Tøser - jeg har meget brug for solstråle historier :-(

Puha, hvor er det synd. Jeg kan godt forstaa at du faar angstanfald ved tanken om at miste. I min verden er det noget af det vaerste der kan ske.

Naar det er sagt, saa fik min mor for ca 5 aar siden at vide at hun havde kraeft i den ene nyre. Hun tissede blod og havde vaeret til laegen flere gange og blev sendt hjem med at det nok ikke var noget. Men det var det altsaa. Heldigvis var kraeften indkapslet og var kun i nyren, og siden hen viste det sig i blaeren. Hun er idag en nyre fattigere, men uden kraeft.

Halvandet aar senere gik det hverken vaerre eller  bedre end at min mand ogsaa fik opdaget kraeft i en nyre. Han er ligeledes en nyre fattigere men uden kraeft.

Jeg staar ikke saa godt i forhold til nyredonorer , men jeg har min mand og min mor hos mig stadig, og det betyder alt.

Du faar en stort  med paa vejen.

lailamik skriver:

Ville ikke forlade tråden uden at give dig et 

Sukkerblomst skriver:

gravid20 skriver:

Åh gud nej ville ikke forlade tråden uden at give dig et stort kram 

 

ved ikke om det hjælper, men kan måske fremkalde et lille smil ? 

http://www.youtube.com/watch?v=DER6G6qXGGk

krejl skriver:

Min mor var igennem et lignende forløb for et års tid siden. Hun var til lægen flere gange indtil de til sidst opdagede nogle ret store cyster i hendes underliv, der blev fjernet. Det viste sig heldigvis at det ikke var ondartet! Senere fik hun igen smerter og har nu fået fjernet hele sit underliv. Der var dog stadig intet ondartet.

Vi var alle meget bange og bekymrede mens det stod på men idag har hun det fint, og det viste sig jo heldigvis at det ikke var kræft. Jeg håber det samme bliver tilfældet for din mor.

SussieThyssen skriver:

Åhh stakkels din mor, og stakkels lille du.

Jeg tænder et lys for jer begge, og sender masser af lys og kærlighed.
Jeg håber virkeligt at det er isoleret så meget, at man hurtigt kan gøre noget, og at hun kommer sig.

1000 kærlige tanker
Sussie

Lukasmor skriver:



Det gør mig utrolig ondt at din mor skal igennem den frygtelige sygdom! Jeg har mistet 6 mennesker til det l**t men det er mange år siden. I dag er det heldigvis ikke usandsynligt at man bliver helbredt: Min farmor er lige blevet erklæret rask. Det samme er min venindes mor. Der er flere og flere der bliver kureret end der var engang.. + jeg har kendt 2 som fik at vide de havde kræft og lægerne senere fandt ud af at det ikke var tilfældet.
Håber at i alle holder modet oppe

lotchen skriver:

Det kan sgu nogen gange være en forbandelse at være sygeplejerske med den 'ekstra' viden eller frygt

Fordelen ved ovariecancer må være, at det er relativt nemt at fjerne årsagen (hvis det er cancer) og så bare håbe det ikke har nået at sprede sig. det kan jo også bare være en cyste!

Håber det bedste

lotchen skriver:

Det kan sgu nogen gange være en forbandelse at være sygeplejerske med den 'ekstra' viden eller frygt

Fordelen ved ovariecancer må være, at det er relativt nemt at fjerne årsagen (hvis det er cancer) og så bare håbe det ikke har nået at sprede sig. det kan jo også bare være en cyste!

Håber det bedste

Toffi skriver:

Allerførst skal det du have et stort

Dernæst kan jeg sige at Rigshospitalet er fantastisk dygtige og super søde, både læger og sygeplejersker. Jeg har lige været det igennem med min egen mor, som blev udskrevet 4. november.

Min mor har fået fjernet en tumor på godt 9 kg + hele underlivet og nogle lymfeknuder. Det viste sig at det var en ondsindet kræftknude, der heldigvis var så indkapslet at der ikke umiddelbart skal gøres mere.

Dog skal hun til kontrol hver 4. måned i en periode for at få taget og tjekket blodprøver. Tallene i de prøver skulle gerne blive ved med at falde, hvilket indikere at alt kræften er væk.

Lige nu er det en solstråle historie og jeg håber jeres bliver det samme

Selv er både min mor og jeg ved at komme ovenpå igen. Det rammer hårdt sådan noget.