Har du tålmodighed?

Puha, jeg synes godt nok, at tålmodigheden er på prøve ind imellem..

De sidste par mdr. har ikke været så slemme, og vi har haft det rigtig godt, men frygter, når hun igen skal prøve tålmodigheden af..

Selvom jeg nu nok er meget pædagogisk, og føler, at jeg tackler de trælse situationer rigtigt, er der dog visse situationer, hvor jeg kommer til at sige ting jeg alligevel ikke mener, eller hæver stemmen lidt for højt, eller tidspunkter, hvor jeg måske ikke skulle have givet efter.. Jeg er dog god til at undskylde og fortælle hende hvis jeg var unfair, specielt, så hun også lærer at undskylde overfor fejl..

Hvordan har i det med tålmodigheden!? Er i bare tålmodige generelt? Hvad kan få jer til at koge over, eller gøre/sige ting i måske ikke mente helt så hårdt?

Min datter er fra maj 2010.

Nicolinesmor170510 skriver:

Puha, jeg synes godt nok, at tålmodigheden er på prøve ind imellem..

De sidste par mdr. har ikke været så slemme, og vi har haft det rigtig godt, men frygter, når hun igen skal prøve tålmodigheden af..

Selvom jeg nu nok er meget pædagogisk, og føler, at jeg tackler de trælse situationer rigtigt, er der dog visse situationer, hvor jeg kommer til at sige ting jeg alligevel ikke mener, eller hæver stemmen lidt for højt, eller tidspunkter, hvor jeg måske ikke skulle have givet efter.. Jeg er dog god til at undskylde og fortælle hende hvis jeg var unfair, specielt, så hun også lærer at undskylde overfor fejl..

Hvordan har i det med tålmodigheden!? Er i bare tålmodige generelt? Hvad kan få jer til at koge over, eller gøre/sige ting i måske ikke mente helt så hårdt?

Min datter er fra maj 2010.

NEJ! 

Jeg er meget spændt på hvordan jeg klarer det, når Benjamin når trodsalderen engang! hehe. Jeg har jo mange gode ideer og tanker, meeen, jeg kender mig selv - og jeg er DØDUTÅLMODIG 

Det er blevet bedre med tålmodigheden, men lige pt., hvor jeg er gravid i uge 38 (imorgen) og min datter på lidt over 2 år prøver grænser, så ku' jeg godt bruge lidt mere stedet :p

 

Katte87 skriver:

NEJ! 

Jeg er meget spændt på hvordan jeg klarer det, når Benjamin når trodsalderen engang! hehe. Jeg har jo mange gode ideer og tanker, meeen, jeg kender mig selv - og jeg er DØDUTÅLMODIG 

Godt, at jeg ikke er ene om den følelse...

Ih, synes sgu det er så hårdt ind imellem.. - Jeg bor og selv med hende, så det gør bestemt ikke tingene meget bedre..

Trodsalderen!? Ikke sig det

Nicolinesmor170510 skriver:

Godt, at jeg ikke er ene om den følelse...

Ih, synes sgu det er så hårdt ind imellem.. - Jeg bor og selv med hende, så det gør bestemt ikke tingene meget bedre..

Trodsalderen!? Ikke sig det

Det kan jeg bestemt godt forstå! Efter jeg har fået Benjamin, kan jeg også se, at tingene får en lidt anden farve Der er meget som har ændret sig efter jeg selv er blevet mor. Så jeg må da indrømme, at jeg er spændt på, om jeg kan holde den linie jeg selv havde i hovedet.

Men det lyder da som om, du takler det rigtig fint Det er jo også vigtigt at lære sine børn, at indrømme når man tager fejl.

Isabeau skriver:

Det er blevet bedre med tålmodigheden, men lige pt., hvor jeg er gravid i uge 38 (imorgen) og min datter på lidt over 2 år prøver grænser, så ku' jeg godt bruge lidt mere stedet :p

 

Puha. En på to og højgravid. -Det lyder sgu snart værre. Hatten af for dig :-D

Men det er da altid noget at hører at det KAN blive bedre med ens tålmodighed. ;-) puha.

Nicolinesmor170510 skriver:

Puha. En på to og højgravid. -Det lyder sgu snart værre. Hatten af for dig :-D

Men det er da altid noget at hører at det KAN blive bedre med ens tålmodighed. ;-) puha.

Det blir bedre I værste tilfælde har jeg heldigvis min bedre halvdel - ungernes far som er SÅ god til og træde til, når han kan se, jeg er ved og 'flejne'! 

 

Katte87 skriver:

Det kan jeg bestemt godt forstå! Efter jeg har fået Benjamin, kan jeg også se, at tingene får en lidt anden farve Der er meget som har ændret sig efter jeg selv er blevet mor. Så jeg må da indrømme, at jeg er spændt på, om jeg kan holde den linie jeg selv havde i hovedet.

Men det lyder da som om, du takler det rigtig fint Det er jo også vigtigt at lære sine børn, at indrømme når man tager fejl.

Ja for søren da, tingene og alle ens forestillinger kan man da godt pakke langt væk :-P

Ja. Altså jeg er i hvert fald opdraget med at man undskylder hvis man har lavet eller sagt noget forkert, så for mig er det lige så naturligt at begå fejl som at indrømme dem ;-)

Isabeau skriver:

Det blir bedre I værste tilfælde har jeg heldigvis min bedre halvdel - ungernes far som er SÅ god til og træde til, når han kan se, jeg er ved og 'flejne'! 

 

Ja det har jeg så ikke mere. Eller hendes fars tålmodighed er lig 0. Det er min så langt fra, men nogengange kan det sgu godt føles sådan og da især når man ikke som sådan har nogen til at aflaste mig lidt. :-( mon ikke jeg får det med tiden. ;-)

Nicolinesmor170510 skriver:

Puha, jeg synes godt nok, at tålmodigheden er på prøve ind imellem..

De sidste par mdr. har ikke været så slemme, og vi har haft det rigtig godt, men frygter, når hun igen skal prøve tålmodigheden af..

Selvom jeg nu nok er meget pædagogisk, og føler, at jeg tackler de trælse situationer rigtigt, er der dog visse situationer, hvor jeg kommer til at sige ting jeg alligevel ikke mener, eller hæver stemmen lidt for højt, eller tidspunkter, hvor jeg måske ikke skulle have givet efter.. Jeg er dog god til at undskylde og fortælle hende hvis jeg var unfair, specielt, så hun også lærer at undskylde overfor fejl..

Hvordan har i det med tålmodigheden!? Er i bare tålmodige generelt? Hvad kan få jer til at koge over, eller gøre/sige ting i måske ikke mente helt så hårdt?

Min datter er fra maj 2010.

Er faktisk rigtig tålmodig! .. Dog IKKE når jeg er gravid, og hormonerne raser puha, så kan to drenge som meget gerne vil skrige om kap godt sætte tålmodigheden på prøve