Demens.. Ved indlægget er lidt underligt :)

Men altså tænker i nogle sinde over om i bliver ramt af demens ? .. Det gør jeg da jeg arbejder på et plejehjem for ældre med demens.. Det er frygteligt at se hvor slemt nogle af beboerne er ramt og det sætter virkelig tankerne igang hos mig..

De fleste ved ikke hvad de hedder, hvor de er, og hvad de kan lide at få på deres smørrebrød til frokost..

Jeg har derfor så siddet og funderet lidt over hvad jeg kan gøre for at bibeholde de ting jeg holder af hvis jeg nu skulle blive ramt af sygdommen og ikke vil være i stand til at forklarer de ting der betyder noget i mit liv.

Jeg tænker at man kan lave en bog hvor man skriver detaljer om de ting i livet man elsker og hader, og så giver den til de mennesker man stoler på vil give den videre til dem som skal sørge for mit liv på et evt plejehjem..

Kan komme med et eksempel: Der er bare ikke noget bedre end nyvasket sengetøj og så kunne man f.eks notere i sin bog hvilket vaskepulver man elsker for det kan give en tryghed og måske få en til at føle sig lidt hjemme der hvor man nu bor hvis sygdommen rammer..

Man kan også skrive det mad man elsker og hader så man som hver dag får noget føde man altid har været glad for ..

Kan i følge mig eller er jeg uden for rækkevidde ?

Naannaa87 skriver:

Men altså tænker i nogle sinde over om i bliver ramt af demens ? .. Det gør jeg da jeg arbejder på et plejehjem for ældre med demens.. Det er frygteligt at se hvor slemt nogle af beboerne er ramt og det sætter virkelig tankerne igang hos mig..

De fleste ved ikke hvad de hedder, hvor de er, og hvad de kan lide at få på deres smørrebrød til frokost..

Jeg har derfor så siddet og funderet lidt over hvad jeg kan gøre for at bibeholde de ting jeg holder af hvis jeg nu skulle blive ramt af sygdommen og ikke vil være i stand til at forklarer de ting der betyder noget i mit liv.

Jeg tænker at man kan lave en bog hvor man skriver detaljer om de ting i livet man elsker og hader, og så giver den til de mennesker man stoler på vil give den videre til dem som skal sørge for mit liv på et evt plejehjem..

Kan komme med et eksempel: Der er bare ikke noget bedre end nyvasket sengetøj og så kunne man f.eks notere i sin bog hvilket vaskepulver man elsker for det kan give en tryghed og måske få en til at føle sig lidt hjemme der hvor man nu bor hvis sygdommen rammer..

Man kan også skrive det mad man elsker og hader så man som hver dag får noget føde man altid har været glad for ..

Kan i følge mig eller er jeg uden for rækkevidde ?

Jeg tænker somme tider over det, fordi jeg har set min mormor dø af Altzheimers...en frygtelig sygdom som det tog hende flere år at dø af og til sidst var hendes hjerne forvandlet så meget til mos at hun hverken kunne kende nogen eller vidste hvem hun selv var. Det eneste hun kunne registrere var alle de smerter hun havde og så at hun var angst.

Jeg tænker ikke så meget over det mere, for jeg ved at det kan være arveligt og jeg ville blive i dårligt humør af at spekulere over det. Af samme årsag ville jeg heller ikke gøre noget for evt at forberede mig som du skriver om. Måske er det en god ide, men jeg magter bare ikke at "lukke tanken om muligheden ind" hvis du forstår hvad jeg mener.

Hej.

Kan sagtens følge dig, men jeg vil nu hellere gør mit til, jeg ikke bliver ramt af det, i stedet for at prøve at bibeholde minderne, når jeg bliver ramt.

Noget af det, man skal huske på, er at hjernen er som en slags muskel. Træn den.... Opsøg ny viden, brug den og udfordre hjernen. Det kan fx være som at følge med i nyhederne, tag stilling, sæt tingene på spidsen og undre dig. Du kan bruge din hjerne ved også at lave soduko, kryds og tværs ell labyrinter. Og du kan styrke hjernen ved fx at læse bøger.

Jeg arbejder også på et pl.hjem og ofte ser jeg en lighed imellem denne generation på pl.hjemmet og demens. Det er som oftest langmænd og hjemmegående koner. Den generation har ikke været nær så oplyst og udfordret hjernen som fx lærer, læger, sygeplejersker osv af den generation.

Jeg er faktisk overbevist om, at når vi i vores generation bliver mere psykisk syge end demente. Netop fordi vi bliver for oplyste. Vi bliver for presset, stressede og vi får nærmest kun brugt hjernen i stedet for at kombinere det med kropslig udfordring.

Personlig er jeg ikke så bange for at få demens, men jeg er virkelig bange for at blive psykisk syg, cancer ell sclerose.

Også er motion og frisk luft jo roden til at godt.. Halelluja

Til jer der nu arbejder på plejehjem. HVIS man nu havde sådan en bog, hvor man havde skrevet i hvad man kunne lide/ikke lide, er der så overhovedet mulighed for at følge den på et plejehjem???

Mumto3 skriver:

Til jer der nu arbejder på plejehjem. HVIS man nu havde sådan en bog, hvor man havde skrevet i hvad man kunne lide/ikke lide, er der så overhovedet mulighed for at følge den på et plejehjem???

 

 

Ja til en vis grænse... Kommer helt an på, hvad det er og hvordan  borgeren selv er og udvikler sig til. Vil nok sige at når demente mister deres jordforbindelse, har pårørende en stor "magt".

Mumto3 skriver:

Til jer der nu arbejder på plejehjem. HVIS man nu havde sådan en bog, hvor man havde skrevet i hvad man kunne lide/ikke lide, er der så overhovedet mulighed for at følge den på et plejehjem???

 

 

Ja på min arbejdsplads ville man have muligheden for at følge sådan en.. Jeg ved at tiden er presset i det daglige, men samtidig er vi der også for beboerne og beboerne er delt ud mellem det faste personale så det ikke er nye mennesker der kommer ind hver dag, og på den måde begynder personalet også kende borgerne på en anden måde end hvis det var mange forskellige der havde dem hver dag

Forstår du ?

Naannaa87 skriver:

Ja på min arbejdsplads ville man have muligheden for at følge sådan en.. Jeg ved at tiden er presset i det daglige, men samtidig er vi der også for beboerne og beboerne er delt ud mellem det faste personale så det ikke er nye mennesker der kommer ind hver dag, og på den måde begynder personalet også kende borgerne på en anden måde end hvis det var mange forskellige der havde dem hver dag

Forstår du ?

Må lige spørge... Er du på et demensafsnit ell alm pl.hjem? Er du faglært?

Hej.

Kan sagtens følge dig, men jeg vil nu hellere gør mit til, jeg ikke bliver ramt af det, i stedet for at prøve at bibeholde minderne, når jeg bliver ramt.

Noget af det, man skal huske på, er at hjernen er som en slags muskel. Træn den.... Opsøg ny viden, brug den og udfordre hjernen. Det kan fx være som at følge med i nyhederne, tag stilling, sæt tingene på spidsen og undre dig. Du kan bruge din hjerne ved også at lave soduko, kryds og tværs ell labyrinter. Og du kan styrke hjernen ved fx at læse bøger.

Jeg arbejder også på et pl.hjem og ofte ser jeg en lighed imellem denne generation på pl.hjemmet og demens. Det er som oftest langmænd og hjemmegående koner. Den generation har ikke været nær så oplyst og udfordret hjernen som fx lærer, læger, sygeplejersker osv af den generation.

Jeg er faktisk overbevist om, at når vi i vores generation bliver mere psykisk syge end demente. Netop fordi vi bliver for oplyste. Vi bliver for presset, stressede og vi får nærmest kun brugt hjernen i stedet for at kombinere det med kropslig udfordring.

Personlig er jeg ikke så bange for at få demens, men jeg er virkelig bange for at blive psykisk syg, cancer ell sclerose.

Også er motion og frisk luft jo roden til at godt.. Halelluja

Min fremhævning:

Jeg ved godt at det er uden for trådens emne og at du sikkert ikke har ment noget negativt med det, men jeg bliver simpelthen nødt til at sige at jeg bliver ked af den formulering. Vi er mange hjemmegående mødre/koner som er meget oplyste, følger godt med i samfundet og er meget engagerede og holder os fint i gang og udfordrer hjernen. Det er ikke det samme at være hjemmegående som at være uoplyst og gået i stå.

Ifm delen om hvor vidt man kan forebygge, så tror jeg desværre ikke at det er muligt i ret vid udstrækning. Jeg tror at demens er arveligt og jeg ved at andre sygdomme der kan ligne, som fx Altzheimers er arveligt.

EDIT: Jeg er ked af hvis mit indlæg lyder meget negativt...det var ikke meningen

Amandas-mor skriver:

Min fremhævning:

Jeg ved godt at det er uden for trådens emne og at du sikkert ikke har ment noget negativt med det, men jeg bliver simpelthen nødt til at sige at jeg bliver ked af den formulering. Vi er mange hjemmegående mødre/koner som er meget oplyste, følger godt med i samfundet og er meget engagerede og holder os fint i gang og udfordrer hjernen. Det er ikke det samme at være hjemmegående som at være uoplyst og gået i stå.

Ifm delen om hvor vidt man kan forebygge, så tror jeg desværre ikke at det er muligt i ret vid udstrækning. Jeg tror at demens er arveligt og jeg ved at andre sygdomme der kan ligne, som fx Altzheimers er arveligt.

Hov. Undskyld, men det er forkert læst. Jeg mener de landmænd og hjemmegående koner er i den generation, som vi har på plejehjemmene nu.

Ikke jer nuværende hjemmegående. Der opfatter jeg ikke jer, som uoplyste, tværtimod

Kloster skriver:

Må lige spørge... Er du på et demensafsnit ell alm pl.hjem? Er du faglært?

Nej jeg er ikke faglært men starter på uddannelsen til Januar.. Jeg har fået den fantastiske mulighed at være en del af personalet på hjemmet og har været det i over et halvt år jeg er med til stort set alt hvad der sker i daglig dagen

Det er et plejehjem for demente hvor de har hver deres lille bolig i det hus vi arbejder i