Sasja77 skriver:
Jeg er helt enig med dig!! Jeg ville også klart vente....Det gjorde vi til vi kunne mærke at hun var klar til det. At det så var da hun var omkring de 6 måneder det er så noget andet. Vi gjorde meget ud af at være på hendes værelse om dagen og sove middagslur derinde før hun begyndte at sove derinde om natten så hun var helt tryg ved hendes værelse.
Vi har så sidenhen praktiseret samsovning og gør det stadig da vores datter vitterligt ud af det blå pludselig blev rigtig skræmt og skreg og græd om natten. Vi forsøgte at trøste og sove hos hende og få hende til at føle sig tryg men da der var gået lidt over en måned bad hun for første gang selv om at hun ville sove hos os og det har hun gjort lige siden....og alle sover dejligt og igennem hele nattet og vores søvn vægter vi VIRKELIG højt
Vi synes heller ikke at børn skal græde sig selv i søvn.......mennesket er flokdyr og ville vi selv bryde os om at vi sov helt alene mens resten af familien sov sammen trygt og dejligt i et andet rum?!?
Vil så lige sige at jeg har gjordt MEGET ud af at gøre hende klar og hun har sovet i sin seng mange gange og jeg ved hun er klar jeg kender hende bedst. Du får det til at lyde som om jeg bare ignorere hendes behov om tryghed om natten, hun er vandt til at være meget på hendes værelse og vi har sovet sammen derinde, desuden er vi lige ved sidden af og jeg har ikke bare smidt hende på hovedet i seng et "fremmet" sted.
Jeg lader hende altså heller ikke græde, og ignorere hendes tegn for evt tryghed, ville aldrig tøve med at tage hende ind til os og sove!
Jeg spurgte blot om jeg skulle stå ved at hun skulle sove derinde, ikke at hun var blevet smidt i seng uden forberedelse eller noget.
Hun kommer naturligvis ind mellem mig og hendes far hvis hun vil det, men man har vel lov at få nattesøvn allesammen her i hytten.
Anmeld