Anonym skriver:
Jeg er en stor pige på ca 100 kg. Jeg har egentlig aldrig haft svært ved at score, på trods af min vægt, men jeg har været i fast forhold de sidste 8 år, så jeg har selvfølgelig ikke været på scoretogt meget længe!
I lørdags var jeg så til julefrokost med mit gamle arbejde og bliver temmelig hurtigt godt fuld af snaps, Øl og rødvin. Jeg taler lidt med en kollega, som gerne vil tale sex. Jeg er temmelig frisindet på det område, så jeg taler bare med. Pludselig fortæller han mig, at han tænder på kvinder med former og at han synes jeg er ret sød. Han er overhovedet ikke min type, så jeg skynder mig væk fra ham og finder så en anden at tale med. Vi snakker lidt om den førstes nærgående metoder, hvorefter også han fortæller at han faktisk også synes kvinder med former er meget sexede
nok om det, tænker jeg!
Nu er jeg efterhånden så fuld at jeg tænker på at finde hjemad! Jeg går ud for at tage sko på, men vælger istedet at ligge mig ind i værtens seng. Jeg lukker øjnene og blunder måske lidt. Sidstnævnte fyr kommer så ind og begynder at holde om mig og tage på mine bryster. Jeg siger lidt fra, men mener det faktisk ikke rigtigt. Efter lidt tid går han, men inden han går siger han, at han ikke er færdig med mig
jeg er faktisk ret liderlig på det tidspunkt, men kommer til fornuft og cykler hjem!
Jeg ved at jeg har gjort noget forkert, men jeg fortryder det ikke rigtigt
jeg kom hjem og kæresten og jeg havde det bedste sex længe (det sker virkelig virkelig sjældent, fordi jeg aldrig gider)
Hvorfor er jeg sådan? Har det faktisk skidt med at jeg føler som jeg gør!
Okay - sådan hånden på hjertet, måske vi ikke alle går så langt som kæl og nus på seng, men vi samler alle appetit ude og spiser hjemme...
Der er f.eks den her gut der træner i det center jeg bor overfor - havde kæresten ikke været kæreste havde han altså fået en go' omgang - av for satan.....
Tror ikke på vi skal pege fingre, er du istand til at glemme ham er der vel ingen grund til at skulle have dårlig samvittihed eller fortælle ham der - det er vel først når den ret ligegyldige flirt går over i noget gentagne møde-pjat eller du konsekvent ikke kan få ham ud af tankerne, den er gal?
Her kunne jeg aldrig finde på at bytte kæresten, uanset hvor stram og muskuløs du så end ser ud. Vi herhjemme har fundet en forståelse for hinanden, jeg er så vant til ham at jeg kan forudsige hans reaktion allerede inden han er kommet med den. Dén tryghed vil jeg ikke bytte for noget i Verden.
Og - sådan helt seriøst - ville jeg ikke ane hvad jeg skulle sige til min dreng når han spurgte hvorfor mor og far ikke boede sammen ... "Jamen, skattebasse, det er fordi mor blev fristet overevne skal du se - og lad så lige det slik ligge til på lørdag!" ?!?!?!