Opstart i dagpleje (atter engang)

Mumto3 skriver:

Det med at du ikke skal være for længe med til indkøringen, så hun tror du også går i DP, det er altså en skrøne. Børn tror ikke deres forældre går i DP! Det er jo ligesom med bedsteforældrene. Tit besøger vi dem sammen, vi kommer med vores børn, er sammen med bedsteforældren og går hjem med vores børn igen. Men nogle gange skal de passes og så er børnene alene hos bedsteforældrene. Det kan de fleste børn godt finde ud af.

Jeg tænker at det er da meget meget vigtigere at både DU og din datter bliver kørt rigtig godt ind. Nu er jeg så heldig at jeg kender til et par stykker der har brugt over et halv år på indkøring og de har RIGTIGE gode erfaringer med det!!!! Når du nu har tiden til det, så ville jeg altså starte meget meget forsigtig op. Besøg DP 3 gange den første uge. 1-2 timer hver gang. Langsomt ville jeg trappe det op, men stadig være der hele tiden. Jeg ville lege med mit barn, skifte ble, give mad osv. Men DP er der selvfølgelig også. Når din datter så langsomt har vænnet sig til at 'hende den anden' også er der, så ville jeg prøve at lade DP række hende et stykke legetøj, MENS DU SAD VED SIDEN AF!!! og se hvad der skete ved det. Sådan ville jeg gå super langsomt frem! - og til sidst en dag vil hun forhåbentlig være så tryg at hun også kan være der alene.

Men jeg sidder også lidt og tænker: Hvorfor er det du mener at det er så vigtigt for hende at kommer ud? Der er jo ikke andre børn i DP? Hvad er det du ikke kan tilbyde dit barn som DP kan?  Alle børn udvikler sig i en rivende fart. For hver eneste uge et barn er hjemme i trygge og vante omgivelse, er det lige blevet én uge stærkere, én uge mere robust og kan tåle lidt mere.

Til sidst vil jeg sige at der i KBH er psykologer der har speciale i sensitive børn, og det var måske en ide at kontakte dem, og få et helt professionelt råd!

Jeg håber det aller bedste for jer!!!

hun er inde under børneklinikken i københavn... der er alt samlet under ét tag - så de kan hjælpe bedst muligt...

Men de har jo ikke set hende i disse situationer - så derfor har de jo svært ved at hjælpe...

det er korrekt som du siger hun vil være alene i dagplejen - men det er jo kun til hun er faldet til og trives - så skal der jo sluses andre ind også..

Jeg kan sidder dernede med hende det næste år - og hun vil reagere på samme måde - når jeg går..

ser mine forældre 2-3 gange om ugen - der er problemet også...

jeg tror ikke løsningen er jeg sidder dernede i ½ år...

Mumto3 skriver:

Det med at du ikke skal være for længe med til indkøringen, så hun tror du også går i DP, det er altså en skrøne. Børn tror ikke deres forældre går i DP! Det er jo ligesom med bedsteforældrene. Tit besøger vi dem sammen, vi kommer med vores børn, er sammen med bedsteforældren og går hjem med vores børn igen. Men nogle gange skal de passes og så er børnene alene hos bedsteforældrene. Det kan de fleste børn godt finde ud af.

Jeg tænker at det er da meget meget vigtigere at både DU og din datter bliver kørt rigtig godt ind. Nu er jeg så heldig at jeg kender til et par stykker der har brugt over et halv år på indkøring og de har RIGTIGE gode erfaringer med det!!!! Når du nu har tiden til det, så ville jeg altså starte meget meget forsigtig op. Besøg DP 3 gange den første uge. 1-2 timer hver gang. Langsomt ville jeg trappe det op, men stadig være der hele tiden. Jeg ville lege med mit barn, skifte ble, give mad osv. Men DP er der selvfølgelig også. Når din datter så langsomt har vænnet sig til at 'hende den anden' også er der, så ville jeg prøve at lade DP række hende et stykke legetøj, MENS DU SAD VED SIDEN AF!!! og se hvad der skete ved det. Sådan ville jeg gå super langsomt frem! - og til sidst en dag vil hun forhåbentlig være så tryg at hun også kan være der alene.

Men jeg sidder også lidt og tænker: Hvorfor er det du mener at det er så vigtigt for hende at kommer ud? Der er jo ikke andre børn i DP? Hvad er det du ikke kan tilbyde dit barn som DP kan?  Alle børn udvikler sig i en rivende fart. For hver eneste uge et barn er hjemme i trygge og vante omgivelse, er det lige blevet én uge stærkere, én uge mere robust og kan tåle lidt mere.

Til sidst vil jeg sige at der i KBH er psykologer der har speciale i sensitive børn, og det var måske en ide at kontakte dem, og få et helt professionelt råd!

Jeg håber det aller bedste for jer!!!

nå jo - glemte at skrive at en del af grunden til hun skal ud - er også fordi jeg er alene med børnene - og har som alle andre brug for lige at være mig selv - og eftersom hun ikke kan passes - har jeg ikke haft den mulighed for lige at koble af....

Toshiba skriver:

hun er inde under børneklinikken i københavn... der er alt samlet under ét tag - så de kan hjælpe bedst muligt...

Men de har jo ikke set hende i disse situationer - så derfor har de jo svært ved at hjælpe...

 

det er korrekt som du siger hun vil være alene i dagplejen - men det er jo kun til hun er faldet til og trives - så skal der jo sluses andre ind også..

Jeg kan sidder dernede med hende det næste år - og hun vil reagere på samme måde - når jeg går..

ser mine forældre 2-3 gange om ugen - der er problemet også...

jeg tror ikke løsningen er jeg sidder dernede i ½ år...

 

Jeg er nok ikke lige med mere....

Du skriver at det nytter ikke at være der sammen med hende i den nye dagpleje, fordi du har erfaring for med bedsteforældrene at selv efter 2-3år er hun stadig ikke tryg. Jamen, hvis det er sådan, så er der jo ikk noget du kan gøre. Enten kan du holde hende hjemme (og det lader det til du ikke ønsker, fordi du trænger til lidt tid alene) eller også må du sende hende afsted i dagpleje, og så må hun græde og være ked af det. Selvom det var hos bedsteforældrene hun skulle passes og som hun kender rigtig godt, ville hun bare græde og være ulykkelig.

Udfra hvad du har beskrevet her, kan jeg ikke se at der er nogen gode råd at komme med. Du har nogle proffesionelle inde over, og de kan heller ikke hjælpe. (det var derfor jeg foreslog nogen med speciale i sensitive børn, for sådan som jeg forstod børneklikken, så kan de sådan allround noget med børn, men at de ikke er topspecialiserede i høj sensitive børn).

Det er glædeligt at du mener at hun falder så meget til at andre børn kan blive sluset ind, men når du tror det, hvorfor tror du så ikke at hun kan falde til hos DP (eller bedsteforældre for den sags skyld) Det forstår jeg ikke helt.

Mumto3 skriver:

Jeg er nok ikke lige med mere....

Du skriver at det nytter ikke at være der sammen med hende i den nye dagpleje, fordi du har erfaring for med bedsteforældrene at selv efter 2-3år er hun stadig ikke tryg. Jamen, hvis det er sådan, så er der jo ikk noget du kan gøre. Enten kan du holde hende hjemme (og det lader det til du ikke ønsker, fordi du trænger til lidt tid alene) eller også må du sende hende afsted i dagpleje, og så må hun græde og være ked af det. Selvom det var hos bedsteforældrene hun skulle passes og som hun kender rigtig godt, ville hun bare græde og være ulykkelig.

Udfra hvad du har beskrevet her, kan jeg ikke se at der er nogen gode råd at komme med. Du har nogle proffesionelle inde over, og de kan heller ikke hjælpe. (det var derfor jeg foreslog nogen med speciale i sensitive børn, for sådan som jeg forstod børneklikken, så kan de sådan allround noget med børn, men at de ikke er topspecialiserede i høj sensitive børn).

Det er glædeligt at du mener at hun falder så meget til at andre børn kan blive sluset ind, men når du tror det, hvorfor tror du så ikke at hun kan falde til hos DP (eller bedsteforældre for den sags skyld) Det forstår jeg ikke helt.

der er sket en misforståelse kan jeg se

hun har set mine forældre sammen med mig gennem det sidste år - 2-3 gange om ugen.

Men de kan ikke passe hende heller - samme reaktion - sådan er hun overfor alle

Toshiba skriver:

DEJLIGT en DP skriver - og endda med erfaring

 

men jeg syntes balancen er SKIDE svær

 

jeg skal jo være der sammen med hende....

men alt over 1 uge - er måske forkert ?? hun skal jo ikke tro jeg også går dernede

Jeg er meget imod at presse hende - men det gør jeg jo i det øjeblik - jeg rækker hende mod DP.

Jeg ynker hende ikke - hun skal se jeg er OK med det - og håber så hun indser de ikke spiser hende levende...

Tiden hun skal køres ind på er IKKE vigtig - jeg er førtidspensionist og har ALT den tid hun behøver.

DP er "afsat" kun til hende til HUN er klar til de sluser flerebørn ind. så det er heller ikke et problem.

Hvor lang tid er det OK hun skal sidde for sig selv og være så ked af det - at hun næsten brækker sig af gråd??

 

Åhhhh det er så svært.... hun har jo endnu kun været kort afsted - og alligevel har det bare været en dårlig oplevelse...

Hun græder 4-6 timer efter hun har været i DP - jeg kan kun stoppe hendes ulykkelighed ved at "bryde den med søvn"

Hvordan gjorde du med tid osv osv.. fortæl endelig

 

Hejsa jeg havde mine i dagpleje hos mig selv... der var de trygge og glade... De kom så i vuggestue som 2 1/2årig og startede i børnehave som 4årige... Det var hårdt både for mig og dem, men alligevel bedre end de var startet som helt små...Jeg var hos dem den første uge og så trappede vi meget stille og roligt op... Og både i vuggestuen og børnehaven til sidst var de afsted fra kl. 9-15 hver dag....Dagplejen hos mig var kun mine egne to de talte for 4 børn og jeg fik ikke gæstebørn eller kom ud blandt andre børn og voksne med dem...

Majbritt