Nu vil han ikke alligevel!! :'(

Det står sådan til, at jeg er gravid med vores barn.. Og til at starte med, var kæresten lidt forvirret, men vi endte med at sidde og snakke om babytøj, vugger, ny lejlighed osv.. Og alt var fint. Nu en uge efter er han bakket helt ud, og vil ikke ha det barn alligevel - det uønsket i hans øjne (det var ikke planlagt vi skulle ha barn) - men nu vil han ikke overhovedet alligevel! Og jeg skal bare ha det fjernet.. Nu mit spørgsmål, jeg vil ikke ha det fjernet, overhovedet , om jeg så skal finde en anden lejlighed til mig og barnet, så gør jeg det.. Men vil jo egentlig ikke miste ham Nogen der er prøvet det sammen? Og hvad gjorde i?

Anonym skriver:

Det står sådan til, at jeg er gravid med vores barn.. Og til at starte med, var kæresten lidt forvirret, men vi endte med at sidde og snakke om babytøj, vugger, ny lejlighed osv.. Og alt var fint. Nu en uge efter er han bakket helt ud, og vil ikke ha det barn alligevel - det uønsket i hans øjne (det var ikke planlagt vi skulle ha barn) - men nu vil han ikke overhovedet alligevel! Og jeg skal bare ha det fjernet.. Nu mit spørgsmål, jeg vil ikke ha det fjernet, overhovedet , om jeg så skal finde en anden lejlighed til mig og barnet, så gør jeg det.. Men vil jo egentlig ikke miste ham Nogen der er prøvet det sammen? Og hvad gjorde i?

Jeg har prøvet det . Jeg sagde jeg beholder barnet lige meget hvad, du får 14 dage til at bestemme dig . mig og barnet eller ingenting. Han valgte os begge vi fik 2 børn sammen men er ikke sammen den dag Idag. Held og lykke og et kram til dig 

Jeg har ikke prøvet det, men kan kun råde dig til at følge dit hjerte og aldrig at lade dig presse til noget du ikke selv vil. Stil dig selv det spørgsmål om du ville kunne kigge din kæreste i øjnene og føle kærlighed hvis han har tvunget dig til en abort som du virkelig ikke selv ønskede...

 

Stol på dig selv, man er ofte stærkere end man selv tror

Linda83 skriver:



Jeg har prøvet det . Jeg sagde jeg beholder barnet lige meget hvad, du får 14 dage til at bestemme dig . mig og barnet eller ingenting. Han valgte os begge vi fik 2 børn sammen men er ikke sammen den dag Idag. Held og lykke og et kram til dig 

Tak virkelig godt at vide! For har jeg også tænkt mig, men det bar hårdt

Timse skriver:

Jeg har ikke prøvet det, men kan kun råde dig til at følge dit hjerte og aldrig at lade dig presse til noget du ikke selv vil. Stil dig selv det spørgsmål om du ville kunne kigge din kæreste i øjnene og føle kærlighed hvis han har tvunget dig til en abort som du virkelig ikke selv ønskede...

 

Stol på dig selv, man er ofte stærkere end man selv tror

Som du kan sige det, du har helt ret, men hvor er det hårdt

Jeg har oplevet noget der minder ret meget om da jeg blev gravid.

Jeg havde fået at vide at jeg nok ikke kunne blive gravid, så min gynækolog sagde at hvis vi ville have et barn, skulle vi droppe alt beskyttelse og håbe på det bedste. Vi regnede ikke med det skete, men vidste at der var en meget lille chance. Og bum, så var jeg gravid. Til at starte med virkede han også meget forvirret og vidste ikke rigtig præcis hvad han ville, men gav udtryk for at han egentlig gerne ville.

Efter en uge, var han helt omvendt. Ville slet ikke have det og ville bare have jeg skulle have en abort. Der stejlede jeg totalt og sagde at han blev far uanset hvad. Så måtte han selv bestemme om han ville være en del af barnets liv. Det endste så med at et par uger efter kom han og sagde at det ville han gerne.

Saram skriver:

Jeg har oplevet noget der minder ret meget om da jeg blev gravid.

Jeg havde fået at vide at jeg nok ikke kunne blive gravid, så min gynækolog sagde at hvis vi ville have et barn, skulle vi droppe alt beskyttelse og håbe på det bedste. Vi regnede ikke med det skete, men vidste at der var en meget lille chance. Og bum, så var jeg gravid. Til at starte med virkede han også meget forvirret og vidste ikke rigtig præcis hvad han ville, men gav udtryk for at han egentlig gerne ville.

Efter en uge, var han helt omvendt. Ville slet ikke have det og ville bare have jeg skulle have en abort. Der stejlede jeg totalt og sagde at han blev far uanset hvad. Så måtte han selv bestemme om han ville være en del af barnets liv. Det endste så med at et par uger efter kom han og sagde at det ville han gerne.

Ej hvor godt at høre, at jeres mænd er kommet tilbage, jeg frygter bare lidt, og min vil det :'/ .. Men giver ham valget, for går ikke af med det, det gjorde jeg sidste år for hans skyld, og har ikke fortrudt noget så meget.. Havde ingen støtte eller noget fra hans side, og han var der ikke engang da jeg fik det fjernet fordi han skulle arbejde.. Nu lyder det nok som om, at han er en eller anden stodder, men han er uddannet, har styr på alt i sit liv osv, men også meget bestemmende med at 'nu skal vi' ...

Jeg blev gravid inden for de første 3 uger vi var sammen!Så jeg kan virkelig sætte mig ind i det!

Vi/jeg valgte at beholde det. Selvom det var svært for min kæreste, så var han heldigvis mand nok til at blive, og det er nu vores bedste beslutning.

Hvis du siger til ham at du ønsker at beholde det, fordi det siger dit hjerte. Men at du godt kan forstå at han skal have tid og mod til at tænke over tingene. Så giv ham plads og tid til at vænne sig til tanken. Så kommer det helt naturligt til ham.

Mænd bryder sig ikke om at blive presset. Og det er MEGET svære for dem at forstå/acceptere situationen, da de især ikke føler det på deres krop.

Tror aldrig vi havde klarede det, hvis jeg havde presset det ned over hovedet på ham. Det tog lidt tid, men da han endelig fik tænkt over tingene, så var han klar til at prøve og få det til at fungere.

 

Selvom jeg ikke er imponeret over, at din kæreste ligefrem siger du skal have en abort, skal du ikke lade dig slå ud af.

Håber det bedste for dig/Jer.

 

Hilsen en der VIRKELIG forstår dig

Anonym skriver:

Det står sådan til, at jeg er gravid med vores barn.. Og til at starte med, var kæresten lidt forvirret, men vi endte med at sidde og snakke om babytøj, vugger, ny lejlighed osv.. Og alt var fint. Nu en uge efter er han bakket helt ud, og vil ikke ha det barn alligevel - det uønsket i hans øjne (det var ikke planlagt vi skulle ha barn) - men nu vil han ikke overhovedet alligevel! Og jeg skal bare ha det fjernet.. Nu mit spørgsmål, jeg vil ikke ha det fjernet, overhovedet , om jeg så skal finde en anden lejlighed til mig og barnet, så gør jeg det.. Men vil jo egentlig ikke miste ham Nogen der er prøvet det sammen? Og hvad gjorde i?

ja jeg skriv det nok ikke for at være ondet men han må da have lort i mund over at han vil være med til at lave det også når du bliv gravid så give han ikke  du ska ikke gør som han så du få en STOR håb han se at han kan være ud dig og sig barn vis han ikke vil have det

Jeg har også prøvet det, men jeg havde dog intet valg, da jeg først fandt ud af det, da jeg 3 mdr henne.. han ville heller ikke have det, men jeg sagde, at han skulle se sit barn, før han valgte det fra... Vi havde været kærester i 3 år og han havde en datter fra et andet forhold, hvor han som 22 årige fik presset det ned over hovedet... så nu fik han igen ikke muligheden for at vælge og det brød han sig ikke om.... vi gik fra hinanden og jeg gik igennem graviditeten selv.. fødte en dreng 11 uger før tid og stod med det også selv... han kom 2 gange forbi på sygehuset... da vi kom hjem, da han jævnlig forbi... da vores søn var 11mdr fandt vi sammen igen og er den dag idag stadigvæk sammen.. købt hus og det hele, samt vi fået endnu et barn (også fortidligt)... Denne gang var barnet planlagt... Mænd vil gerne være med i beslutninger, så du skal nok forvente en del modstand fra ham... men sig, at hvis han skal vælge sit barn fra, så skal han møde det først... måske han så ikke vælger det fra og det er kun godt for dit barn.. et barn har krav på begge forældre... Hvem ved, måske han bare skal vende sig til tanken og slet ikke går nogen steder... men vigtigst er at du gir ham plads til at træffe sin egen beslutning

 fra Mette