Er det bare mig, eller?

Anonym skriver:

Tror egentlig heller ikke inderst inde at jeg har tilgivet det han har gjort. Men jeg har det også svært ved at leve sådan her, men jeg elsker ham bare utroligt højt, at jeg ikke kan undvære ham.
Jeg har prøvet rigtig mange gange at tage en snak med ham, men han forstår det bare ikke.

Man glemmer det nok heller aldrig helt! Slet ikke når han opfører sig som han gør! ... Altså hvis det var mig, ville jeg stille ham et ultimatum, enten sætter han sig og lytter til hvad du har og sige, og så snakker i ærligt om det, eller også må han altså ud!? ved det lyder hårdt, og du elsker ham, og I har et barn.. Men HVIS han nu stadig har nogle af de der tendenser, så er det måske kun et spørgsmål om tid, før han selv smutter videre? ... Du må huske at tænke på dig selv og beres barn! Om du har psykisk overskud til at gå og være bekymret hver gang hans telefon bipper..

Ærlig talt!

UD med ham og det skal bare gå hurtigt...! Det kan faktisk næsten ikke gå hurtigt nok, det lyder præcis ligesom min eks-kæreste og da jeg så endelig kom i nærheden af hans telefon var der nøgenbilleder og alt muligt andet.... Han var mig utro så mange gange og det sled mig SÅ hårdt... Du bliver nød til at komme ud af det her forhold så hurtigt som muligt, så du kan bevare din normale tilgang til mænd, for man bliver ødelagt af sådan nogle stoddere der....

 til dig..

Vil sige at et forhold er bygget på tillid. Og man stoler 100 procent på hinanden ellers holder det aldrig. Du ødelægger dig selv i sidste ende med at blive sammen med en du ikke stoler på og at du hele tiden skal gå rundt og tænke på det. I et forhold skal man kunne stole på hinanden uden noget med at kig i hinandens ting.. Jeg var nok gået fra ham når han åbenbart os er ligeglad med hvordan du har det med det. Og bare bliver sur.. Den holder bare ikke 

Krussedulle skriver:

Man glemmer det nok heller aldrig helt! Slet ikke når han opfører sig som han gør! ... Altså hvis det var mig, ville jeg stille ham et ultimatum, enten sætter han sig og lytter til hvad du har og sige, og så snakker i ærligt om det, eller også må han altså ud!? ved det lyder hårdt, og du elsker ham, og I har et barn.. Men HVIS han nu stadig har nogle af de der tendenser, så er det måske kun et spørgsmål om tid, før han selv smutter videre? ... Du må huske at tænke på dig selv og beres barn! Om du har psykisk overskud til at gå og være bekymret hver gang hans telefon bipper..

Jamen det er også bare det, jeg vil ikke snakke emd ham når vores søn er her. For min kæretse går altid helt amok når vi skal snakke og begynder at råbe og skrige. Og det vil jeg aldrig have at vores søn skal opleve.

Muhmi skriver:

Ærlig talt!

UD med ham og det skal bare gå hurtigt...! Det kan faktisk næsten ikke gå hurtigt nok, det lyder præcis ligesom min eks-kæreste og da jeg så endelig kom i nærheden af hans telefon var der nøgenbilleder og alt muligt andet.... Han var mig utro så mange gange og det sled mig SÅ hårdt... Du bliver nød til at komme ud af det her forhold så hurtigt som muligt, så du kan bevare din normale tilgang til mænd, for man bliver ødelagt af sådan nogle stoddere der....

 til dig..

Jeg tror slet ikke at han er sådan mere.. Men han har været det, og det er det der gøre at jeg ikke kan stole på ham. Derfor bliver jeg ved og ved med at have mistanke til alveerdens ting.

Malou&Anders skriver:

Vil sige at et forhold er bygget på tillid. Og man stoler 100 procent på hinanden ellers holder det aldrig. Du ødelægger dig selv i sidste ende med at blive sammen med en du ikke stoler på og at du hele tiden skal gå rundt og tænke på det. I et forhold skal man kunne stole på hinanden uden noget med at kig i hinandens ting.. Jeg var nok gået fra ham når han åbenbart os er ligeglad med hvordan du har det med det. Og bare bliver sur.. Den holder bare ikke 

Vores søn fortjener jo bare sin mor og far sammen?

Anonym skriver:

Vores søn fortjener jo bare sin mor og far sammen?

Man skal aldrig blive sammen pga et barn.. Man bliver sammen fordi man elsker hinanden uendelig højt og har det godt sammen.. Og selvfølgelig os stoler på hinanden.. Det med at blive sammen pga man har barn sammen er bare så forkert. Mine forældre er skilt og jeg er lykkelig for de ikke er sammen men er lykkelige hver for sig . Og stadig kan snakke den dag idag.. Det vil jeg meget heller end at de var blevet ved også slet ikke kunne tale sammen.. 

Anonym skriver:

Du har 100% ret i hele din besked! Men ja, jeg bliver nød til at stole på ham for at vi kan få det til at fungere, men det er ekstrem svært. Hver gang jeg prøver syntes jeg der kommer et eller andet frem, som han ikke fortæller om.
Jeg skal altid hører alt fra andre for at få noget at vide.

Har overvejet meget at gå fra ham, men vi har et barn sammen. Så vil kæmpe for at få det til at fungere!

selvom man jo prøver meget mere ihærdigt at redde forholdet når man har et barn, skal du også overveje om det er sundt for barnet at opvokse i et hjem hvor der er super meget mistillid og mor ikke har det godt, tror det så er sundere forældrene går hver til sit og er glade og lykkelige i stedet for at være ulykkelige sammen

k skriver:

selvom man jo prøver meget mere ihærdigt at redde forholdet når man har et barn, skal du også overveje om det er sundt for barnet at opvokse i et hjem hvor der er super meget mistillid og mor ikke har det godt, tror det så er sundere forældrene går hver til sit og er glade og lykkelige i stedet for at være ulykkelige sammen

Det er selvfølgelig rigtigt.. Men tror bare ikke at jeg kan undvære ham?

Anonym skriver:

Jeg tror slet ikke at han er sådan mere.. Men han har været det, og det er det der gøre at jeg ikke kan stole på ham. Derfor bliver jeg ved og ved med at have mistanke til alveerdens ting.

Den første tanke du har når han ikke lige tager telefonen, ikke lige kommer hjem til den tid har aftalt eller han skjuler sin telefon... Er det ikke at han har gang i noget andet? At han skjuler noget for dig?

Hvis det er det... Så vil din hjerne langsomt men sikkert, blive drænet så meget at du aldrig vil stole på en anden mand, i det tilfælde at i går fra hinanden... Og hvis du ikke stoler på ham, så er han ikke værd at være sammen med (Vil altså også sige han har misbrugt din tillid, GROFT) også selvom i har et barn sammen, så fortjener dette barn ikke at vokse op hvor der er mistillid og skænderier pga. mistilliden... Så vil dit barn se dette og selv få svært ved at stole på den partner han/hun får, når han/hun bliver voksen...

Men det lyder som om du har besluttet dig for at blive sammen med ham alligevel... Jeg vil bare lige give dig et råd, for det lyder præcis og jeg mener præcis ligesom min eks...