Skal vi holde dåb sammen?

Zeus skriver:

Den synes jeg er en smule snyd at bruge, at du ammer.. Du kunne sagtens malke ud, som han så kunne give af en flaske Og hvis barnet ikke kan finde ud af at drikke af en flaske, så kan h*n lære det inden..

Men måske i kan holde 2 fester, men samme dag? Så én af jer har barnet lige efter dåben, men så bytter efter 2-3 timer?

Arme barn det ville da være synd og blive kastet imellem 2 fester samme dag. Det er hårdt nok med en fest for sådanne små størrelser.

Og man kan altså ikke bare malke ud. Det har jeg aldrig rigtigt kunnet og kender flere som også har problemer med det. Mine børn har ikke ville spise af flasken. Så det var da en dårlig ide syntes jeg. 

merethe skriver:

Arme barn det ville da være synd og blive kastet imellem 2 fester samme dag. Det er hårdt nok med en fest for sådanne små størrelser.

Og man kan altså ikke bare malke ud. Det har jeg aldrig rigtigt kunnet og kender flere som også har problemer med det. Mine børn har ikke ville spise af flasken. Så det var da en dårlig ide syntes jeg. 

Men i stedet skal faren holdes som gidsel, fordi hun ammer? Og hvis hun pludselig en dag skulle opereres for galdesten, og ikke kunne amme, hvad så? Og ja, det er et hypotetisk spørgsmål, men synes simpelthen ikke "undskyldningen" er god nok.

Jeg synes den bliver brugt for tit.. Jeg ammer, så faren kan kun se sit barn når jeg synes det passer ind.. Faren har altså lige så meget ret til at se sit barn, som moren har, og hvis hun ikke vil holde festen sammen med ham, så må hun jo finde en løsning der passer dem begge.

Hun ville heller ikke bryde sig om, ikke at have sit barn hos sig, den dag h*n blev døbt, hvorfor skal faren så undvære? Bare fordi han er far, og ikke mor?

Zeus skriver:

Men i stedet skal faren holdes som gidsel, fordi hun ammer? Og hvis hun pludselig en dag skulle opereres for galdesten, og ikke kunne amme, hvad så? Og ja, det er et hypotetisk spørgsmål, men synes simpelthen ikke "undskyldningen" er god nok.

Jeg synes den bliver brugt for tit.. Jeg ammer, så faren kan kun se sit barn når jeg synes det passer ind.. Faren har altså lige så meget ret til at se sit barn, som moren har, og hvis hun ikke vil holde festen sammen med ham, så må hun jo finde en løsning der passer dem begge.

Hun ville heller ikke bryde sig om, ikke at have sit barn hos sig, den dag h*n blev døbt, hvorfor skal faren så undvære? Bare fordi han er far, og ikke mor?

merethe skriver:

Arme barn det ville da være synd og blive kastet imellem 2 fester samme dag. Det er hårdt nok med en fest for sådanne små størrelser.

Og man kan altså ikke bare malke ud. Det har jeg aldrig rigtigt kunnet og kender flere som også har problemer med det. Mine børn har ikke ville spise af flasken. Så det var da en dårlig ide syntes jeg. 

Desuden holder de fleste jo heller ikke kun 1 times fest efter selve dåben, den plejer at vare til 15-16 tiden - i hvert fald dem jeg selv har været til, så at sige det var synd, er da noget mærkeligt noget..

Jeg kan IKKE malke ud.

Jeg har forsøgt, og det fungere ikke og jeg vil ikke give mit barn MME bare for at det kan komme med til en fest.

Der sætter jeg altså grænsen

Men vil lige tilføje at jeg hele tiden har været interesseret i at vi holdte festen sammen. Jeg har det også godt med hans familie(det er bare ham jeg ikke har det godt med længere)

Hele messaren i det er også at vi sådan set havde aftalt mange af tingene på forhånd. Men nu vi så er gået fra hinanden så vil han ingen af de ting vi har aftalt, og vil have det på en helt anden måde.

Han vil simpelthen ikke gå på kompromis, og jeg er allerede gået på kompromis med mange ting og nu vil jeg altså ikke gå mere på kompromis. For det er også mit barns dåb.

Så det er derfor jeg er nået til det her punkt nu.

Anonym skriver:

Jeg kan IKKE malke ud.

Jeg har forsøgt, og det fungere ikke og jeg vil ikke give mit barn MME bare for at det kan komme med til en fest.

Der sætter jeg altså grænsen

 

Men vil lige tilføje at jeg hele tiden har været interesseret i at vi holdte festen sammen. Jeg har det også godt med hans familie(det er bare ham jeg ikke har det godt med længere)

Hele messaren i det er også at vi sådan set havde aftalt mange af tingene på forhånd. Men nu vi så er gået fra hinanden så vil han ingen af de ting vi har aftalt, og vil have det på en helt anden måde.

Han vil simpelthen ikke gå på kompromis, og jeg er allerede gået på kompromis med mange ting og nu vil jeg altså ikke gå mere på kompromis. For det er også mit barns dåb.

Så det er derfor jeg er nået til det her punkt nu.

Nu har jeg selv ret svært ved at sætte foden ned, når min kæreste begynder at blive stædig Så vil anbefale at du prøver at ringe til statsamtet og får nogen gode råd? Hvis i allerede nu har så store samarbejdsvanskeligheder, så er det nok bedst, hvis de også allerede nu kommer ind i billedet

Men jeg synes også den her debat er kørt lidt ud på et sidespor.

Jeg var interesseret i at høre om der var nogle der vidste om vi SKULLE holde dåb sammen.

Jeg sidder og bliver rigtig ked af det lige nu over flere tager faren i forsvar, og får mig til at fremstå urimelig uden at kende til vores egentlige situation.

Zeus skriver:

Nu har jeg selv ret svært ved at sætte foden ned, når min kæreste begynder at blive stædig Så vil anbefale at du prøver at ringe til statsamtet og får nogen gode råd? Hvis i allerede nu har så store samarbejdsvanskeligheder, så er det nok bedst, hvis de også allerede nu kommer ind i billedet

Ja, det er egentlig også planen.

En af årsagerne til vi har problemer med samarbejdet er at han slet ikke har været der. Han forlod mig fordi jeg blev gravid, og har først rigtigt fået kontakt til ham igen nu indenfor de sidste 2 uger. Har ellers ikke snakket med ham siden jeg var tre måneder henne.

Så jeg har det også lidt svært ved han så kommer nu og vil bestemme slagets gang. Hvis du forstår.

Anonym skriver:

Men jeg synes også den her debat er kørt lidt ud på et sidespor.

Jeg var interesseret i at høre om der var nogle der vidste om vi SKULLE holde dåb sammen.

 

Jeg sidder og bliver rigtig ked af det lige nu over flere tager faren i forsvar, og får mig til at fremstå urimelig uden at kende til vores egentlige situation.

Jamen, for helvede. Baby er altså en fælles beslutning, nu er der et levende lille væsen imellem jeres uvilje mod hinanden - det nytter ikke noget man ikke kan blive enige.

Og det gælder mor som far.

Men vi kvinder har altså ofte en tendens til at opfatte os selv som unikum i babys tilværelse og sådan skal det altså ikke nødvendigvist være. Far har også en masse følelser i klemme, og så selvom han ikke brugte 9 måneder på at være ovn.

Du skal selvfølgeligt ikke gå på kompromis med dit inderste, er han et urimeligt, stædigt æsel så skal han have en attitudejustering - men baby har altså også andre familiemedlemmer, for hvem baby betyder mindst ligeså meget for!

Tag det så kærligt som muligt: Tag jer sammen!