Fustration

Går og er meget fustreret for tiden. Jeg er ikke selv mor og er heller ikke på vej til at blive det lige nu og her. Har min dejlige kæreste som virkelig bare er gudeskøn, men han er far og har et ubehageligt godt venne forhold til moren til deres datter. Hvilket irritere mig granseløst. Jeg har ellers aldrig været den jaloux anlagte person, men er jeg virkelig her. Vi har haft rigtig mange diskutioner omkring det og han siger bare at "hun vil altid være der og det må du acceptere" og jeg ved da godt at hun altid vil være der når hun er mor til deres datter.. Men føler mig så overflødig.. Det skal lige siges at jeg ikke har fået lov til at se datteren endnu selvom vi har været sammen i over 4 måneder, fordi moren ikke vil have det og det har han så sagt ja til. Det vil så sige at han opholder sig over i hendes lejlighed 2-3 gange om ugen i form af 4-5 timer hver gang..

Nu troede jeg så lige der var kommet orden på det og jeg var begyndt at slappe af omkring det. Men så får jeg så afvide at de to skal over til julehygge i pigens børnehave.. De to sammen... Som forælre... Jeg ved ikke om det bare er mig men det gjorde mig så ked af det.. Har været græde færdig lige siden jeg fik det afvide... Har dog prøvet at holde det for mig selv fordi jeg ikke ville til at diskutere især fordi jeg igen bare ville få den med at hun altid ville være der... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... Ved ikke hvordan jeg skal forklare ham at jeg bliver ked af det fordi når de går til sådan noget sammen ligner de et par i mit hoved..

Anonym skriver:

Går og er meget fustreret for tiden. Jeg er ikke selv mor og er heller ikke på vej til at blive det lige nu og her. Har min dejlige kæreste som virkelig bare er gudeskøn, men han er far og har et ubehageligt godt venne forhold til moren til deres datter. Hvilket irritere mig granseløst. Jeg har ellers aldrig været den jaloux anlagte person, men er jeg virkelig her. Vi har haft rigtig mange diskutioner omkring det og han siger bare at "hun vil altid være der og det må du acceptere" og jeg ved da godt at hun altid vil være der når hun er mor til deres datter.. Men føler mig så overflødig.. Det skal lige siges at jeg ikke har fået lov til at se datteren endnu selvom vi har været sammen i over 4 måneder, fordi moren ikke vil have det og det har han så sagt ja til. Det vil så sige at han opholder sig over i hendes lejlighed 2-3 gange om ugen i form af 4-5 timer hver gang..

Nu troede jeg så lige der var kommet orden på det og jeg var begyndt at slappe af omkring det. Men så får jeg så afvide at de to skal over til julehygge i pigens børnehave.. De to sammen... Som forælre... Jeg ved ikke om det bare er mig men det gjorde mig så ked af det.. Har været græde færdig lige siden jeg fik det afvide... Har dog prøvet at holde det for mig selv fordi jeg ikke ville til at diskutere især fordi jeg igen bare ville få den med at hun altid ville være der... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... Ved ikke hvordan jeg skal forklare ham at jeg bliver ked af det fordi når de går til sådan noget sammen ligner de et par i mit hoved..

jeg kan godt forstå det er hårdt.

Men jeg tror du skal prøve at se det hele som et udtryk for at din kæreste er en god far og ønsker at bevare et godt forhold til sit barns mor

Det er selvfølgelig hårdt at føle man er tredjeprioritet, men på lang sigt er det en kæmpe egenskab at han er en god mand, der påtager sig det ansvar han har.

Giraffen skriver:

jeg kan godt forstå det er hårdt.

Men jeg tror du skal prøve at se det hele som et udtryk for at din kæreste er en god far og ønsker at bevare et godt forhold til sit barns mor

Det er selvfølgelig hårdt at føle man er tredjeprioritet, men på lang sigt er det en kæmpe egenskab at han er en god mand, der påtager sig det ansvar han har.

Det ved jeg og har virkelig prøvet at være forstående, men det gør så ondt selvom han siger han ikke har nogen følelser for hende, at jeg så ved at hun har sagt til ham flere gange igennem vores forhold om han ikke bare kunne komme tilbage fordi så ville alt være lettere...

Er så bange for at hun forsøger at stjæle ham fra mig... Selvom det er åndsvagt at tænke sådan... For vil virkelig gerne stole på ham og hende... Men når hun kommer med sådan nogle kommentare i tide og utide så bliver jeg rigtig utryg... Han mener bare jeg skal lade være med at tænke så meget over det...

Nu kan jeg nok ikke sige helt det du ønsker.

men du burde være stolt af din kæreste. det han gør udviser at han er en meget moden og ansvarsbevidst far. Hvis det skulle ske at min kæreste og jeg gik fra hinanden, og at han fik en ny, ville jeg nok også havde at der gik minimum ½ år før den "nye" ville få lov til at omgås mit barn, rent og skær fordi jeg ville være sikker på det var langvarrigt før jeg ville inviterre et nyt "element" ind i min søns liv.

hvis du har et brandene ønske om at se din kærestes datter ville jeg da råde dig til at spørge ind til hvornår du evt ville kunne møde prinsessen i hans liv. og det der med de skal til julehygge SAMMEN. det syntes jeg kun er fedt at de kan det. de gør det jo for at være der sammen med barnet og ikke for at sidde og hygge med hinanden

håber du kan bruge det

Anonym skriver:

Går og er meget fustreret for tiden. Jeg er ikke selv mor og er heller ikke på vej til at blive det lige nu og her. Har min dejlige kæreste som virkelig bare er gudeskøn, men han er far og har et ubehageligt godt venne forhold til moren til deres datter. Hvilket irritere mig granseløst. Jeg har ellers aldrig været den jaloux anlagte person, men er jeg virkelig her. Vi har haft rigtig mange diskutioner omkring det og han siger bare at "hun vil altid være der og det må du acceptere" og jeg ved da godt at hun altid vil være der når hun er mor til deres datter.. Men føler mig så overflødig.. Det skal lige siges at jeg ikke har fået lov til at se datteren endnu selvom vi har været sammen i over 4 måneder, fordi moren ikke vil have det og det har han så sagt ja til. Det vil så sige at han opholder sig over i hendes lejlighed 2-3 gange om ugen i form af 4-5 timer hver gang..

Nu troede jeg så lige der var kommet orden på det og jeg var begyndt at slappe af omkring det. Men så får jeg så afvide at de to skal over til julehygge i pigens børnehave.. De to sammen... Som forælre... Jeg ved ikke om det bare er mig men det gjorde mig så ked af det.. Har været græde færdig lige siden jeg fik det afvide... Har dog prøvet at holde det for mig selv fordi jeg ikke ville til at diskutere især fordi jeg igen bare ville få den med at hun altid ville være der... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... Ved ikke hvordan jeg skal forklare ham at jeg bliver ked af det fordi når de går til sådan noget sammen ligner de et par i mit hoved..

Lige en stor  til dig...

Har prøvet det samme... Min kæreste har jo en søn fra et tidligere forhold og da jeg kom ind i billedet ville de også bevare glansbilledet foran sønnen og være "venner" de hade en aftale om at sønike gik til ishockey og det var noget de tre skulle have sammen...

Havde det VILDT svært med det men valgte at sige OK da det var ham jeg gerne ville og kunne godt se det smarte i at drengen lige skulle vænne sig til at mor og far ikke var sammen mere og de hver især havde en anden kæreste.. Men det varede ikke længe før der gik ged i det og det ikke kunne lade sig gøre da de begge fik nye kærester og de fik fra hinanden af meget slemme grunde...

Sagde til min kæreste til at starte med at det som sagt var OK men det ikke var noget jeg ville kunne leve med på længere sigt at jeg ikke måtte være med til det og det var noget i skulle have sammen...

Tror du ikke bare det lige er her i starten de skal lege den gode familie?

Forstår ikke hvorfor du ikke må møde din kærestes søn nu i har været sammen i 4 mdr.. Hvad er hans begrundelse?

LilleMor10 skriver:

Nu kan jeg nok ikke sige helt det du ønsker.

men du burde være stolt af din kæreste. det han gør udviser at han er en meget moden og ansvarsbevidst far. Hvis det skulle ske at min kæreste og jeg gik fra hinanden, og at han fik en ny, ville jeg nok også havde at der gik minimum ½ år før den "nye" ville få lov til at omgås mit barn, rent og skær fordi jeg ville være sikker på det var langvarrigt før jeg ville inviterre et nyt "element" ind i min søns liv.

hvis du har et brandene ønske om at se din kærestes datter ville jeg da råde dig til at spørge ind til hvornår du evt ville kunne møde prinsessen i hans liv. og det der med de skal til julehygge SAMMEN. det syntes jeg kun er fedt at de kan det. de gør det jo for at være der sammen med barnet og ikke for at sidde og hygge med hinanden

håber du kan bruge det

 

Jeg er skam stolt over ham, ingen tvivl om det. Men vi har afklart om hvornår jeg skulle møde datteren og det skulle være engang i januar og skal så gar også møde moren allerede næste uge... Det var jeg afklaret med og havde heller ikke noget imod det fordi han besøgte jo datteren og ikke hende. Det giver mig bare en knude i maven at de skal et offentligt sted hen og være kun de to og datteren.. Kan ikke lide tanken om at de stadig kan opfattes som et "par" selvom det er meget egoistisk tænkt af mig.. Det er svært at håndtere det er første gang nogen sinde jeg er i et forhold der har varet så længe og har været så seriøst... Føler konstant at jeg skal passe på hvor jeg træder.. Så jeg ikke træder nogen over tæerne..

Anonym skriver:

Går og er meget fustreret for tiden. Jeg er ikke selv mor og er heller ikke på vej til at blive det lige nu og her. Har min dejlige kæreste som virkelig bare er gudeskøn, men han er far og har et ubehageligt godt venne forhold til moren til deres datter. Hvilket irritere mig granseløst. Jeg har ellers aldrig været den jaloux anlagte person, men er jeg virkelig her. Vi har haft rigtig mange diskutioner omkring det og han siger bare at "hun vil altid være der og det må du acceptere" og jeg ved da godt at hun altid vil være der når hun er mor til deres datter.. Men føler mig så overflødig.. Det skal lige siges at jeg ikke har fået lov til at se datteren endnu selvom vi har været sammen i over 4 måneder, fordi moren ikke vil have det og det har han så sagt ja til. Det vil så sige at han opholder sig over i hendes lejlighed 2-3 gange om ugen i form af 4-5 timer hver gang..

Nu troede jeg så lige der var kommet orden på det og jeg var begyndt at slappe af omkring det. Men så får jeg så afvide at de to skal over til julehygge i pigens børnehave.. De to sammen... Som forælre... Jeg ved ikke om det bare er mig men det gjorde mig så ked af det.. Har været græde færdig lige siden jeg fik det afvide... Har dog prøvet at holde det for mig selv fordi jeg ikke ville til at diskutere især fordi jeg igen bare ville få den med at hun altid ville være der... Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... Ved ikke hvordan jeg skal forklare ham at jeg bliver ked af det fordi når de går til sådan noget sammen ligner de et par i mit hoved..

Jeg syntes du bør pakke de dumme tanker væk og være glad og stolt over at din kæreste har et så fantastisk samarbejde med sin datters mor! Tænk engang at være datteren og opleve at selvom mor og far ikke længere er sammen så kommer de begge allivel og julehygger i børnehaven! Det må da være det allerbedste for den lille pige!

Chr-Hei skriver:

Lige en stor  til dig...

Har prøvet det samme... Min kæreste har jo en søn fra et tidligere forhold og da jeg kom ind i billedet ville de også bevare glansbilledet foran sønnen og være "venner" de hade en aftale om at sønike gik til ishockey og det var noget de tre skulle have sammen...

Havde det VILDT svært med det men valgte at sige OK da det var ham jeg gerne ville og kunne godt se det smarte i at drengen lige skulle vænne sig til at mor og far ikke var sammen mere og de hver især havde en anden kæreste.. Men det varede ikke længe før der gik ged i det og det ikke kunne lade sig gøre da de begge fik nye kærester og de fik fra hinanden af meget slemme grunde...

Sagde til min kæreste til at starte med at det som sagt var OK men det ikke var noget jeg ville kunne leve med på længere sigt at jeg ikke måtte være med til det og det var noget i skulle have sammen...

Tror du ikke bare det lige er her i starten de skal lege den gode familie?

Forstår ikke hvorfor du ikke må møde din kærestes søn nu i har været sammen i 4 mdr.. Hvad er hans begrundelse?

Tak 

De har været gået fra hinanden i 1½ år og derimellem har han haft en kæreste som kun varede kort.. Men han har ingen grund til det, han syntes selv at det er åndsvagt men han vil ikke diskutere det med eks kæresten fordi han ikke vil blive uvenner med hende... Det skal lige siges hun har ikke haft en kæreste siden og de var sammen 5½ år. Hendes grund er at hun vil være sikre på at vi er seriøse og det kan jeg også godt forstå.. Og havde sagt go' for.

Men tror bare hun stadig har følelser for ham.. Det første stykke tid vi var sammen ringede hun i tide og utide for at han skulle passe datteren som en venne tjenste fordi hun skulle et eller andet... Hun har virkelig kørt hårdt på mig og truet med at ville gå i amtet fordi hun mente at han hellere ville bruge tid på mig end sammen med sin datter... Selvom det overhovedet ikke var tilfældet han var der altid når han skulle have hende... Så det tog også rigtig meget på vores forhold allerede i starten... Men det gjorde rigtig ondt for ikke så længe siden hvor hun spurgte om de ikke kunne spise aftensmad samme kun de 3 fordi datteren åbenbart var forvirret over at far ikke spiste med... Det fik jeg dog pillet ned fordi den tanke kunne jeg slet ikke have med og gøre... Og han selv syntes også det lød underligt... Nu når de ikke var i forhold sammen..

Anonym skriver:

Tak 

De har været gået fra hinanden i 1½ år og derimellem har han haft en kæreste som kun varede kort.. Men han har ingen grund til det, han syntes selv at det er åndsvagt men han vil ikke diskutere det med eks kæresten fordi han ikke vil blive uvenner med hende... Det skal lige siges hun har ikke haft en kæreste siden og de var sammen 5½ år. Hendes grund er at hun vil være sikre på at vi er seriøse og det kan jeg også godt forstå.. Og havde sagt go' for.

Men tror bare hun stadig har følelser for ham.. Det første stykke tid vi var sammen ringede hun i tide og utide for at han skulle passe datteren som en venne tjenste fordi hun skulle et eller andet... Hun har virkelig kørt hårdt på mig og truet med at ville gå i amtet fordi hun mente at han hellere ville bruge tid på mig end sammen med sin datter... Selvom det overhovedet ikke var tilfældet han var der altid når han skulle have hende... Så det tog også rigtig meget på vores forhold allerede i starten... Men det gjorde rigtig ondt for ikke så længe siden hvor hun spurgte om de ikke kunne spise aftensmad samme kun de 3 fordi datteren åbenbart var forvirret over at far ikke spiste med... Det fik jeg dog pillet ned fordi den tanke kunne jeg slet ikke have med og gøre... Og han selv syntes også det lød underligt... Nu når de ikke var i forhold sammen..

Kan kun sige HMM...Helt ærligt så burde han nok banke lidt mere i bordet allerede nu ellers kører det da helt af sporet og hun skal bestemme det hele... Hvis han mener det er seriøst mellem jer og han vil DIG så kan jeg virkelig ikke se noget problem i at datteren møder dig.. Hvis i mener i skal have en fremtid sammen så er det da bare med komme ud i det og i lærer hinanden at kende.. Selvfølgelig skal et barn ikke møder hvem som helst og slet ikke hvis forældrene skifter kærester hele tiden.. Men her gik der en md så havde jeg mødt hans søn og det har gjort at han den dag idag ser mig som hans mor.. (der ligger dog en masse andet bag og han mor her 12 ud af 14 dage)

Har du prøvet at tage en ordenlig snak med din kæreste om det? Fortalt ham hvordan du har det og hvad du føler? Prøvet sætte det med moderen lidt i perspektiv og fortalt du føler hun kører lidt på dig? Han må jo også se tingene lidt fra din side hvis det er dig han gerne vil...

Har moderen mødt dig?

Kan kun sige HMM...Helt ærligt så burde han nok banke lidt mere i bordet allerede nu ellers kører det da helt af sporet og hun skal bestemme det hele... Hvis han mener det er seriøst mellem jer og han vil DIG så kan jeg virkelig ikke se noget problem i at datteren møder dig.. Hvis i mener i skal have en fremtid sammen så er det da bare med komme ud i det og i lærer hinanden at kende.. Selvfølgelig skal et barn ikke møder hvem som helst og slet ikke hvis forældrene skifter kærester hele tiden.. Men her gik der en md så havde jeg mødt hans søn og det har gjort at han den dag idag ser mig som hans mor.. (der ligger dog en masse andet bag og han mor her 12 ud af 14 dage)

Har du prøvet at tage en ordenlig snak med din kæreste om det? Fortalt ham hvordan du har det og hvad du føler? Prøvet sætte det med moderen lidt i perspektiv og fortalt du føler hun kører lidt på dig? Han må jo også se tingene lidt fra din side hvis det er dig han gerne vil...

Har moderen mødt dig?

Jeg har forsøgt at tage en snak med ham, men jeg har aldrig været god til at tage sådan nogle snakke fordi det altid har været en masse der har bygget sig op i løbet af tiden.. Hvilket så betyder jeg tit og ofte begynder at græde voldsomt imens jeg forsøger at forklare mig... Ikke noget jeg selv kan styre.. Og så kommer det bare til at lyde som om jeg prøver at presse ham til at gøre et eller andet... Og jeg kommer aldrig ud med alt det jeg gerne vil..

Ja hun har mødt mig kort i døren en aften hvor jeg skulle hente ham efter datteren var blevet lagt i seng. Men har så prøvet at være den modne og åbne og har inviteret hende ud på en cafe så hende og jeg bare kunne snakke. bare hende og jeg. Og det har hun sagt ja tak til.. Forundrende nok.Er begyndt at skrive lidt med hende over facebook... Men syntes det er underligt hun skal komme med små bemærkninger hele tiden... Så har ikke snakket med hende i nogle dage efterhånden fordi jeg simpelthen ikke kan ha de der kommentare hun kan komme med.

Men alt det her gør mig bare så usikker... Har haft tankerne om at det var ham jeg ville have børn med en dag, men føler også bare at hvis det skal være sådan her altid så hvis jeg skulle blive gravid så ville både jeg og barnet blive syge.. Fordi jeg stresser virkelig mig selv med alt det her...