Skal vi holde dåb sammen?

Anonym skriver:

Men jeg synes også den her debat er kørt lidt ud på et sidespor.

Jeg var interesseret i at høre om der var nogle der vidste om vi SKULLE holde dåb sammen.

 

Jeg sidder og bliver rigtig ked af det lige nu over flere tager faren i forsvar, og får mig til at fremstå urimelig uden at kende til vores egentlige situation.

Hvor er det en rigtig møg situation i er kommet i.. Nogle gange er mænd så skide påståelige og stædige at man ikke kan få et ord indført, når de først har sat sig noget for.. Jeg håber i finder ud af en løsning trods alt..

Må jeg spørge hvad er det han sætter sig i mod?

Der er ikke nogle steder der står SKAL på i skal holde dåben sammen, i princippet kunne i vælge at lade jeres barn navngive, og ikke holde nogen fest.. Selvom det måske er en lidt tam fornemmelse.

Når nu i er gået fra hinanden, fælles forældremyndighed, og jeres barn bliver ammet, og samvær for din x med barnet? Kan han have jeres barn nogle timer alene? så kunne i jo navngive jeres barn, holde festen hver for sig, 2 forskellige dage, og du ammer inden din x får han til sin fest og du muligvis kommer 1 gang under festen og ammer.. Så kan han holde hans fest.. Og ikke mindst kan du holde din ønskebarnedåb i ro og mag..

Ja, det er egentlig også planen.

En af årsagerne til vi har problemer med samarbejdet er at han slet ikke har været der. Han forlod mig fordi jeg blev gravid, og har først rigtigt fået kontakt til ham igen nu indenfor de sidste 2 uger. Har ellers ikke snakket med ham siden jeg var tre måneder henne.

Så jeg har det også lidt svært ved han så kommer nu og vil bestemme slagets gang. Hvis du forstår.

Isabellas far så hende for første gang, til hendes barnedåb da hun var 8-9 mdr gammel.. Han var slet ikke med inde i billedet inden, og har heller ikke været det som sådan efterfølgende. Han kom ind i billedet, da hun begyndte at spørge ind til ham, og der kom han weekenden efter jeg havde skrevet til ham, at nu var det nu..

De ses stadig indimellem, når hun er oppe og besøge sine bedsteforældre, men noget fast er der ikke, og det kan godt gøre mig ked af det.

Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at faren bare kommer og dikterer det hele, og han finder også hurtigt ud af det, hvis du lader ham gøre det, men sådan noget som dåb, fødselsdage, jul, nytår osv, bliver hurtigt ømme punkter, hvis man ikke allerede fra start finder ud af et samarbejde.. Enten selv, eller gennem statsamtet. Lige som du skal lære at samarbejde med ham, så skal han også lære at samarbejde med dig, og det kommer sjældent helt af sig selv.. Indimellem må man sluge nogen kameler, jeg har også været tosse gal på Isabellas far, men det kommer man bare ikke nogen steder med, og det gavner heller ikke barnet på længere sigt.

Anonym skriver:

Jeg kan IKKE malke ud.

Jeg har forsøgt, og det fungere ikke og jeg vil ikke give mit barn MME bare for at det kan komme med til en fest.

Der sætter jeg altså grænsen

 

Men vil lige tilføje at jeg hele tiden har været interesseret i at vi holdte festen sammen. Jeg har det også godt med hans familie(det er bare ham jeg ikke har det godt med længere)

Hele messaren i det er også at vi sådan set havde aftalt mange af tingene på forhånd. Men nu vi så er gået fra hinanden så vil han ingen af de ting vi har aftalt, og vil have det på en helt anden måde.

Han vil simpelthen ikke gå på kompromis, og jeg er allerede gået på kompromis med mange ting og nu vil jeg altså ikke gå mere på kompromis. For det er også mit barns dåb.

Så det er derfor jeg er nået til det her punkt nu.

det er ikke kun noget du bestemmer, i har som sagt fælles forældre myndighed. og faren har lige så meget ret til at have barnet som du har.. Dvs det kan lige så godt være ham der har barnet efter dåben som det kan være dig. At du ammer og nægter give dit barn modermækerstatning tror jeg simpelthen ikke er en gyldig grund..

 men jeg håber da i finder en fælles løsning

Anonym skriver:

Min x og jeg er gået fra hinanden og vi svinger ikke ligefrem særlig godt sammen.

Nu har vi så fået barn sammen, og planen var vi skulle holde det sammen.

Men vi kan slet ikke blive enige om noget som helst med den barnedåb! Hverken hvem vi skal invitere, hvor det skal være, hvor mange, hvad vi skal spise osv.

Vi kommer op at skændtes hver gang vi snakker om det. Jeg foreslog så at vi holdte det hver for sig(festen selvfølgelig, og vi så mødtes i kirken)

Men det ville han ikke høre tale om.

Nu tænker jeg så lidt på om vi SKAL holde barnedåb sammen?

Vi har fælles forældremyndighed. Men skal vi holde dåben sammen hvis ikke vi kan blive enige om den, og er ved at rive hovederne af hinanden over den?

Træls I ikke kan blive enige derom. Snak med statsforvaltningen om hvad man gør så.

Ps.: Det er SÅÅÅ hårdt at høre på, når andre tager ens eks i forsvar, tro mig... det er sket MANGE gange for mig. Og det er svært, når de ikke kender hele historien. Men jeg lover dig, at alle herinde tænker på dig og din baby, og de vil det bedste for jer, selvom det ikke altid er sådan det føles.... Du har min fulde forståelse. Håber alt ender godt