Har du tålmodighed?

Krussedulle skriver:

Er faktisk rigtig tålmodig! .. Dog IKKE når jeg er gravid, og hormonerne raser puha, så kan to drenge som meget gerne vil skrige om kap godt sætte tålmodigheden på prøve

Kan vidst kun sige at jeg er glad for at jeg ikke er gravid :-P hihi. Så var jeg da slet ikke til at hive og stikke i. Det ville sgu snart være på grænsen til omsorgssvigt fra min side af :-P eller. Hihi.
Tager sgu hatten af for, at i kan klare det. Ja ja. Jeg ved at i SKAL kunne klare det men at i også KAN. :-S

Jeg er super tålmodig (kun når det gælder min søn) og der skal dælme meget til før en 2 årig kan hidse mig op.

De gange hvor jeg har følt min styrke sat på prøve, har været når der har været noget galt med mig selv. (Fx sygdom eller ekstrem træthed)

RGN skriver:

Jeg er super tålmodig (kun når det gælder min søn) og der skal dælme meget til før en 2 årig kan hidse mig op.

De gange hvor jeg har følt min styrke sat på prøve, har været når der har været noget galt med mig selv. (Fx sygdom eller ekstrem træthed)

Det må sørme være dejligt, at have så meget tålmodighed. Gid det var mig! :-S
Håber at jeg inden længe kan sige det samme. ;-)

Nicolinesmor170510 skriver:

Det må sørme være dejligt, at have så meget tålmodighed. Gid det var mig! :-S
Håber at jeg inden længe kan sige det samme. ;-)

Jeg ved det også er en velsignelse, at have det sådan.

Men jeg tror også, at det er fordi jeg ved han ikke gør det for at genere mig eller fordi han er en ulydig satan.
Jeg tænker meget, at han er en dreng med mod på livet, der forsøger at blive selvstændig.
Med den i baghovedet altid gør det tingene meget lettere at acceptere og så er det faktisk muligt at se kærligt på sin skrigende tumling, der nærmest truer med at brænde huset ned, hvis han ikke får lov til at slå på fladskræmen.

med hensyn til min datter fra maj 2010 har jeg meget tålmodighed...

men den dag hvor hun først splittede alle mine cder, bagefter hundemad over hele køkkenet og små perler overalt, der blev min tålmodighed sat på prøve.

tilsidst tog jeg hende i armen og sendt hende væk fra mig...

hun lå i gangen og skreg imens jeg ryddede op efter hende..

nogengange synes jeg faktisk at jeg har for meget tålmodighed

min mand havde givet hende en skideballe, hvor jeg bare ser tiden lidt an.. hehe

det skal lige siges at jeg er gravid i 8 uge og er ekstremt dårlig...

men min datter er suveræn til at lege selv og lade mig være når jeg kaster op..

det er ligsom hun ved at jeg er dårlig og ekstremt træt

men alligevel skal der masser til at hidse mig op...

men imorges da jeg havde 2 hunde løbende ude på vejen og en datter der var ved at falde ud af klapvognen fordi hun var hidsig.. der blev jeg lidt svedig.. hihi

hun ville holde hundene, men da den ene var ved at blive kørt over, valgte jeg at tage kampen..

RGN skriver:

Jeg ved det også er en velsignelse, at have det sådan.

Men jeg tror også, at det er fordi jeg ved han ikke gør det for at genere mig eller fordi han er en ulydig satan.
Jeg tænker meget, at han er en dreng med mod på livet, der forsøger at blive selvstændig.
Med den i baghovedet altid gør det tingene meget lettere at acceptere og så er det faktisk muligt at se kærligt på sin skrigende tumling, der nærmest truer med at brænde huset ned, hvis han ikke får lov til at slå på fladskræmen.

Du har helt ret, og jeg forsøger at tænke det samme.. Men det er sgu ikke altid, at det lige er DE tanker der strejfer mig, midt i det hele.. Bagefter, kan jeg sagtens tænke det samme, men der er det jo for sent..

Men jeg forsøger virkelig, og føler også, at det er blevet meget meget bedre med tiden.. Håber at jeg kommer til at punkt, hvor dit svar til mig, kunne være mig der skrev lige netop det

merle2010 skriver:

det skal lige siges at jeg er gravid i 8 uge og er ekstremt dårlig...

men min datter er suveræn til at lege selv og lade mig være når jeg kaster op..

det er ligsom hun ved at jeg er dårlig og ekstremt træt

men alligevel skal der masser til at hidse mig op...

men imorges da jeg havde 2 hunde løbende ude på vejen og en datter der var ved at falde ud af klapvognen fordi hun var hidsig.. der blev jeg lidt svedig.. hihi

hun ville holde hundene, men da den ene var ved at blive kørt over, valgte jeg at tage kampen..

Du lyder også til, at være en mor med meget overskud/tålmodighed..

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg ville kunne klare mig igennem en graviditet, hvis jeg var dårlig, mens jeg har en på knap 2 år.. Puha.. Det ville være rigtig synd for mig - men endnu mere synd for hende hihi..

Jeg PRØVER virkelig!  Og nogle gange lykkes det og jeg synes jeg håndterer situationen super fint.. Andre gange ja så gør/siger jeg ting jeg fortryder fordi min dreng på 2,5 år kan drive mig derud hvor jeg virkelig for længst ha mistet tålmodigheden!!!

Og Nej jeg kunne aldrig drømme om at slå ham eller noget som helst! Men jeg har (måske for ofte) hævet stemmen overfor ham når han fx bliver VED med at hoppe i sofaen, eller når han nægter at få sit overtøj på... Vi er begge to rigtig stædige personer... Men også kærlige.. Jeg indrømmer altid hvis jeg har gjort noget "forkert" og siger fx " mor råbte af dig, det var ikke meningen, det må du undskylde".

men selvom vi kan "skændes" min søn og jeg så er vi også begge utrolig kærlige og elsker at putte og kramme ;-)

Men om jeg er tålmodighed, hmm.... Ikke ret  meget 

Nicolinesmor170510 skriver:

Puha, jeg synes godt nok, at tålmodigheden er på prøve ind imellem..

De sidste par mdr. har ikke været så slemme, og vi har haft det rigtig godt, men frygter, når hun igen skal prøve tålmodigheden af..

Selvom jeg nu nok er meget pædagogisk, og føler, at jeg tackler de trælse situationer rigtigt, er der dog visse situationer, hvor jeg kommer til at sige ting jeg alligevel ikke mener, eller hæver stemmen lidt for højt, eller tidspunkter, hvor jeg måske ikke skulle have givet efter.. Jeg er dog god til at undskylde og fortælle hende hvis jeg var unfair, specielt, så hun også lærer at undskylde overfor fejl..

Hvordan har i det med tålmodigheden!? Er i bare tålmodige generelt? Hvad kan få jer til at koge over, eller gøre/sige ting i måske ikke mente helt så hårdt?

Min datter er fra maj 2010.

Som udgangspunkt er jeg MEEEGET tålmodig hvad angår mine børn. Og jeg vil mene at min tålmodighed er kommet gennem årene, hvis man kan sige det sådan. Jeg har en rigtig pubetetspige på 16, en prepubetet dreng på 13, en søn med ADHD på 10, en datter på 7 der pt er i en fase hvor alt skal dikuteres og "hvorfor" er ynglingsordret og en 3-årig søn i trods alderen........Jeg er bare nødtil at være tålmodig, for at overleve

Jeg elsker mine unger og de forskellige faser de gennemgår, og jeg vægter mine kampe med omhu. Det der virkelig kan få mig i det røde felt er hvis de gør mig bange. Feks hvis jeg ikke ved hvor de er, eller hvis en kravler for højt op (når jeg har sagt nej) og alligevel svatter ned....eller en der er faretruende tæt på vejen med fodbolden....puha så bliver jeg bange og det får de atvide og de kan også straks både se og høre at nu er mor virkelig gal......men jeg fortæller dem altid at det var fordi jeg blev bange for deres sikkerhed.

Jeg kan ikke blive overvældene vred over de grænser de afprøver, dem tager jeg oftest med et smil og en skuldertrækning......og en meget dyb vejrtrækning