de IKKE..og det må du holde fast i.

Du må stole på din kæreste men må ikke være den, der kommer imellem børnenes mor og ham..du skal være ved siden af ham, men du må acceptere at børnene altid vil være vigtigere end du, og at forholdet til børnenes mor altid vil være unikt fordi hun netop er mor til hans børn.

Jeg ved det er en hård kamel at sluge, men sådan er det.
Jeg synes nu godt at de kan lukke dig ind i fælleslivet, det ville jeg have gjort for længe síden, og det synes jeg du skal melde ud..at du også vil være med.
Det er jo også noget pjat fra moderens side, så hun går jo i kolosalt små sko.
Men prøv om ikke I stille og roligt kan få jer abejdet frem til en fornuftig løsning.
Og husk jalousi besværliggør kun tingene for din kæreste, og så risikerer du at skubbe ham fra dig.

Kærligst
Sussie

Tak Sussie

Det er lige præcis det jeg mener! Jeg har jo intet imod at han ser hans datter.. Og har som sådan heller ikke noget imod at han skal være i hans eks's lejlighed og at de er gode venner men det mig jo meget usikker fordi jeg lige præcis føler at jeg bliver skubbet ud i baggrunden, vil jo gerne have lov til at være med nu hvor jeg også er der...

Anonym skriver:

Tak Sussie

Det er lige præcis det jeg mener! Jeg har jo intet imod at han ser hans datter.. Og har som sådan heller ikke noget imod at han skal være i hans eks's lejlighed og at de er gode venner men det mig jo meget usikker fordi jeg lige præcis føler at jeg bliver skubbet ud i baggrunden, vil jo gerne have lov til at være med nu hvor jeg også er der...

Det kan jeg så inderligt godt forstå.

Altså nu er jeg jo noget af en utraditionel dame, men ved du hvad jeg ville gøre??? 

Jeg ville sende hende en rigtig sød julebuket, og et sødt kort, hvor jeg ønsker hende en rigtig glædelig jul, og så skrive at du så forfærdelig gerne vil dele deres julehygge med dem, så om ikke hun og bettefisen kommer over en aften til lidt julehygge.

Det er jo meget svært at skubbe mennesker fra sig som rækker hånden ud

Det værste, der kan ske er, at hun bliver helt firkantet...men det er hun jo i forvejen LOL

Anonym skriver:

Jeg har forsøgt at tage en snak med ham, men jeg har aldrig været god til at tage sådan nogle snakke fordi det altid har været en masse der har bygget sig op i løbet af tiden.. Hvilket så betyder jeg tit og ofte begynder at græde voldsomt imens jeg forsøger at forklare mig... Ikke noget jeg selv kan styre.. Og så kommer det bare til at lyde som om jeg prøver at presse ham til at gøre et eller andet... Og jeg kommer aldrig ud med alt det jeg gerne vil..

Ja hun har mødt mig kort i døren en aften hvor jeg skulle hente ham efter datteren var blevet lagt i seng. Men har så prøvet at være den modne og åbne og har inviteret hende ud på en cafe så hende og jeg bare kunne snakke. bare hende og jeg. Og det har hun sagt ja tak til.. Forundrende nok.Er begyndt at skrive lidt med hende over facebook... Men syntes det er underligt hun skal komme med små bemærkninger hele tiden... Så har ikke snakket med hende i nogle dage efterhånden fordi jeg simpelthen ikke kan ha de der kommentare hun kan komme med.

Men alt det her gør mig bare så usikker... Har haft tankerne om at det var ham jeg ville have børn med en dag, men føler også bare at hvis det skal være sådan her altid så hvis jeg skulle blive gravid så ville både jeg og barnet blive syge.. Fordi jeg stresser virkelig mig selv med alt det her...

Kan læse mig fremtil at andre skriver du skal være stolt af din kæreste og self skal du det for det er da super de kan samarbejde.. men har stået i samme situation som dig og forstår virkelig hvordan du har det... Og forstår godt det er svært hun er SÅ stor en del af "jeres" liv selvom de har et barn skal i jo også have et privatliv og have lov til at bestemme lidt selv...

Efter hvad jeg kan forstå er du jo en fornuftig pige der virkelig prøver få det til at fungere men forstår godt du ikke gider have kommentarer hele tiden det gider ingen.. Syntes det er så stort og virkelig flot af dig du har lidt kontakt med moderen det kunne jeg aldrig have her..

Men tingene kan jo også fungere hvor pigen bliver mindst belastet UDEN at de behøver fremstå som en familie det gøre da pigen mere forvirret om mor og far er sammen eller ej..

Forstår godt det kan være svært når man har så meget man gerne vil ud med.. Men hvad med du skriver en lille seddel henover de næste par dage og når du så tager snakken med ham så har du den at holde dig til så du får det hele med.. Syntes virkelig i skal tage en ordenlig snak om det hvor i sætter jer i hinanden sted og finder en løsning som er holdbar for jer begge..

Har i snakket sammen om, om i med tiden vil have børn sammen eller er det kun dig som har tænkt det?

Ved hans datter at hendes far har en anden ?

SussieThyssen skriver:

Det kan jeg så inderligt godt forstå.

Altså nu er jeg jo noget af en utraditionel dame, men ved du hvad jeg ville gøre??? 

Jeg ville sende hende en rigtig sød julebuket, og et sødt kort, hvor jeg ønsker hende en rigtig glædelig jul, og så skrive at du så forfærdelig gerne vil dele deres julehygge med dem, så om ikke hun og bettefisen kommer over en aften til lidt julehygge.

Det er jo meget svært at skubbe mennesker fra sig som rækker hånden ud

Det værste, der kan ske er, at hun bliver helt firkantet...men det er hun jo i forvejen LOL

Haha! Tak for at bringe det første smil på mine læber i dag !

Det var ikke nogen dårlig ide Har allerede inviteret moren på en kop varm kakao i næste uge.. Som hun sagde ja til så kunne være man var heldig

Så må jeg jo se om hendes meget bestemte attitude om at første møde skal være hjemme hos dem kan laves om Kunne da være hyggeligt ^^

Men om det blev forvirrende for datteren at jeg pludselig er der ved jeg ikke, hun aner jo ikke at jeg eksistere men kunne være sjovt
Og hvis ikke andet så var jeg da venlig ^^

SussieThyssen skriver:

Det kan jeg så inderligt godt forstå.

Altså nu er jeg jo noget af en utraditionel dame, men ved du hvad jeg ville gøre??? 

Jeg ville sende hende en rigtig sød julebuket, og et sødt kort, hvor jeg ønsker hende en rigtig glædelig jul, og så skrive at du så forfærdelig gerne vil dele deres julehygge med dem, så om ikke hun og bettefisen kommer over en aften til lidt julehygge.

Det er jo meget svært at skubbe mennesker fra sig som rækker hånden ud

Det værste, der kan ske er, at hun bliver helt firkantet...men det er hun jo i forvejen LOL

Fantastisk god ide...

Anonym skriver:

Haha! Tak for at bringe det første smil på mine læber i dag !

Det var ikke nogen dårlig ide Har allerede inviteret moren på en kop varm kakao i næste uge.. Som hun sagde ja til så kunne være man var heldig

Så må jeg jo se om hendes meget bestemte attitude om at første møde skal være hjemme hos dem kan laves om Kunne da være hyggeligt ^^

Men om det blev forvirrende for datteren at jeg pludselig er der ved jeg ikke, hun aner jo ikke at jeg eksistere men kunne være sjovt
Og hvis ikke andet så var jeg da venlig ^^

Jeg synes din kæreste lyder som en god far og at de er gode forældre sammen når de kan snakke sammen som venner og gå til ting sammen i barnets institution. Du lyder jaloux på x-kæresten, men jeg ser at han gør nogle gode ting for sit barn. Skulle han lade være med at komme til ting i børnehaven fordi du ellers ville blive sur? det håber jeg virkelig aldrig at han gør....

Er ikke sikker på at jeg ville være tilfreds hvis mit barn skulle møde fars ny kæreste efter kun nogle måneder, men det ville jeg nok ikke føle at jeg havde ret til at bestemme overfor den anden part - og det kan xkæresten jo heller ikke medmindre det er en aftale de har indgået sammen om at der skal gå et vist antal måneder før man inddrager en ny person i barnets univers som barnet skal forholde sig til.
Prøv at spørge ham om hvornår han synes der er gået lang nok tid til at du kan møde datteren og så tag den derfra. Siger han et ½ år er det jo lige rundt om hjørnet, siger han 1 år så er der nok lige noget I skal have forventningsafstemt

Tag en snak med ham, men lad være med at spille 'jaloux kæreste' - rollen. Spørg kun ind til deres forhold hvis du magter at høre svaret, ellers synes jeg bare du skal koncentrere dig om at du har fundet en sød kæreste der både vil være en god far, en okay xkæreste og en god ny kæreste! Det er måske ikke så nemt....