Jeg har givet op...

Anonym skriver:

Hvad fanden skal jeg gøre......? 

Det har kørt af lort på det sidste med mig og kæresten, vi har sammen en datter på omkring 1 år.

Jeg orker ikke og høre på han snakker - jeg orker ikke og kysse ham - jeg orker ikke og se på ham....Åhhhhh!

Er det bare en krise el hvad? 

Og kan en krise varer 1 år, for det er ca så lang tid det har varet nu.

Jeg tænker det vil være nemmere hvis jeg bare var alene, men jeg ved at alle omkring mig bliver mega skuffet, jeg er bange for fx at fortælle mine forældre det, og vores fælles venner...... 

Vi har ikke haft sex i 1 år. Jeg kan ikke være intim med ham....

What the fuck should i do? 

Gå videre med dit liv uden ham..så enkelt er det..og så må omgivelserne blive skuffede.
Hvorfor i alverden bruge sit liv på at være sammen med en man ikke elsker?

Det er spild af dit liv og af hans liv.
Se det i øjnene oog kom ud af vagten, selvom du skal skuffe nogle mennesker.
Husk på...der kommer en dag hvor du skal kunne se dig selv i øjnene og sige: Jeg spildte ikke mit liv, jeg brugte det godt og fornuftigt.
Dit liv er dit ansvar, og det gælder om at få det bedste ud af det..og det bedste er ikke at spilde det på at leve sammen med et menneske man ikke er lykkelig sammen med.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Tak, ja vi har en dejlig nem datter, heldigvis for det...

Er egentlig bange for han vil kæmpe med næb og klør for hun skal bo ved ham!

Men jeg syntes ikke han er mand nok til opgaven til og have hende, så det bliver desværre nok en kamp....

Altså i dag tror jeg sol og vind deles meget lige retsligt, så tror ikke du skal være bange for at miste hende, selvom man selvfølgelig helst er sådan en "kamp" foruden. det man måske kunne gøre for at gøre det nemmere for alle parter, er at fastholde det med at gøre nogle ting som familie. selvom mor og far ikke er sammen. så ryger du ikke helt ud af hans liv lige med det samme, og han vil måske have nemmere ved at acceptere det.. kan være en udflugt, holde jul og fødselsdage sammen (til at starte med hvertfald) for jeres datter. er ikke ekspert og kender selvfølgelig heller ikke så meget til jer. men gjorde mine forældre for min noget yngre lillebror da de gik fra hinanden.

SussieThyssen skriver:

Gå videre med dit liv uden ham..så enkelt er det..og så må omgivelserne blive skuffede.
Hvorfor i alverden bruge sit liv på at være sammen med en man ikke elsker?

Det er spild af dit liv og af hans liv.
Se det i øjnene oog kom ud af vagten, selvom du skal skuffe nogle mennesker.
Husk på...der kommer en dag hvor du skal kunne se dig selv i øjnene og sige: Jeg spildte ikke mit liv, jeg brugte det godt og fornuftigt.
Dit liv er dit ansvar, og det gælder om at få det bedste ud af det..og det bedste er ikke at spilde det på at leve sammen med et menneske man ikke er lykkelig sammen med.

Kærligst
Sussie

Og du har så meget ret, men jeg er bare en person hvor det virkelig er svært for mig og skuffe andre, jeg kan enkelt ikke leve med det. 

Men jeg kan heller ikke leve med ham, så beslutningen skal tages - det ved jeg.....Og jo før, jo bedre for så har jeg ikke spildt mit liv....

l.kjoeller skriver:

Altså i dag tror jeg sol og vind deles meget lige retsligt, så tror ikke du skal være bange for at miste hende, selvom man selvfølgelig helst er sådan en "kamp" foruden. det man måske kunne gøre for at gøre det nemmere for alle parter, er at fastholde det med at gøre nogle ting som familie. selvom mor og far ikke er sammen. så ryger du ikke helt ud af hans liv lige med det samme, og han vil måske have nemmere ved at acceptere det.. kan være en udflugt, holde jul og fødselsdage sammen (til at starte med hvertfald) for jeres datter. er ikke ekspert og kender selvfølgelig heller ikke så meget til jer. men gjorde mine forældre for min noget yngre lillebror da de gik fra hinanden.

Jeg havde faktisk også tænkt på at lave nogle ting sammen, evt kunne han spise her, også når hun er puttet kunne han køre hjem, hun vågnre aldrig om natten så det vil være nemt på den måde evt...

Anonym skriver:

Jeg havde faktisk også tænkt på at lave nogle ting sammen, evt kunne han spise her, også når hun er puttet kunne han køre hjem, hun vågnre aldrig om natten så det vil være nemt på den måde evt...

syns jeg bestemt er en god ide for at få tingene til at glide bedre. held og lykke med det hvertfald

l.kjoeller skriver:

syns jeg bestemt er en god ide for at få tingene til at glide bedre. held og lykke med det hvertfald

Tusind tak 

Jeg skal nok lave en update herinde når jeg har taget mig sammen...

Anonym skriver:

Tusind tak 

Jeg skal nok lave en update herinde når jeg har taget mig sammen...

god ide. så kan vi også lige se hvordan det går med dig

Anonym skriver:

Og du har så meget ret, men jeg er bare en person hvor det virkelig er svært for mig og skuffe andre, jeg kan enkelt ikke leve med det. 

Men jeg kan heller ikke leve med ham, så beslutningen skal tages - det ved jeg.....Og jo før, jo bedre for så har jeg ikke spildt mit liv....

Det er ALTID forfærdeligt, at skulle skuffe et andet menneske..det er rædsomt og næsten ubærligt at gøre andre kede af det, jeg har selv været der, så jeg ved det, men prøv at se det sådan her: Det handler om at du er lykkelig, for ellers kan du ikke gøre dit barn lykkeligt, somme tider må der betales en pris, og den pris kan være uendelig hård, for at blive lykkelig, men det er nødvendigt.
Forhåbentligt bliver man et større menneske af det, og den smerte du føler er lig med den smerte du nødvendigvis må tildele ved et brud, hvis man ellers er et normalt og følende menneske.
Men igen..skal du bruge dit liv på at leve ulykkeligt, så er prisen endnu højere, og det er det ikke værd.

Bedre at have en lykkelig mor, der har ægte varme og kærlighed i sit hjerte end en ulykkelig mor, der rummer sorg og kulde.

Jeg synes uden tvivl, at du skal konfrontere ham med det her..? Du skal fortælle ham, hvad du føler. Din kæreste/ægtefælle er den første, man skal konfrontere med sådan noget som dette. Det har ofte hjulpet mig. Jeg synes man skal dele sådan noget med dén man lever sammen med.

Anonym skriver:

Hvad fanden skal jeg gøre......? 

Det har kørt af lort på det sidste med mig og kæresten, vi har sammen en datter på omkring 1 år.

Jeg orker ikke og høre på han snakker - jeg orker ikke og kysse ham - jeg orker ikke og se på ham....Åhhhhh!

Er det bare en krise el hvad? 

Og kan en krise varer 1 år, for det er ca så lang tid det har varet nu.

Jeg tænker det vil være nemmere hvis jeg bare var alene, men jeg ved at alle omkring mig bliver mega skuffet, jeg er bange for fx at fortælle mine forældre det, og vores fælles venner...... 

Vi har ikke haft sex i 1 år. Jeg kan ikke være intim med ham....

What the fuck should i do? 

skid da hul i hvad andre vil syntes.. det er DIT LIV.. tag det i dine hænder... du har kun det ene, vil du "spilde" det på at være sammen med en dårlig kæreste fordi at du frygter andres reaktion... 

mærk efter, gør hvad du føler der er GODT FOR DIG...