Nu vil han ikke alligevel!! :'(

Marts<3 skriver:

Jeg blev gravid inden for de første 3 uger vi var sammen!Så jeg kan virkelig sætte mig ind i det!

Vi/jeg valgte at beholde det. Selvom det var svært for min kæreste, så var han heldigvis mand nok til at blive, og det er nu vores bedste beslutning.

Hvis du siger til ham at du ønsker at beholde det, fordi det siger dit hjerte. Men at du godt kan forstå at han skal have tid og mod til at tænke over tingene. Så giv ham plads og tid til at vænne sig til tanken. Så kommer det helt naturligt til ham.

Mænd bryder sig ikke om at blive presset. Og det er MEGET svære for dem at forstå/acceptere situationen, da de især ikke føler det på deres krop.

Tror aldrig vi havde klarede det, hvis jeg havde presset det ned over hovedet på ham. Det tog lidt tid, men da han endelig fik tænkt over tingene, så var han klar til at prøve og få det til at fungere.

 

Selvom jeg ikke er imponeret over, at din kæreste ligefrem siger du skal have en abort, skal du ikke lade dig slå ud af.

Håber det bedste for dig/Jer.

 

Hilsen en der VIRKELIG forstår dig

Gør det også klart for ham en gang for alle, at jeg beholder det barn- og han selvfølgelig må få alt den tid han har brug for. men tak!

pussekat skriver:

ja jeg skriv det nok ikke for at være ondet men han må da have lort i mund over at han vil være med til at lave det også når du bliv gravid så give han ikke  du ska ikke gør som han så du få en STOR håb han se at han kan være ud dig og sig barn vis han ikke vil have det

Skal scannes fredag den 11, så håber han ændrer mening der! Og ja, er virkelig også blevet chokeret!

Mathias Villads skriver:

Jeg har også prøvet det, men jeg havde dog intet valg, da jeg først fandt ud af det, da jeg 3 mdr henne.. han ville heller ikke have det, men jeg sagde, at han skulle se sit barn, før han valgte det fra... Vi havde været kærester i 3 år og han havde en datter fra et andet forhold, hvor han som 22 årige fik presset det ned over hovedet... så nu fik han igen ikke muligheden for at vælge og det brød han sig ikke om.... vi gik fra hinanden og jeg gik igennem graviditeten selv.. fødte en dreng 11 uger før tid og stod med det også selv... han kom 2 gange forbi på sygehuset... da vi kom hjem, da han jævnlig forbi... da vores søn var 11mdr fandt vi sammen igen og er den dag idag stadigvæk sammen.. købt hus og det hele, samt vi fået endnu et barn (også fortidligt)... Denne gang var barnet planlagt... Mænd vil gerne være med i beslutninger, så du skal nok forvente en del modstand fra ham... men sig, at hvis han skal vælge sit barn fra, så skal han møde det først... måske han så ikke vælger det fra og det er kun godt for dit barn.. et barn har krav på begge forældre... Hvem ved, måske han bare skal vende sig til tanken og slet ikke går nogen steder... men vigtigst er at du gir ham plads til at træffe sin egen beslutning

 fra Mette

Han skal også med til scanning på fredag den 11, og har også sagt, at han SKAL med, han skal se sit barn!!

min fik at vide fra starten at jeg ikke ville have barnet fjernet for det har jeg prøvet en gang før, (da jeg var 16, har ikke fortrudt min beslutning fra dengang) men da jeg blev gravid med ham her i 08 var jeg 28 og klar til en baby om han ville deltag eller ej. vi havde været langdistance weekend kærester i knapt 3 måneder da vi fandt ud af (på min fødselsdag i april) at vi ventede os.. han fik al den betænkningstid han havde brug for, i juli 08 blev vi gift, fandt derefter ud af at han skrev frækt med andre og sendte biller af ham selv til dem og han fik at vide at det stoppede omgående ellers ville jeg få vielsen annulleret og han ville kunne hente sine ting udenfor døren.. som jeg sagde, det stoppede med det samme og vi er gift på 3 år har en datter på 3, en søn på 1 1/2 og nr. 3 på vej..

 

Anonym skriver:

Det står sådan til, at jeg er gravid med vores barn.. Og til at starte med, var kæresten lidt forvirret, men vi endte med at sidde og snakke om babytøj, vugger, ny lejlighed osv.. Og alt var fint. Nu en uge efter er han bakket helt ud, og vil ikke ha det barn alligevel - det uønsket i hans øjne (det var ikke planlagt vi skulle ha barn) - men nu vil han ikke overhovedet alligevel! Og jeg skal bare ha det fjernet.. Nu mit spørgsmål, jeg vil ikke ha det fjernet, overhovedet , om jeg så skal finde en anden lejlighed til mig og barnet, så gør jeg det.. Men vil jo egentlig ikke miste ham Nogen der er prøvet det sammen? Og hvad gjorde i?

Jeg har ikke prøvet det sammen, men ville bare lige sige at jeg synes det er flot at du stadig vil beholde barnet. Super MOR 

 

Knus

1000Ben

nathja skriver:

min fik at vide fra starten at jeg ikke ville have barnet fjernet for det har jeg prøvet en gang før, (da jeg var 16, har ikke fortrudt min beslutning fra dengang) men da jeg blev gravid med ham her i 08 var jeg 28 og klar til en baby om han ville deltag eller ej. vi havde været langdistance weekend kærester i knapt 3 måneder da vi fandt ud af (på min fødselsdag i april) at vi ventede os.. han fik al den betænkningstid han havde brug for, i juli 08 blev vi gift, fandt derefter ud af at han skrev frækt med andre og sendte biller af ham selv til dem og han fik at vide at det stoppede omgående ellers ville jeg få vielsen annulleret og han ville kunne hente sine ting udenfor døren.. som jeg sagde, det stoppede med det samme og vi er gift på 3 år har en datter på 3, en søn på 1 1/2 og nr. 3 på vej..

 

Hold da op. Tjae, min kæreste ved også godt, at jeg ikke går af med barnet, men har sagt - at han får al den tid han har brug for, men lige meget hvad, så skal han med til scanning på fredag, han kommer ikke til at vælge noget fra som han ikke har set!

1000Ben skriver:

Jeg har ikke prøvet det sammen, men ville bare lige sige at jeg synes det er flot at du stadig vil beholde barnet. Super MOR 

 

Knus

1000Ben

Årh tak, det var lige hvad jeg havde brug for at læse! :')

du skal bare holde på dit, gjorde jeg selv og har ikke et øjeblik fortrudt.. har selv mistet et barn mellem min datter og min søn, barnet var dødt og fik der derfor fjernet fra min mave, min mand viller gerne være der men jeg sendte ham hjem til vores datter, han kunne jo ikke gøre hverken fra eller til og jeg var helt afklaret med det eftersom baby jo var død, han var alletiders støtte bagefter og 8 uger senere ventede vi så vores søn..

du skal træffe valget ud fra hvad dit hjerte siger ikke hvad han siger, det er din krop og hvis du vil det barn er det bare surt for ham hvis han vælger jer fra, det er ham der mister mest og går glip af alle de  gyldne øjeblikke der vil komme..

hold på din ret.. om ikke andet så er vi herindefra her og støtter dig

Jeg stod i præcist samme situation for 10 md siden. Kan fortælle at her endte det ikke med han valgte barnet og jeg - jeg flyttede ud kort efter(vi havde været sammen tre år). Da vores søn blev født kom han og ville ham så gerne. Han har nu samvær med ham - vi finder ikke sammen igen efter hvad der er sket. Så sådan kan det også gå.

Min datters far, ville ikke have et barn, men gerne mig..

Hun var ikke planlagt, men da jeg besluttede, at jeg ville beholde barnet, fik han besked på, at enten var det mig OG hans barn, eller også kunne han smutte, og få ingen af os.. Valgte han at smutte, skulle han huske, at det var for altid, valgte han at blive, skulle han være en del af hendes liv, for altid.. (Jeg vidste godt, at uanset kunne tingene tage en anden drejning senere hen, men sådan blev det sagt)

Han blev dog.. Vi er ikke sammen den dag idag, men han er en dejlig far for vores datter, og vi har det begge godt med det valg vi dengang tog..

Gør det DU føler for.. Han har jo sagt ja først, og så er det jo klart, at du har glædet dig.. Så at han pludselig springer fra, jamen, det kan du sgu ikke gøre noget ved.. Du har jo sat dig for, i hovedet, at du skal have et barn!

Held og lykke