Stand-up, er der grænser for hvad der er ok

På kanal 5 kører de comedy uge og i den forbindelse kører der en masse stand-up shows.

I et af dem lyder joken noget i stil med:

Det ultimative humor er når man klistrer et børn-i-bilen skilt bag på en ligvogn.

Jeg anser generelt ikke mig selv for sart men ovenstående det synes jeg bare er at gå rigtig langt over stregen.

Hvad siger i andre, er der grænser for hvad der er ok at lave grin med eller er der/bør der være en grænse?

kirsti skriver:

På kanal 5 kører de comedy uge og i den forbindelse kører der en masse stand-up shows.

I et af dem lyder joken noget i stil med:

Det ultimative humor er når man klistrer et børn-i-bilen skilt bag på en ligvogn.

Jeg anser generelt ikke mig selv for sart men ovenstående det synes jeg bare er at gå rigtig langt over stregen.

Hvad siger i andre, er der grænser for hvad der er ok at lave grin med eller er der/bør der være en grænse?

Ja der ER grænser..og vi vurderer da også herinde hvad der er ok og hvad der ikke er.

De fleste mennesker har en indbygget grænse. som de fint forstår at administrere, mens nogle skal guides lidt, og nogle aldrig lærer det.

Tag nu sådan nogle dygtige gutter som fx Ørkenens sønner..de går liiige til grænsen..og bevæger sig ofte lystigt på den, men, de kan det der med lige præcis ikke at træde ved siden af..hvis man altså er en normal gennemsnitsdansker.

Monrad og Rislund kan den samme kunst, selvom de et par gange dog har trådt over den, men det har de så også fået at mærke.

Humor er jo noget sjovt noget.
Danskerne indbyrdes kan være ret grovkornede, men der er forskel på at sidde nogle få stykker sammen i festligt lag, og så lægge vitserne ud i offentligt forum.
Vi har også stor respekt for minoriteter i offentligt forum, medes minoriteterne indbyrdes virkeligt kan være stygge over for hinanden.
Vitser om spastikere, jøder, muslimer og kongehuset for at give nogle eksempler, skal udføres med stor konduitte, og vurderes nøje, men er man i selskab med de nævnte, så fyger vittighederne i egne rækker, så man sidder med store øjne og røde ører og måber.
Jeg har en lille veninde der er spastisk handikappet, og hun har ofte sagt, at det er ok at kalde hinanden for spadsere, men andre skal ikke gøre det.

Er man i selskab med fx bedemænd og falckreddere så er det godt nok nogle barske brændere, der kan ryge fra dem, en form for afreagering på deres fag, tror jeg, men i al offentlighed, så bliver kun de milde af dem sluppet løs.

Den med børneskiltet og ligvognen er barsk, men den vil kun blive brugt iblandt bedemænd, og så er den endda ikke særligt morsom, for er der noget bedemænd er ekstremt følsomme med, så er det netop omkring børn og døden. Det er nok noget af det hårdeste i deres fag...jeg ved det...for jeg har selv arbejdet i en bedemandsforretning, og min faster og onkel var også bedemænd.
Og lige netop den vittighed er et typisk eksempel på en vittighed, der er over grænsen.

Man kan ikke opsætte regler for hvad man må sige eller ikke sige, for så er vi ude i censur, men man kan over for sine omgivelser give udtryk for, at der er ting man ikke vil acceptere, fordi det er over stregen.

Kærligst
Sussie

kirsti skriver:

På kanal 5 kører de comedy uge og i den forbindelse kører der en masse stand-up shows.

I et af dem lyder joken noget i stil med:

Det ultimative humor er når man klistrer et børn-i-bilen skilt bag på en ligvogn.

Jeg anser generelt ikke mig selv for sart men ovenstående det synes jeg bare er at gå rigtig langt over stregen.

Hvad siger i andre, er der grænser for hvad der er ok at lave grin med eller er der/bør der være en grænse?

Jeg så det godt da han sagde det og jeg tænkte også: Hva f.....

Det er på ingen måde sjovt og synes faktisk at den er grov.. jeg er normalt heller ikke sart

SussieThyssen skriver:

Ja der ER grænser..og vi vurderer da også herinde hvad der er ok og hvad der ikke er.

De fleste mennesker har en indbygget grænse. som de fint forstår at administrere, mens nogle skal guides lidt, og nogle aldrig lærer det.

Tag nu sådan nogle dygtige gutter som fx Ørkenens sønner..de går liiige til grænsen..og bevæger sig ofte lystigt på den, men, de kan det der med lige præcis ikke at træde ved siden af..hvis man altså er en normal gennemsnitsdansker.

Monrad og Rislund kan den samme kunst, selvom de et par gange dog har trådt over den, men det har de så også fået at mærke.

Humor er jo noget sjovt noget.
Danskerne indbyrdes kan være ret grovkornede, men der er forskel på at sidde nogle få stykker sammen i festligt lag, og så lægge vitserne ud i offentligt forum.
Vi har også stor respekt for minoriteter i offentligt forum, medes minoriteterne indbyrdes virkeligt kan være stygge over for hinanden.
Vitser om spastikere, jøder, muslimer og kongehuset for at give nogle eksempler, skal udføres med stor konduitte, og vurderes nøje, men er man i selskab med de nævnte, så fyger vittighederne i egne rækker, så man sidder med store øjne og røde ører og måber.
Jeg har en lille veninde der er spastisk handikappet, og hun har ofte sagt, at det er ok at kalde hinanden for spadsere, men andre skal ikke gøre det.

Er man i selskab med fx bedemænd og falckreddere så er det godt nok nogle barske brændere, der kan ryge fra dem, en form for afreagering på deres fag, tror jeg, men i al offentlighed, så bliver kun de milde af dem sluppet løs.

Den med børneskiltet og ligvognen er barsk, men den vil kun blive brugt iblandt bedemænd, og så er den endda ikke særligt morsom, for er der noget bedemænd er ekstremt følsomme med, så er det netop omkring børn og døden. Det er nok noget af det hårdeste i deres fag...jeg ved det...for jeg har selv arbejdet i en bedemandsforretning, og min faster og onkel var også bedemænd.
Og lige netop den vittighed er et typisk eksempel på en vittighed, der er over grænsen.

Man kan ikke opsætte regler for hvad man må sige eller ikke sige, for så er vi ude i censur, men man kan over for sine omgivelser give udtryk for, at der er ting man ikke vil acceptere, fordi det er over stregen.

Kærligst
Sussie

Jeg er enig med dig, netop derfor denne debat!

Jeg går meget ind for ytringsfrihed og at man skal have lov at sige sin mening.

Som jeg ser det er problemet med stand-up lidt at det ikke længere handler om en mening man brænder for eller blot har en given holdning til men derimod laves jokesne med det formål at gøre grin med andre hvilket jo langt hen af vejen er hele essensen af konceptet stand-up.

Jeg tror de fleste minoritets grupper kan se det sjove i stand up også selvom det omhandler emner omkring deres minoritetsgruppe -jeg kan ihvert fald selv. Men som du skriver bør man når man laver jokes om minoriteter og ømtålelige emner virkelig føle efter og overveje hvad man siger og hvordan og så er det bare super trist når man som i dette tilfælde går over stregen omkring et af de nok mest sårbare emner

kirsti skriver:

Jeg er enig med dig, netop derfor denne debat!

Jeg går meget ind for ytringsfrihed og at man skal have lov at sige sin mening.

Som jeg ser det er problemet med stand-up lidt at det ikke længere handler om en mening man brænder for eller blot har en given holdning til men derimod laves jokesne med det formål at gøre grin med andre hvilket jo langt hen af vejen er hele essensen af konceptet stand-up.

Jeg tror de fleste minoritets grupper kan se det sjove i stand up også selvom det omhandler emner omkring deres minoritetsgruppe -jeg kan ihvert fald selv. Men som du skriver bør man når man laver jokes om minoriteter og ømtålelige emner virkelig føle efter og overveje hvad man siger og hvordan og så er det bare super trist når man som i dette tilfælde går over stregen omkring et af de nok mest sårbare emner

Jeg kan godt huske, da jeg sidste år hørte den joke med ligvognen første gang.
Jeg sad bare og måbede og så udbrød jeg:
- Nej den er sq for grov!

Jeg kan ellers godt lide stand up..sådan da..engang imellem, men igen..kunsten er jo netop at man sætter fokus på navlebeskuelsen og den der tagen-sig-selv-for-seriøst, hvilket kun er sundt..altså at blive rusket lidt op i, men igen..der er en grænse, og den har den pågældende fyr så bare trådt over i stor stil, men det har han nok også fundet ud af for længst

kirsti skriver:

På kanal 5 kører de comedy uge og i den forbindelse kører der en masse stand-up shows.

I et af dem lyder joken noget i stil med:

Det ultimative humor er når man klistrer et børn-i-bilen skilt bag på en ligvogn.

Jeg anser generelt ikke mig selv for sart men ovenstående det synes jeg bare er at gå rigtig langt over stregen.

Hvad siger i andre, er der grænser for hvad der er ok at lave grin med eller er der/bør der være en grænse?

Nej, jeg synes ikke der er grænser i stand-up og komedier generelt, for ligesom kunstnerne er de, der reflekterer kritisk over samfundet så er stand-up komikere på mange måder dagens svar på gårsdagens kritiske kunstnere.

Diskussionen for mig er mere hvad der er sjovt og hvad der er relevant - og jeg vil mene at joken du henviser til er af dårlig kvalitet og irrelevant, men jeg ser den ikke som "over grænsen"

Vi har først for nylig i DK opdaget at der er lande der opererer med andre grænser end os selv (fx i forbindelse med Muhammed krisen) og der kom der rigtig meget godt og høj-kvalitet comedy ud af det, fordi de tilgik grænsen med respekt og nysgerrighed og en ærefrygt og det synes jeg klædte det danske stand-up miljø

Og det er i grænsen at det fantastisk morsomme også ligger. Men dem der uden dybere mening vader hen over de usynlige streger ser jeg ikke som grænsebrydere, men som klodsede og ikke sjove

Så opsummerende NEJ der er ingen grænser for hvad der er ok, men der er forskel i kvaliteten på stand-up og dårlig stand up kan være forfærdeligt at se på 

SussieThyssen skriver:

Ja der ER grænser..og vi vurderer da også herinde hvad der er ok og hvad der ikke er.

De fleste mennesker har en indbygget grænse. som de fint forstår at administrere, mens nogle skal guides lidt, og nogle aldrig lærer det.

Tag nu sådan nogle dygtige gutter som fx Ørkenens sønner..de går liiige til grænsen..og bevæger sig ofte lystigt på den, men, de kan det der med lige præcis ikke at træde ved siden af..hvis man altså er en normal gennemsnitsdansker.

Monrad og Rislund kan den samme kunst, selvom de et par gange dog har trådt over den, men det har de så også fået at mærke.

Humor er jo noget sjovt noget.
Danskerne indbyrdes kan være ret grovkornede, men der er forskel på at sidde nogle få stykker sammen i festligt lag, og så lægge vitserne ud i offentligt forum.
Vi har også stor respekt for minoriteter i offentligt forum, medes minoriteterne indbyrdes virkeligt kan være stygge over for hinanden.
Vitser om spastikere, jøder, muslimer og kongehuset for at give nogle eksempler, skal udføres med stor konduitte, og vurderes nøje, men er man i selskab med de nævnte, så fyger vittighederne i egne rækker, så man sidder med store øjne og røde ører og måber.
Jeg har en lille veninde der er spastisk handikappet, og hun har ofte sagt, at det er ok at kalde hinanden for spadsere, men andre skal ikke gøre det.

Er man i selskab med fx bedemænd og falckreddere så er det godt nok nogle barske brændere, der kan ryge fra dem, en form for afreagering på deres fag, tror jeg, men i al offentlighed, så bliver kun de milde af dem sluppet løs.

Den med børneskiltet og ligvognen er barsk, men den vil kun blive brugt iblandt bedemænd, og så er den endda ikke særligt morsom, for er der noget bedemænd er ekstremt følsomme med, så er det netop omkring børn og døden. Det er nok noget af det hårdeste i deres fag...jeg ved det...for jeg har selv arbejdet i en bedemandsforretning, og min faster og onkel var også bedemænd.
Og lige netop den vittighed er et typisk eksempel på en vittighed, der er over grænsen.

Man kan ikke opsætte regler for hvad man må sige eller ikke sige, for så er vi ude i censur, men man kan over for sine omgivelser give udtryk for, at der er ting man ikke vil acceptere, fordi det er over stregen.

Kærligst
Sussie

jeg er helt uenig omkring det med grænserne

jeg synes netop at de fantastisk dygtige komikere er med til at redefinere hvor grænsen går netop fordi de er så dygtige og det elsker jeg bare!

se evt mit svar til ts  

Giraffen skriver:

jeg er helt uenig omkring det med grænserne

jeg synes netop at de fantastisk dygtige komikere er med til at redefinere hvor grænsen går netop fordi de er så dygtige og det elsker jeg bare!

se evt mit svar til ts  

Der er vi så ikke enige, som du siger.
På given tid og sted er der altid grænser, der skal overholdes.
Det er ok at skubbe lidt, men kunsten er ikke at skubbe for meget, så folk blive stødte.

For mig er der også god og dårlig standup, men bestemt også grænser.

Så vi er jo jo nok delvist enige eller uenige

kirsti skriver:

På kanal 5 kører de comedy uge og i den forbindelse kører der en masse stand-up shows.

I et af dem lyder joken noget i stil med:

Det ultimative humor er når man klistrer et børn-i-bilen skilt bag på en ligvogn.

Jeg anser generelt ikke mig selv for sart men ovenstående det synes jeg bare er at gå rigtig langt over stregen.

Hvad siger i andre, er der grænser for hvad der er ok at lave grin med eller er der/bør der være en grænse?

han siger dog : små-fed humor ville være at smække et 'børn-i-bilen' klistermærke på en lig vogn..

jeg synes ikke det går over min grænse..