Når far og mor ikke snakker så godt sammen

FruStolpe skriver:

Små børn synes jeg ikke har brug for en stor grundig forklaring. Mor og far kan ikke finde ud af at bo sammen og de kan ikke snakke så godt med hinanden.

Mere ville jeg ikke sige. Jeg er ikke enig i at du skal ind på at "far gjorde mor ked af det"  møllen. Så vil du uanset om det er meningen eller ej, pådutte dit barn at "far er den slemme" og det behøver børn ikke at høre om deres forældre. Jeg ville holde mig neutral og kun svare hvis spurgt

Carina

Så enkelt er det bare IKKE! Jeg synes jo sagtens det kunne fungere, og kunne fint med ham... det var ham der gik, og jeg kan ikke lyve for mit barn eller mit hjerte og bare 'lege med' på at mor og far ikke kunne bo sammen - for det kunne vi og det gjorde vi i mere end 2 år.

Jeg vil også kun svare hvis spurgt, for der er en ny 'far' i forholdet, og han ser jo vores barn MEGET mere end bio far. Heldigvis for det da

Anonym skriver:

Så enkelt er det bare IKKE! Jeg synes jo sagtens det kunne fungere, og kunne fint med ham... det var ham der gik, og jeg kan ikke lyve for mit barn eller mit hjerte og bare 'lege med' på at mor og far ikke kunne bo sammen - for det kunne vi og det gjorde vi i mere end 2 år.

Jeg vil også kun svare hvis spurgt, for der er en ny 'far' i forholdet, og han ser jo vores barn MEGET mere end bio far. Heldigvis for det da

Det er ALDRIG  så enkelt, men hvorfor vil du ikke bare lade dit barn blive i den tro at det er det?
Har et lille barn virkelig godt af at vide sådan nogle ting?

Det du skriver lyser så meget af DIT foragt mod ham, og ja. Det har du osse ret til, sådan som du er blevet behandlet.

Jeg kender godt den følelse du sidder med. Har selv været hele rumlen igennem med amtet og retsag, og man kan bare nå dertil hvor man ønsker at "far" bare ville tage en færge ud af verden, og blive der.

men aldrig om mit barn skulle vide det om sin far. Tror kun han ville få dårlige ting ud af den viden.
Så herhjemme bider jeg det i mig, og lader som om alt er fint. -I SKAL samarbejde de næste 18 år. Idiot eller ej. Der er desværre ikke bytteret på fædre. -Selvom der er en "anden og bedre faderfigur" i billiedet. 

Der er ingen grund til at gøre det værre end det er. DU valgte at få barn med ham, og nu må DU og kun DU tage konsekvensen af det, og bide det i dig.

Det er i hvert fald min meninng...

Er helt enig med noneother... Taler os selv af erfaring, min drengs far var mig utro, fik det af vide af pigen han havde været sammen med at hun var gravid med ham... Jeg har måtte sluge nogle kameler, men aldrig om min dreng skal "lide" under vores fejl... Han er vores og vi må få det bedste ud af det selvom det ikke altid er nemt... Ens egne behov skal bare tilside sættes, det har børnene ikke nogen glæde af at være en del af.. Det skal dertil tilføjes at det ikke var hans barn efter dna test, og det var jeg glad for på både hans og min søns vejne.. Vi holder nu jul sammen, min familie, hans far og min nye kæreste.. Lige gyldigt hvordan man selv har det kommer ungerne i første række efter min mening, og vi fik ikk lige just nogen god afslutning på tingene..

Det kan godt være det kommer til at lyde hårdt, men...

Du er simpelthen bare nødt til at tage dig sammen!

Jeg forstår udmærket godt, at det kan være vanskeligt, når man har det svært sammen.

Min søns far har et polititilhold mod mig, vi har lige været i retten pga trusler mod mig og blufærdighedskrænkelse og han har svoret han nok skal få vores søn til at hade mig.

Jeg smiler hver søndag og ønsker dem en god samværsdag.

Hvis han døde ville det være synd for vores søn, men jeg er ret sikker på, at jeg godt kunne finde en måde at komme videre på. Evt med en åben flaske champagne og flag på bordet.

jydeinden skriver:

jeg ville ALDRIG og jeg mener ALDRIG nogensinde blande mit barn ind i en konflikt som du har med barnets far, for det fortjener barnet nemlig IKKE. Et barn fortjener en tryg og god barndom uden at skulle tage hensyn til om mor ikke kan lide far eller omvendt.

Jeg ville godt nok selv blive stiktosset hvis min mor blandte mig ind hendes forhold til min far, hvis de gik fra hinanden. og jeg er endda voksen

RGN skriver:

Det kan godt være det kommer til at lyde hårdt, men...

Du er simpelthen bare nødt til at tage dig sammen!

Jeg forstår udmærket godt, at det kan være vanskeligt, når man har det svært sammen.

Min søns far har et polititilhold mod mig, vi har lige været i retten pga trusler mod mig og blufærdighedskrænkelse og han har svoret han nok skal få vores søn til at hade mig.

Jeg smiler hver søndag og ønsker dem en god samværsdag.

Hvis han døde ville det være synd for vores søn, men jeg er ret sikker på, at jeg godt kunne finde en måde at komme videre på. Evt med en åben flaske champagne og flag på bordet.

Det er fint at skrive det, og at du kan finde ud af det... men jeg vil have meget svært ved det .... tror jeg...

ÅÅÅH, vil bare gerne have ro i mit hoved, men faren og jeg kan vittlerigt ikke finde ud af at snakke sammen ret godt. Øv...

Anonym skriver:

Det er fint at skrive det, og at du kan finde ud af det... men jeg vil have meget svært ved det .... tror jeg...

ÅÅÅH, vil bare gerne have ro i mit hoved, men faren og jeg kan vittlerigt ikke finde ud af at snakke sammen ret godt. Øv...

Det er også mega svært, men der er to årsager til, at jeg kan finde ud af det.

1) Jeg vil ikke påvirke mit barn. Han skal have lov til at elske sin far, uanset hvad jeg mener om ham.

2) Hvis jeg udsender negativ energi, vil det også påvirke mig selv og så får jeg en dårlig dag, når jeg har afleveret vores søn. Og den magt skal han i hvert fald ikke have.

Det bliver nok lettere med tiden.

Jeg har ikke selv nogen erfaring på området da jeg stadig er sammen med faren .

Men jeg vil blot fortælle dig hvilke skod barndom jeg har haft fordi alle og jeg mener alle har prøvet at påvirke mig som barn til både at hade mor og far . Og det er sku ikke sjovt det er godt nok en lorte situation at sidde i som barn .
Og det påvirkes altså en op igennem hele livet .
Jeg har ikke haft nogen far siden jeg var 11 der valgte jeg har selv fra bla fordi jeg blev påvirket og Han svigtet med vores aftaler , det har kostet mig dyrt i mine teenager år . Jeg har virkelig manglet en far . JEg fik først kontakt med min far få jeg var knapt 19 flyttet hjemmefra og fået kørerkort , idag har jeg stadig ikke rigtig nogen far . Og hold nu kæft det skære altså i hjertet på en , JEg er 22 år idag .jeg hører stadig på hvilke lorte far jeg har .
Og Ja Han er en lort på mange måder men stadig MIN far .

Anonym skriver:

Er lige anonym, selvom nogen måske ved hvem jeg er. Nå, nu til sagen.

Faren og jeg har ikke været sammen mens vi har været forældre. Vores venskab er gået op og ned, og der er sket en del ting som gør, at jeg ikke kan arbejde videre med ham nu. Jeg har prøvet at kommunikere godt med ham, men han er ikke indstillet på det samme. Derfor har jeg valgt IKKE at ville snakke m ham andet end når vi henter / bringer og så selvfølgelig hvis han har spørgsmål til vores barn.

Men hvad gør man så, når ens barn bliver større? HVordan forklarer man på en pæn måde, at man ikke kan lide og ja faktisk næsten hader ens barns far???????????????

Man skal jo virkelig passe på havd man siger, for ikke at såre ens barn. Jeg kan bare ikke spille skuespil og kaste rundt om mig med lyserøde gloser, når han er sådan et svin overfor mig rent ud sagt. Heller ikke engang for vores barns skyld. jeg føler at vores barn skal have sandheden - pakket ind selvfølgelig, men dog sandheden om,at mor og far ikke kan lide hinanden. Argh.... jeg synes det er svært.

Hvad gør I / har I gjort?? Eller hvad tænker i derom, hvis I står i samme situation som mig?? Hjælp!

du skal slet ikke fortælle dit barn noget, det ville være en udnødvendig bekymring h*n skal gå rundt med hvilken ville gøre så barnet føler at det skal vælge mellem mor eller far!s;

- hos os snakker vi heller ikke sammen, overhoved, men når han henter eller bringer kan vi sige hej og farvel og det er det!s; jeg ringer heller ikke til børnenes far med mindre vores børn er MEGET syge, eller kommet til skade. Andre data som jeg synes er relevant for ham kan han få afvide når han henter eller bringer!s;.. Min søn spørg engang i mellem "hvor er min far"? - og jeg svare ham ved at "far er hjemme", og det er det.. Jeg acceptere fuldt ud vis mine børn har behov eller lyst til at snakke om deres far, så gør vi det!s; Børnene er jo ikke skyld i hvem man har valgt som far til dem! Nu kan det godt være det lyder hårdt sagt de ting her, men det er sagt i en god mening, for det kan ramme dig selv meget meget hårdt ved at du opbygger et had for dit barn til faren..

Det gør man ikke ! min eks bankede mig, han var mig utro et hav af gange, gik fra mig da han endelig fik gjort nabo konen gravid, og efterlod alt gæld til mig at betale så jeg blev regristreret som dårlig betaler og meget mere. Jeg hadet ham en periode. men for min søns skyld viste og viser jeg det ikke. Jeg hader ham ikke mere, jeg er lidt ligeglad med ham og hans ynkelig forsøg på at forringe mit liv. manden er ikke i mine tanker anden når jeg henter ham. Han skal ikke forringe mit liv mere. Derfor gider jeg ikke bruge energi på at hade ham, du bruger mere energi på at hade end på at være ligeglad. Og det irritere dem også mere hvis du er ligeglad med dem og deres mærkelige ideer