øv indlæg

Kloster skriver:

Nu er du ano og jeg ved intet om børnenes aldre, din situation ell alderen på dig. Men overordnet så bør du lave noget godt for dig selv hver dag. Mindst 1 god ting for dig selv hver dag. Om det så er når børnene er kommet i seng og du bruger 1 hel time på et lækkert fodbad med olier, cremer, lakering af negle osv. Så er den ene time på et helt døgn vigtig for dig.

Ell om det en brusebad hvor du ikke bliver afbrudt. Brug 10 min extra på badet osv osv. Lad dine batterier op igen. Få bugt med dagen og brug energi på de gode ting i livet.

*Vågn op med forventninger og gå i seng med oplevelser*

Jeg ved det er hårdt at stå alene, men det er sgu også lidt fedt, når man vender det. Du bestemmer hvad du vil lave til aften. Du bestemmer, hvornår I spiser. Du bestemmer hvad du vil bruge aftenen på. Du bestemmer hvilken god måde, du vil ligge dine børn i seng, så de kan få en ligeså god slutning på dagen, så forhåbentlig en start på dagen.

Du har magten og limen til at holde familien samlet.... Fordi du vil, fordi du kan og fordi du har opbygget overskud til det........

Halleluja (åbenbart for mig)....... Men jeg elsker min mand såååååååååååååå vildt højt. Jeg overlever at han arbejder meget og rejser meget, men jeg elskerrrrrrrr når han er hjemme......

Find ballance i dit liv... Det er kun dit....

Blev lige nødt til at skrive, at jeg beundrer dit positive sind!!! Dejligt med sådan et indlæg, for du har jo ret... alt er jo, som man gør det til! Uanset om det er negativt eller positivt.... Bare jeg dog kunne være lige så positiv som dig! Tror jeg sgu jeg vil begynde på....  Jeg har selv en kæreste, som arbejder som kok, og er derfor også væk nogle lange dage, og kommer sent hjem osv. Men ja, jeg eeeelsker ham også bare så meget, at det er okay med mig, og jeg ved, at han er passioneret med sit arbejde, og det gør ham glad..... dejligt, at der lige er én som dig til, at gøre én opmærksom på det positive i livet!!!!

Anonym skriver:

Hvis han var kørt direkte havde han været hjemme kl. 16.35

Vi spiser fast kl. 17.30 - da det passer ind i ungernes rytme

Aha... Og du kunne ikke begynde på aftensmad, før han kom hjem pga. du havde børnene osv.

Nu forstår jeg

Hmmm... der er vel ikke andet at gøre, end at blive ved med at sige til ham, at du ikke synes det er i orden.... for det er det selvfølgelig ikke, når det er hver fredag, og du står og er presset derhjemme.... Han må da kunne forstå, at du har brug for, at han kommer hjem, og så må han tage den øl med kollegaerne en anden dag!!! Måske han skulle prøve at være den der står med det hele, og så er du den, der kommer for sent hjem.... måske det virker, at få lidt af sin egen medicin, når nu han ikke forstår det, når du bare siger det....

 til dig......

STN skriver:

Blev lige nødt til at skrive, at jeg beundrer dit positive sind!!! Dejligt med sådan et indlæg, for du har jo ret... alt er jo, som man gør det til! Uanset om det er negativt eller positivt.... Bare jeg dog kunne være lige så positiv som dig! Tror jeg sgu jeg vil begynde på....  Jeg har selv en kæreste, som arbejder som kok, og er derfor også væk nogle lange dage, og kommer sent hjem osv. Men ja, jeg eeeelsker ham også bare så meget, at det er okay med mig, og jeg ved, at han er passioneret med sit arbejde, og det gør ham glad..... dejligt, at der lige er én som dig til, at gøre én opmærksom på det positive i livet!!!!

Mange tak  Jeg præøver virkelig også på at være positiv uden at være stamg naiv  Men det er vigtig for mig, at jeg finder ballance i mit liv.

Min mand er produktionschef og har lige fået stillingen i firmaet. Han har det ikke altid lige nemt og hvis konen så også begynder at stille krav til det ene og det andet, når han kommer hjem efter 12 timers arbejde ell  en køretur hjem fra Tyskland af på 1000 km, ja så gik verden da vist ikke længere

Vi har valgt vores liv. Vi samarbejder og vi kæmper.

Jeg er heller ikke altid glad og positiv, men det går heldigvis hurtig over. Fx i går... Jeg havde tidligt fri. Ville motionere og cyklede i 40 min. Total koldt, men jeg kom afsted inden jeg skulle hente Mads på 7 år i fritteren. Jeg ordnede vasketøj, havde ordnet det nødvendige i hjemmet, lavet lektier med Mads og ville lige hvile i 30 min inden manden kom hjem og jeg skulle til at lave mad.

Men ligeså snart jeg lige ligger mig, kan drengene ikke enes og de spørger om alverdens ting. Blev simpelthen så sur... Manden kom hjem og han drog straks ud i værkstedet, da konen var godt gasset op. 10 min senere var jeg gasset af og den mellemste søn, Nico på 12 og jeg lavede aftensmad sammen.

Jow jow jeg kan også bliver sååå irriteret. Men det skal bare ikke tage lang tid at komme over. Fint at man gasser op, men man skal også falde ned igen.

Kloster skriver:

Mange tak  Jeg præøver virkelig også på at være positiv uden at være stamg naiv  Men det er vigtig for mig, at jeg finder ballance i mit liv.

Min mand er produktionschef og har lige fået stillingen i firmaet. Han har det ikke altid lige nemt og hvis konen så også begynder at stille krav til det ene og det andet, når han kommer hjem efter 12 timers arbejde ell  en køretur hjem fra Tyskland af på 1000 km, ja så gik verden da vist ikke længere

Vi har valgt vores liv. Vi samarbejder og vi kæmper.

Jeg er heller ikke altid glad og positiv, men det går heldigvis hurtig over. Fx i går... Jeg havde tidligt fri. Ville motionere og cyklede i 40 min. Total koldt, men jeg kom afsted inden jeg skulle hente Mads på 7 år i fritteren. Jeg ordnede vasketøj, havde ordnet det nødvendige i hjemmet, lavet lektier med Mads og ville lige hvile i 30 min inden manden kom hjem og jeg skulle til at lave mad.

Men ligeså snart jeg lige ligger mig, kan drengene ikke enes og de spørger om alverdens ting. Blev simpelthen så sur... Manden kom hjem og han drog straks ud i værkstedet, da konen var godt gasset op. 10 min senere var jeg gasset af og den mellemste søn, Nico på 12 og jeg lavede aftensmad sammen.

Jow jow jeg kan også bliver sååå irriteret. Men det skal bare ikke tage lang tid at komme over. Fint at man gasser op, men man skal også falde ned igen.

Ja, sådan har jeg det også... Kan godt blive sur og irriteret, men det varer sjældent mere end max ½ time Og det er jo skønt at have det sådan...... nogen gange er det bare rart at blive mindet om at være positiv, for som du skriver, VI har valgt det her...

Kære TS,

kender godt det med at man føler man står alene med ansvaret, jeg ved godt hvorfor det er sådan her - det er fordi jeg altid har taget styringen, inden vi fik børn var det ikke noget problem at nå det hele. Ved barn nummer 1 gik det også forholdvis nemt og nu ved barn nr. 2 blev jeg da irriteret over at min mand ikke selv tog ansvar.......MEEEN jeg sagde jo ikke fra på noget tidspuntk, blev bare irriteret...efter vi fik snakket om det, kunne han godt se det. Han er stadig ikke god til at tage ansvar og hjælpe til, men når jeg beder ham om det gør han det.

Tænker lidt at du skal sige fra, det kan godt være at det passer ind i jeres rytme at spise kl. 17.30, men prøv at slappe af - der sker jo ikke noget ved i først spiser 17.45 eller kl. 18. Det giver kun stress hvis du fokuserer så meget på tidspunkter og planer.

Håber i får løst jeres afhentnings problemer, det er ikke sjovt når det ikke hænger sammen med job - så må i foretage en prioritering, en af jer må have et job, som kan kombineres med instutionstiderne. Ingen af Jer er tjent med at skulle gå og have dårlig samvittighed over for jobbet om at skulle gå tidligt, så må en af jer få et andet job. Og det ved jeg godt at man ikke bare får. Din mand har også pligt til at hjælpe til med at få løst dette problem, det er ikke kun dig, fordi du nu har gået hjemme. HÅber i får løst problemerne.

2skønnebørn skriver:

Kære TS,

kender godt det med at man føler man står alene med ansvaret, jeg ved godt hvorfor det er sådan her - det er fordi jeg altid har taget styringen, inden vi fik børn var det ikke noget problem at nå det hele. Ved barn nummer 1 gik det også forholdvis nemt og nu ved barn nr. 2 blev jeg da irriteret over at min mand ikke selv tog ansvar.......MEEEN jeg sagde jo ikke fra på noget tidspuntk, blev bare irriteret...efter vi fik snakket om det, kunne han godt se det. Han er stadig ikke god til at tage ansvar og hjælpe til, men når jeg beder ham om det gør han det.

Tænker lidt at du skal sige fra, det kan godt være at det passer ind i jeres rytme at spise kl. 17.30, men prøv at slappe af - der sker jo ikke noget ved i først spiser 17.45 eller kl. 18. Det giver kun stress hvis du fokuserer så meget på tidspunkter og planer.

Håber i får løst jeres afhentnings problemer, det er ikke sjovt når det ikke hænger sammen med job - så må i foretage en prioritering, en af jer må have et job, som kan kombineres med instutionstiderne. Ingen af Jer er tjent med at skulle gå og have dårlig samvittighed over for jobbet om at skulle gå tidligt, så må en af jer få et andet job. Og det ved jeg godt at man ikke bare får. Din mand har også pligt til at hjælpe til med at få løst dette problem, det er ikke kun dig, fordi du nu har gået hjemme. HÅber i får løst problemerne.

jo det kunne jeg sagtens, men jeg har bare 2 meget sultne børn på det tidspunkt.. Det starter allerede ved 17 tiden - og fortsætter til maden står på bordet

Tjae, den var altså ikke gået herhjemme, her i huset hedder det sig at man er 2 til at lave baby, begge 2 var lige uforberedte på det massive stykke arbejde det koster, så man deles ligeover.

Her er der ligeså meget forståelse for kærestens nye stilling som personalechef som der er forståelse for jeg skal opfylde kvoter, afleveringer og har en tidsfrist. Ja, det er en balancegang at være forælder - sådan er livet!

Du skal have noget tid til dig selv og du skal da sørge for din mand tager sin del af slæbet? Og fyraftensbajer er der tid og plads til, når der en gang er tid og plads til det. Og det er bare ikke mens du står med 2 unger om benene og forsøger på at holde sammen på en hverdag - laver man baby med tissemanden, kommer man hjem efter arbejde - det burde være så simpelt som at tælle til 2?

Jonatansmor skriver:

Tjae, den var altså ikke gået herhjemme, her i huset hedder det sig at man er 2 til at lave baby, begge 2 var lige uforberedte på det massive stykke arbejde det koster, så man deles ligeover.

Her er der ligeså meget forståelse for kærestens nye stilling som personalechef som der er forståelse for jeg skal opfylde kvoter, afleveringer og har en tidsfrist. Ja, det er en balancegang at være forælder - sådan er livet!

Du skal have noget tid til dig selv og du skal da sørge for din mand tager sin del af slæbet? Og fyraftensbajer er der tid og plads til, når der en gang er tid og plads til det. Og det er bare ikke mens du står med 2 unger om benene og forsøger på at holde sammen på en hverdag - laver man baby med tissemanden, kommer man hjem efter arbejde - det burde være så simpelt som at tælle til 2?

Anonym skriver:

Jeg er bare i SÅ dårligt humør i dag! Kæresten kommer sent hjem fra job og vælger lige at bruge 30 min på at drikke en dyraftens øl og snik snakke lidt, men jeg står herhjemme med 2 sultne børn hvoraf den ene boede på mine hofter!

Så kommer den store hjem fra SFO og bestiller ikke andet end at snakke... Snakke, snakke, snakke og atter snakke!

ARGH! Føler mig så meget som en enlig med 2 børn! Knokler rundt med rengøring madlavning osv og så føler jeg mig rimelig skidt på ved at kæresten vælger at bruge en halv time på hygge midt i ulvetimen!

chael skriver:

Typisk mænd, andet har jeg bare ikka at sige til det

Han skulle tilfældigvis ikke være håndværker- vel??

*Camilla

JO