Den dag jeg fik min opsigelse med posten, sagde min kæreste jobbet op, fordi han var blevet tilbudt noget nyt med højere løn osv. Jeg var positiv, forde det jeg fik mindre på KH, fik han mere i løn.
måneden efter fandt vi ud af, at jeg var gravid. Vi skulle have ny lejlighed, da vi ikke kan bo 3 (4 med hans datter) i en 1½ værelses lejlighed.
Budgettet er lagt, kommunen har styr på min KH (efter 3 mdr) alt kører på skinner. For at budgettet løber rundt, skal vi smide 7300 hver, men alle regninger er også sat for højt, fordi vi ikke ved hvad beløbene stiger til i den nye lejlighed.. Vi får ikke boligstøtte- fordi min kæreste har for høj indtjening før skat. Så den blev afvist.

Nu er det så sådan, at han har været der i 3 lønperioder, og har fået under 20.000 udbetalt i alt. Jeg er målløs, rasende og ked af det. Han fik 12000 i butik før om måneden..
Idag fortalte min kæreste mig så, at han havde fået 4500kr udbetalt idag, jeg var rasende. Det er ikke nok til budgettet, og hans xkone skal have penge til hans datter..
Vi havde hele tiden haft en aftale om, at fik han mindre udbetalt end på KH, så skulle han stoppe dernede, og gå på kommunen i stedet. For så kunne han da komme igang med hans drømmeuddannelse og stadig på fuld udbetaling osv. Og vi kunne få boligstøtte - ikke at det er meget , men lidt er bedre end ingenting! (det skal ikke lyde som om vi snylter på kommunen - men da han fik sit tidligere job i butikken, var han lige kommet ind på sin drømme uddannelse igennem kommunen.
Idag da han fortalte min hvad han havde fået udbetalt blev jeg rasende. Jeg havde fødselsdag igår - har endnu ikke fået en gave (jeg kunne vælge imellem en gave eller en middag imorgen, fordi han var på arbejde igår). Jeg sagde han måtte vælge, for jeg ville blive glad for begge dele. Men nu har jeg slet ikke lyst til at få noget. Der skal jo betales husleje, og gives julegaver - så jeg føler ikke min gave er vigtig..

Han tog på arbejde i raseri over min reaktion. Det skal lige siges at han før har haft pengeproblemer, hvor jeg har lånt penge af mine forældre, så vi kunne betale alle regningerne..
Jeg har været så ked af det hele dagen, generelt er jeg det hele måneden, fordi jeg går og tænker på om vi har råd til at leve, om vi har råd til at betale vores regninger osv. med hans løn...
Så jeg sendte ham en sms hvor der stod følgende:
Jeg er træt af vi altid skal diskuttere økonomi efter du er begyndt dernede.. Jeg kan ikke klare psykisk at gå hele måneden og tænke over, om vi har råd til at betale regningerne med din løn eller ej.. Og endnu engang kan jeg bruge hele december, på at tænke over hvordan vi skal klare os i den nye lejlighed, når vi ikke ved hvad du får i løn hver måned.. Jeg kan også sige det på en anden måde.. Dit job kommer til at ødelægge vores forhold
hvis der ikke kommer styr på din indtægt.. for jeg holder ikke til det her ! er det forkert af mig? Andre der har stået i lign. situation eller har et godt råd?
Kram Anonym