abort!!

Pernille08 skriver:

Ja det er de desværre ..

Jeg fik selv en dreng i en alder af 21 og jeg har os hørt en del ting blandt andet jeg aldrig ville få en udd ..
Men ja jeg er glad for jeg beholdte ham , og jeg fortalte det ikk til nogen før efter 12 uge.

Men ja man elsker sku de små lige så snart de er i maven ..


JAa jeg har os lavede mange anoyme indlæg og jeg er meget glad for det er en mulighed ..

Og har man mulighed for at svare anonym gør jeg os det hvis det er noget ejg ik ønsker folk skal kunne google mig på ..

jah man elsker dem fra man står med en positiv graviditets test, har selv en bette dreng nu på 2 og det er jo bare det bedste i verden, og havde jeg haft den mindste mulighed, var det her barn os blevet beholdt

ofte må man bare lukke ørene for det folk siger jo selvom det kan være svært

hvor gammel er din dreng så idag

Anonym skriver:

fik lavet en abort for ca 5 uger siden, og har det ret skidt med det, tænkte på om der andre herinde der har prøvet det og hvordan kom i videre og lærte og leve med jeres beslutning??

håber på nogle svar!!

Først skal du have et Det kunne være mig der havde skrevet det indlæg for nogle år tilbage... Jeg fik en abort for 6 år siden og det var virkelig nogle hårde år efter. Jeg ændrede mit syn på babyer og synes ikke længere at de var søde, så intet pænt i gravide maver og alle barnevogne var grimme. Det lyder mærkeligt men jeg var knust og valgte nok selv at se på tingene som jeg gjorde. Jeg gik ned med dep da jeg ikke var god til at søge hjælp. Da jeg endelig en dag brød ud i gråd foran hele min familie til en 30 års fødselsdag, fik jeg åbnet mig. Jeg fik en psykolog henvisning og begyndte at snakke med flere mennesker omkring mig, om det.. til sidst var jeg ude at brække mig over at snakke om det og Heldigvis kom jeg ovenpå igen og fik mit sunde syn på babyer, store maver osv tilbage igen. Har i dag en fantastisk dreng og uanset hvor meget hvor langt ned jeg sank psykisk efter aborten, fortryder jeg den aldrig nogensinde!!

Og som min psykolog sagde: du sidder her oppe hos mig fordi du har fået en abort men der sidder mindst 10 andre oppe hos mig som valgte barnet!

Den beslutning du traf har været den rigtige, ellers havde du valgt anderledes!

Husk at snakke om det med nogle du stoler på, det er så meget vigtigere end man tror! Og de vil muligvis ikke komme til dig før du selv beder dem om det fordi de er bange for at træde forkert..

wamse skriver:

Der er faktisk ikke noget der er lettere, end at være fordømmende over andres valg

Hvis du har lyst til, eller brug for det, så send en pb til mig, vi kan sagtens skrive sammen om dine følelser og tanker, nogengange er det lettere overfor en fremmed end det er overfor dem man kender.

Bare et tilbud og det er helt op til dig, om du skulle gøre brug af det 

jah det har du nemlig fuldstændig ret i at det er

mange tak, jamen det ku da godt ske jeg ville gøre brug af det, har fået at vide det sku ku hjælpe og tale med folk der har stået i samme situation som en selv og ved hva man snakker om

En månd after min abort (nu 2 ½ år siden) skrev jeg et langt brev om de følelser jeg havde omkring det, brevet skrev jeg til min kæreste men han har aldrig fået det, det var bare for at kunne komme igang med at skrive jeg skrev det til ham. jeg har stadig brevet liggende på min computer og 2 gange har jeg efterfølgende læst det igennen og set hvordan jeg har rykket mig siden da og er kommet videre.

Det hjalp mig dengang at skrive alle følelser ned idet jeg ikke havde lyst til at snakke med nogen om det, men alligevel fik det vendt, bare med mig selv. Jeg græd imens jeg skrev men bagefter havde jeg det lidt bedre, fik lettet mit hjerte og lidt efter lidt tænkte jeg ikke så meget på det mere som noget skidt. der var trods alt en grund til at jeg/vi valgte abort dengang og jeg prøvede hele tiden at minde mig selv om de grunde.

Lukasmor skriver:

Først skal du have et Det kunne være mig der havde skrevet det indlæg for nogle år tilbage... Jeg fik en abort for 6 år siden og det var virkelig nogle hårde år efter. Jeg ændrede mit syn på babyer og synes ikke længere at de var søde, så intet pænt i gravide maver og alle barnevogne var grimme. Det lyder mærkeligt men jeg var knust og valgte nok selv at se på tingene som jeg gjorde. Jeg gik ned med dep da jeg ikke var god til at søge hjælp. Da jeg endelig en dag brød ud i gråd foran hele min familie til en 30 års fødselsdag, fik jeg åbnet mig. Jeg fik en psykolog henvisning og begyndte at snakke med flere mennesker omkring mig, om det.. til sidst var jeg ude at brække mig over at snakke om det og Heldigvis kom jeg ovenpå igen og fik mit sunde syn på babyer, store maver osv tilbage igen. Har i dag en fantastisk dreng og uanset hvor meget hvor langt ned jeg sank psykisk efter aborten, fortryder jeg den aldrig nogensinde!!

Og som min psykolog sagde: du sidder her oppe hos mig fordi du har fået en abort men der sidder mindst 10 andre oppe hos mig som valgte barnet!

Den beslutning du traf har været den rigtige, ellers havde du valgt anderledes!

Husk at snakke om det med nogle du stoler på, det er så meget vigtigere end man tror! Og de vil muligvis ikke komme til dig før du selv beder dem om det fordi de er bange for at træde forkert..

tusind tak for dit svar!!

hjalp de spykolog samtaler dig så eller var det snakke med den nærmeste familie??

den der med os se andre børn osv har jeg hørt om faktisk, har dog selv en bette guldklump på 2 selv, så kender godt føelsen af og blive mor, og havde vi haft andre muligheder havde vi os beholdt det her barn

 

Anonym skriver:

tusind tak for dit svar!!

hjalp de spykolog samtaler dig så eller var det snakke med den nærmeste familie??

den der med os se andre børn osv har jeg hørt om faktisk, har dog selv en bette guldklump på 2 selv, så kender godt føelsen af og blive mor, og havde vi haft andre muligheder havde vi os beholdt det her barn

 

dejligt du har en søn som måske kan tage fokus lidt væk fra aborten

Altså jeg var meget uheldig med min psykolog - kemien var der slet ikke så vi opgav faktisk hinanden

Det var helt klart min familie og tætte veninde der hjælp mig igennem. Og så hjalp det mig at have en dag hvor jeg bare fik lov at tude-brøle! Min kæreste var ikke en stor hjælp trods han prøvede... Vi gik fra hinanden og jeg fandt en ny.. Han var rigtig sød til at give mig det jeg havde behov for. Han gav mig tid, var god til at tage opvasken feks. så jeg ikke skulle tænke over den osv. Nu har jeg så en ny kæreste (faren til mit barn), ham har jeg aldrig rigtig snakket med det om fordi jeg er kommet hertil hvor jeg er klart til at ligge fortiden helt bag mig. Det sidder i tankerne stadig efter 6 år, men det er lang fra som før!

Mit forslag vil være evt. at skrive ALLE følelser ned. Det behøver ikke at lyde sammenhængene - bare fyr af for alle følelser. Skriv også det gode ved at du valgte aborten: "min søn har os for ham selv", "vi har mere tid til hinanden" osv.. Håber snart du er ovenpå igen

Lukasmor skriver:

dejligt du har en søn som måske kan tage fokus lidt væk fra aborten

Altså jeg var meget uheldig med min psykolog - kemien var der slet ikke så vi opgav faktisk hinanden

Det var helt klart min familie og tætte veninde der hjælp mig igennem. Og så hjalp det mig at have en dag hvor jeg bare fik lov at tude-brøle! Min kæreste var ikke en stor hjælp trods han prøvede... Vi gik fra hinanden og jeg fandt en ny.. Han var rigtig sød til at give mig det jeg havde behov for. Han gav mig tid, var god til at tage opvasken feks. så jeg ikke skulle tænke over den osv. Nu har jeg så en ny kæreste (faren til mit barn), ham har jeg aldrig rigtig snakket med det om fordi jeg er kommet hertil hvor jeg er klart til at ligge fortiden helt bag mig. Det sidder i tankerne stadig efter 6 år, men det er lang fra som før!

Mit forslag vil være evt. at skrive ALLE følelser ned. Det behøver ikke at lyde sammenhængene - bare fyr af for alle følelser. Skriv også det gode ved at du valgte aborten: "min søn har os for ham selv", "vi har mere tid til hinanden" osv.. Håber snart du er ovenpå igen

jah det er fantastisk og have børn jo

jeg er heldigvis så heldig og have en skøn kæreste også, så det er rart

er nu mere fra mine venner jeg har fået lidt blandet respons, mange af dem mener at når jeg selv fik aborten burde det jo ikke være noget jeg har det skidt med, tror bare selv man skal prøve det for og forstå det

det ku være jeg sku prøve og overveje dit forslag

det er rart og høre at du kom ud på den anden side igen, håber jeg en dag er i stand til og ku ligge det bag mig

Anonym skriver:

jah det er fantastisk og have børn jo

jeg er heldigvis så heldig og have en skøn kæreste også, så det er rart

er nu mere fra mine venner jeg har fået lidt blandet respons, mange af dem mener at når jeg selv fik aborten burde det jo ikke være noget jeg har det skidt med, tror bare selv man skal prøve det for og forstå det

det ku være jeg sku prøve og overveje dit forslag

det er rart og høre at du kom ud på den anden side igen, håber jeg en dag er i stand til og ku ligge det bag mig

Er sikker på at du ligger det bag dig en dag og faktisk tror jeg du kan ligge det bag dig meget før jeg gjorde. Og det tror jeg udelukkende fordi at du nu allerede har redskaberne. Havde jeg haft det, ville de 4 første år med dep kunne være sparet. Det er i hvert fald min egen opfattelse.. Men det kan man jo ikke sidde og blive ærgerlig over nu

Hvor er det dejligt du har en skøn kæreste - ved du hvordan han egentlig har det med det?

Responsen fra dine veninder lyder lidt som om du ikke har sagt det klar nok hvordan du har det? Altså ville dine veninder sige sådan noget hvis de rent faktisk vidste hvor skidt du gik og havde det?

Lukasmor skriver:

Er sikker på at du ligger det bag dig en dag og faktisk tror jeg du kan ligge det bag dig meget før jeg gjorde. Og det tror jeg udelukkende fordi at du nu allerede har redskaberne. Havde jeg haft det, ville de 4 første år med dep kunne være sparet. Det er i hvert fald min egen opfattelse.. Men det kan man jo ikke sidde og blive ærgerlig over nu

Hvor er det dejligt du har en skøn kæreste - ved du hvordan han egentlig har det med det?

Responsen fra dine veninder lyder lidt som om du ikke har sagt det klar nok hvordan du har det? Altså ville dine veninder sige sådan noget hvis de rent faktisk vidste hvor skidt du gik og havde det?

jeg håber på det i hvertfald, det er jo aldrig noget man glemmer, men man må lære og leve med sin beslutning

han har det også skidt over det, det var ikke planlagt jeg blev gravid, men da jeg først stod med testen ville vi begge gerne beholde det, men omstændighederne gjorde vi ikke havde den mulighed:/

har nogle få veninder jeg kan tale med, men sjovt nok er det dem der selv har prvet det før, de andre synes ikke det burde være svært, deres mening er det bare var en klat blod og mere er der vist ikke i det, har prøvet og forklare dem andet:/

jeg håber på det i hvertfald, det er jo aldrig noget man glemmer, men man må lære og leve med sin beslutning

han har det også skidt over det, det var ikke planlagt jeg blev gravid, men da jeg først stod med testen ville vi begge gerne beholde det, men omstændighederne gjorde vi ikke havde den mulighed:/

har nogle få veninder jeg kan tale med, men sjovt nok er det dem der selv har prvet det før, de andre synes ikke det burde være svært, deres mening er det bare var en klat blod og mere er der vist ikke i det, har prøvet og forklare dem andet:/

så opgiv at snakke med de veninder der ikke forstår, dem får du ikke noget ud af alligevel! Men snak endelig med dem der gør!

Han kan vel også have brug for at snakke om det? Så synes jeg at i skal sætte jer ned og snakke sammen når der ingen forstyrrelser er. Han forstå da i hvert fald! (og omvendt)

Mulighederne var ikke for det og så kunne jeres beslutning heller ikke have været anderledes! Vigtigt at huske på!