er jeg en bitch

NadiaSK skriver:

Puha... kan sagtens følge din frustration. Herhjemme skal ALT også tilrettelægges og tilpasses min mands arbejde, for hvis han ikke makker ret så er der en ny der får hans plads (der er ca. 400 der venter på hans stilling).
Det kan virkelig være hårdt, når man føler at man springer rundt for at få det hele til at hænge sammen og tager ufattelig mange hensyn til mandens job og alligevel får skudt i skoene at man ikke gør det godt nok!

Så ville bare lige give dig en KÆMPE krammer og sige at jeg godt kan forstå dig.

tak

Ansemusen skriver:

Familieliv og arbejde KAN GODT HÆNGE SAMMEN!!! Og det skal det! Din mand kan ikke bare arbejde over tre dage i træk uden at vide til hvornår, hvis ikke der er nogen til at hente og se efter jeres børn efter et bestemt tidspunkt!

I må sætte jer ned og tage en god snak og lytte til hinanden! Synes ikke du lyder som en bitch - synes tværtimod det lyder som om du gør ALT for meget derhjemme uden hjælp fra ham!

synes ikke jeg gør for meget, altså jeg har det fint med at det er fordelt som det er, sådan har vi altid haft det, nok mest fordi han førhen rejste meget(udlands montør af maskiner) eller var langturschaffør.

men ja må snakke med ham når vi ses igen, hvilket forhåbentligt bliver fredag formiddag, medmindre de også skal arbejde der

Punkt et synes jeg ikke det er okay at du synes det er okay at han ikke laver noget der hjemme. Han skal lave lige så meget som dig. Du er ikke hans slave.

Samtidig bør i måske overveje hvilke af jeres job der er mest i fare zonen. Jeg kan også godt blive sur når min man ikke tager ungerne når de er syge fordi han job er mindre krævende og mere fleksibelt end mit er men jeg må også tage min tur når børnene er syge.... men jeg kan godt se det fra din mand side. Når jeg er presset på job og jeg har dead lines så har jeg også svært ved at tage fri for at passe børn. Jeg ved godt det lyder som om jeg sætter jobbet før børn. Det gør jeg ikke, men det har store konsekvenser hvis jeg ikke når dead line. 

Måske i skulle få fat i den fast babysitter

Du er bestemt ikke en bitch - og jeg forstår din frustration fuldt ud. Nu kender jeg ikke din mand, men mange mænd har ligheder lige som os kvinder. Jeg tror bare at, som du selv skriver til sidst, er han død træt og hængt op af arbejdet og derved er hans lunte nok også lidt kort. Samtidig hvis han er lidt presset fra chefens side, har nogle deadlines osv. Kan han måske i farten have glemt/ikke lige tænkt over at du skulle på job., og dermed kan han være blevet lidt "flov" over han ikke lige har tænkt på det. Selvfølgelig kan han da snakke med sin chef om at han skal hente sine børn , og hvis ikke hans chef kan forstå det, er han da slet ikke menneskelig. Og jeg er nu også sikker på han nok skal hente jeres børn som aftalt. Er sikker på han godt kan se det fra din side efter han har gået sig en tur. Kæmp kram fra mig

Noget vi var rigtig glad for da min kæreste var her, var at vi klart lagde ud for hans arbejde når han blev ansat at kl 16:30 skulle han simpelthen have fri, da han skulle hente børnene, og det var heller ikke noget problem.
Kan din kæreste ikke også prøve at snakke med hans chef, og sige der altså er nogle dage hvor han bare ikke kan overarbejde, så er han forberedt på det, og så kan det ikke komme bag på ham en dag han kommer og siger fra morgen af at han altså skal gå der og der
Men jeg kan sagtens følge dig, har selv følt engang imellem at hans arbejde betød mere end hans familie, selvom jeg godt vidste det var noget sludder.

katrineoerum skriver:

Punkt et synes jeg ikke det er okay at du synes det er okay at han ikke laver noget der hjemme. Han skal lave lige så meget som dig. Du er ikke hans slave.

Samtidig bør i måske overveje hvilke af jeres job der er mest i fare zonen. Jeg kan også godt blive sur når min man ikke tager ungerne når de er syge fordi han job er mindre krævende og mere fleksibelt end mit er men jeg må også tage min tur når børnene er syge.... men jeg kan godt se det fra din mand side. Når jeg er presset på job og jeg har dead lines så har jeg også svært ved at tage fri for at passe børn. Jeg ved godt det lyder som om jeg sætter jobbet før børn. Det gør jeg ikke, men det har store konsekvenser hvis jeg ikke når dead line. 

Måske i skulle få fat i den fast babysitter

Helt enig. I hele indlægget

Anonym skriver:

ja for sådan følte jeg mig virkelig igår

sagen er den at manden her jo har et job, hvor udsigterne er lidt usikre(som med alt andet) men de er rigtig glade for ham

 

og jobbet er fedt, han har altid fri fredag-søndag, så kun 4 arbejdsdage om ugen, hvilket også gør at der ofte er overarbejde som regel kun 1-2 timer.

de sidste 2 dage har han arbejdet 15 timer mandag og 13 timer tirsdag og dælme om han så ikke siger at de også skal arbejde over idag, da de har noget som skal stå færdig inden fredag.

men nu er jeg jo ikke hjemmegående(næsten) så jeg skal jo også på job og jeg er fast aftenvagt og arbejder altid onsdag og torsdag.

så flink som jeg er sørger jeg for at ringe rundt og finde pasning til børnene både onsdag og torsdag eftermiddag og det lykkes, dog skal de være hentet onsdag kl 18 senest, da dem der passer dem skal noget og vores søn skal sådan set også til spejder kl 18:30.

da jeg fortæller det blever han voldsomt gal, for han kan jo ikke fortælle hvornår de er færdige og skal han have et job, må han indordne sig.

og det så her at han synes jeg går over stregen, for jeg fortælle ham kort og præcist, at jeg er røvhammerende ligeglad, han har bare at være hjemme og hente de børn kl 18 og det må hans arbejdsgiver, for en gangs skyld kunne forstå at der sgu også er noget der hedder et familieliv, der skal hænge sammen.

han bliver så sur at han vælger at gå en tur.

 

men er jeg virkelig en bitch?

jeg synes virkelig han har det som blommen i et æg, jeg holder huset, med alt hvad der dertilhøre, rengøing, tøjvask osv intet laver han af dette,

jeg sørger for mad de dage jeg er på job, og rydder op efter dem dagen efter, jeg sørger for der er brændstof på de forskellige køretøjer,

det mig der står op om morgen og gør børnene klar til skole, smøre mad osv, trods jeg som oftets først selv er hjemme kl 1 om natten

han skal sjældent andet end komme hjem og slappe af, eller hvad han nu har lyst til.

og det har jeg det helt fint med, så længe at når jeg så stiller et krav eller fortæller at nu skal jeg bruge ham til noget, så vil jeg have han står der, er det virkelig mig der så forlanger for meget og er en total bitch.

jeg er klar over han er træt og kan sige ting han ikke mener, for hvem ville ikke være det med de arbejdstider, men synes aldrig før vi har været så uenige som vi er ligenu over at jeg forventer at han, siger fra over for sit job, denne ene gang.

bliver helt sur ved at skrive det, for tænk hvis han nu ikke siger fra og ikke henter børnene i aften

 

 

beklager jeg er anonym, men det er en smule følsomt

Jeg synes at når begge parter har arbejde og har overarbejde/sene vagter og har børn, så er det begge parters ansvar = ligeså meget din mands som din!

Det bedste ville jo være hvis han fik lavet en aftale med chefen, så han ikke kunne få overarbejde de dage hvor du skulle arbejde længe - men at han godt kunne de andre dage

Min erfaring er at mænd kan være noget så konfliktsky på det punkt og det er måske lidt pinligt for ham at skulle gå til chefen og kræve fri på bestemte tidpunkter nogle dage - især hvis de andre mænd gladeligt arbejder over - og endnu mere hvis chefen ikke selv har børn/forpligtelser derhjemme.

Så altså - jeg synes du er 100% fair!!! - men jeg tror ofte det er sværere for mænd end kvinder det med at bede om fri på et bestemt tidspunkt - fordi det for kvinder handler om organisering af hjemmet og for mænd handler det måske lidt om et mandligt nederlag ift kolleger og arbejdsbyrder.

Håber du finder ud af det

Nalle skriver:

Noget vi var rigtig glad for da min kæreste var her, var at vi klart lagde ud for hans arbejde når han blev ansat at kl 16:30 skulle han simpelthen have fri, da han skulle hente børnene, og det var heller ikke noget problem.
Kan din kæreste ikke også prøve at snakke med hans chef, og sige der altså er nogle dage hvor han bare ikke kan overarbejde, så er han forberedt på det, og så kan det ikke komme bag på ham en dag han kommer og siger fra morgen af at han altså skal gå der og der
Men jeg kan sagtens følge dig, har selv følt engang imellem at hans arbejde betød mere end hans familie, selvom jeg godt vidste det var noget sludder.

det har hans chef fået at vide flere gange, at onsdag er den eneste dag, vores barnepige ikke kan passe til længere end kl 18, alle andre dage er det intet problem.

meeen det som om det ikke rigtig bliver hørt sidste onsdag måtte jeg ringe og be en kollega om at tage min vagt, i sidste øjeblik, hurra for super kollegaer, men den går bare ikke hver uge

Giraffen skriver:

Jeg synes at når begge parter har arbejde og har overarbejde/sene vagter og har børn, så er det begge parters ansvar = ligeså meget din mands som din!

Det bedste ville jo være hvis han fik lavet en aftale med chefen, så han ikke kunne få overarbejde de dage hvor du skulle arbejde længe - men at han godt kunne de andre dage

Min erfaring er at mænd kan være noget så konfliktsky på det punkt og det er måske lidt pinligt for ham at skulle gå til chefen og kræve fri på bestemte tidpunkter nogle dage - især hvis de andre mænd gladeligt arbejder over - og endnu mere hvis chefen ikke selv har børn/forpligtelser derhjemme.

Så altså - jeg synes du er 100% fair!!! - men jeg tror ofte det er sværere for mænd end kvinder det med at bede om fri på et bestemt tidspunkt - fordi det for kvinder handler om organisering af hjemmet og for mænd handler det måske lidt om et mandligt nederlag ift kolleger og arbejdsbyrder.

Håber du finder ud af det

hans chef er en temmelig gamle knag, som har haft egne børn.

men der har konen altid gået hjemme og taget sig af alt, så hvor meget forståelse der er at hente der ved jeg ikke.

men jeg håber der er bare lidt, tror ikke det pinligt, tror bare at han vil gøre alt for at beholde sit job, da der muligvis skal fyres til jul, hvis der ikke snart kommer mere arbejde ind

katrineoerum skriver:

Punkt et synes jeg ikke det er okay at du synes det er okay at han ikke laver noget der hjemme. Han skal lave lige så meget som dig. Du er ikke hans slave.

Samtidig bør i måske overveje hvilke af jeres job der er mest i fare zonen. Jeg kan også godt blive sur når min man ikke tager ungerne når de er syge fordi han job er mindre krævende og mere fleksibelt end mit er men jeg må også tage min tur når børnene er syge.... men jeg kan godt se det fra din mand side. Når jeg er presset på job og jeg har dead lines så har jeg også svært ved at tage fri for at passe børn. Jeg ved godt det lyder som om jeg sætter jobbet før børn. Det gør jeg ikke, men det har store konsekvenser hvis jeg ikke når dead line. 

Måske i skulle få fat i den fast babysitter

vi har en rimelig fast barnepige, eller vi har 3 når vi tæller familie og venner med, men de har alle selv aftaler onsdag, så det er kun onsdag som er et problem, resten af ugen kan han arbejde som han vil, der er enten jeg eller en af de andre på.

og mit job er tiltider også presset, vi har utrolig meget efterudd. og møder som der skal deltages i, udenfor arbejdstiden,