Jeg fatter det altså ikke....

lotchen skriver:

Kender et par, der har et barn - de er begge på kontanthjælp uden den store udsigt til at det ændrer sig. De bor i en skodlejlighed og klager konstant over at de ikke har penge til noget som helst. Nu har de så fået den idé at de vil have et barn mere Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan synes at det er en god beslutning? Man kan ikke forsørge sig selv og det ene barn man allerede har har og så vil man dælme sætte et barn mere i verden man ikke kan forsørge?? Synes det er uansvarligt...

Gjorde I jer ikke også overvejelser omkring økonomi og fremtid inden I satte børn i verden??

Jeg er studerende og min kæreste er lønmodtager. Og jeg har aldrig tænkt over om økonomien kunne bære et barn, men det gjorde jeg da jeg blev gravid. Min kæreste forsikrede mig at det sagtens kan hænge sammen.

Men selv i dag hvor jeg er 14 uger henne, frygter jeg at det ikke kan hænge sammen, men selvfølgelig kan det det siger kæresten. Jeg skal ikke bekymre mig om sådan noget, han har styr på det

Men jeg kunne ikke drømme om at få barn nr 2 mens jeg studere. Det ville vi i hvert fald ikke have råd til føler jeg. Plus jeg gerne vil have færdiggjort min uddannelse så hurtig som muligt.

lotchen skriver:

Hov glemte lige den der med de fattigste egne - det er nok en historie helt for sig med en verden til forskel fra os i kultur, traditioner osv. Men så er der jo lige vores egen krigstid, blev der ikke lavet mange babyer bag mørklægningsgardinerne??

Flodkilling skriver:

jo men der er forskel på folk der prøver at ændre deres situation og er fornuftige, som du lyder til at være. Og så er der dem der er 100pct ligeglade og bare ikke orker at komme ud og få et job. 

dorthemus skriver:

Præcis! Hva faen sku man ellers lave?

Uhm, kom lige til at tænke på mænd i uniform

Synes også det lyder uansvarligt.

Men må så sige at vi har også valgt at få et barn mere selv om vi sådan set ikke har råd. Vi havde snakket om at vi ville have nummer to om et års tid eller to, for jeg skulle lige i arbejde, så vi kunne få økonomien op at kører. 

Men skæbnen ville det anerledes. Jeg blev gravid igen da Silas var 4 måneder gammel. Trods økonomien har vi valgt at beholde barnet, for vi kunne ikke få os selv til at få en abort.

Dette betyder at jeg skal være på starthjælp i næsten et år mere end vi havde regnet med. Men vi har klaret os indtil nu, så kan vi også klare os de ekstra måneder. Jeg stiger lidt i starthjælp når den lille kommer til verden, for så får jeg forsøgertilskud til to børn.

samantha1986 skriver:

Jeg er studerende og min kæreste er lønmodtager. Og jeg har aldrig tænkt over om økonomien kunne bære et barn, men det gjorde jeg da jeg blev gravid. Min kæreste forsikrede mig at det sagtens kan hænge sammen.

Men selv i dag hvor jeg er 14 uger henne, frygter jeg at det ikke kan hænge sammen, men selvfølgelig kan det det siger kæresten. Jeg skal ikke bekymre mig om sådan noget, han har styr på det

Men jeg kunne ikke drømme om at få barn nr 2 mens jeg studere. Det ville vi i hvert fald ikke have råd til føler jeg. Plus jeg gerne vil have færdiggjort min uddannelse så hurtig som muligt.

Det behøver jo ikke være indtægtens størrelse, der er afgørende - det er mere hvordanman forvalter den - og hvordan ens fremtidsplaner ser ud....

lotchen skriver:

Det behøver jo ikke være indtægtens størrelse, der er afgørende - det er mere hvordanman forvalter den - og hvordan ens fremtidsplaner ser ud....

Det er rigtigt ja. Og nogen er bedre til at forvalte end andre.

Vil dog sige December godt nok har trukket tænder ud for min su. Men sådan er julen jo desværre. Men ellers så kan det jo sagtens køre rundt.

Og det med fremtidsplaner, det er så vigtigt at have nogen. Det betyde ri hvert fald meget for mig at jeg ved at jeg skal studere de næste år og hvad jeg gerne vil bagefter.