Det med at du ikke skal være for længe med til indkøringen, så hun tror du også går i DP, det er altså en skrøne. Børn tror ikke deres forældre går i DP! Det er jo ligesom med bedsteforældrene. Tit besøger vi dem sammen, vi kommer med vores børn, er sammen med bedsteforældren og går hjem med vores børn igen. Men nogle gange skal de passes og så er børnene alene hos bedsteforældrene. Det kan de fleste børn godt finde ud af.
Jeg tænker at det er da meget meget vigtigere at både DU og din datter bliver kørt rigtig godt ind. Nu er jeg så heldig at jeg kender til et par stykker der har brugt over et halv år på indkøring og de har RIGTIGE gode erfaringer med det!!!! Når du nu har tiden til det, så ville jeg altså starte meget meget forsigtig op. Besøg DP 3 gange den første uge. 1-2 timer hver gang. Langsomt ville jeg trappe det op, men stadig være der hele tiden. Jeg ville lege med mit barn, skifte ble, give mad osv. Men DP er der selvfølgelig også. Når din datter så langsomt har vænnet sig til at 'hende den anden' også er der, så ville jeg prøve at lade DP række hende et stykke legetøj, MENS DU SAD VED SIDEN AF!!! og se hvad der skete ved det. Sådan ville jeg gå super langsomt frem! - og til sidst en dag vil hun forhåbentlig være så tryg at hun også kan være der alene.
Men jeg sidder også lidt og tænker: Hvorfor er det du mener at det er så vigtigt for hende at kommer ud? Der er jo ikke andre børn i DP? Hvad er det du ikke kan tilbyde dit barn som DP kan? Alle børn udvikler sig i en rivende fart. For hver eneste uge et barn er hjemme i trygge og vante omgivelse, er det lige blevet én uge stærkere, én uge mere robust og kan tåle lidt mere.
Til sidst vil jeg sige at der i KBH er psykologer der har speciale i sensitive børn, og det var måske en ide at kontakte dem, og få et helt professionelt råd!
Jeg håber det aller bedste for jer!!!
Anmeld
