Hej.
Jeg har trykket: Viljestyrke - for min egen skyld. Men det var det nu ikke helt... Det var også for mine drenges skyld, for min mands skyld, for min families skyld og for alle der elsker mig, holder af mig, alle der indåndede min røg og alle de læger, sygeplejersker, ssa'er og ssh'er, der ville skulle hjælpe mig, når jeg blev syg og havde brug for andre...
Med andre ord, så opbyggede jeg simpelthen et mindre had og forkvalmet syn på mit rygning. Jeg blev flov over min afhængighed og jeg følte mig virkelig skyldig overfor alle andre, der var sammen med mig, når jeg havde et behov for en cigaret.
Jeg tog beslutningen i oktober 09' om at stoppe d. 1. januar 10'. I det her 3 måneder opbyggede jeg min egen foragt over mit misbrug og jeg planlagde mit liv uden smøgerne. Jeg ville bytte vanen ud og jeg ville fokuserer på noget helt andet. Så det blev nærmest byttet ud. Jeg glædede mig til d. 1. januar, hvor jeg endelig skulle stoppe. Og de sidste par uger røg jeg ikke så meget. Hadede de klamme smøgere, der gjorde mig og mine omgivelser mere og mere syge - langsomt var jeg skyld i andres og mig selv i sygdom.
Jeg stoppede d. 1. januar 2010 og jeg er stadig røgfri. Savner det ikke. Føj... Har stadig en foragt for de cigaretter. Og jeg kommer aldrig til at ryge igen. Min mand tog så skridtet her i august 11' hvor han også er stoppet. Jeg er SÅ stolt!! jeg føler at vi er en sund familie, der har valgt at leve sundt - for os selv og dem vi elsker.
Moralprædiken moralprædiken moralprædiken....
Men jeg ville virkelig ønske, at alle de sygere jeg elsker, kunne se den borger, jeg har på aflastning på "mit" plejehjem lige pt. Hun har 34% lungekapacitet tilbage, bruger ilt i minimun 16 timer i døgnet, får 3 forskellige inhalationer 8 gange i døgnet og går i panik nærmest hver gang hun er vågen. Den panik burde rygere se. Hun kan ikke holde sine proteser inde i sin mund, hendes øjne bliver helt sorte, hun kurer rundt i sengen, mens hun flår sin undertrøje i stykker fordi, hun føler den hæmmer hende i at kunne trække vejret.
Åh hvor er det hårdt at se på, for jeg kan kun hjælpe hende ved at beroligere hende med stemmen og en hånd at holde i. Det er yderest frustrerende for pårørende at se på det.
Ved godt det er hårdt skrevet, men det er børn og mand der kommer til at stå med den syge ryger, når skaden er sket. Øv hvor ville jeg ønske alle bare kunne stoppe med at ryge.
Rygestop-støv til alle jer rygere, der ønsker at stoppe 