Min kæreste ignorer mig.

Hej 

Her på det sidste er min kæreste begyndt og ignorere mig, fx når vi er ude og handle, bliver vi uvenner hver gang og jeg er bare så frustreret over det, det ender altid med han går 1 meter foran mig, og når jeg så kalder hans navn svarer han ikke, så siger han når vi kommer ud at det er DØD pinligt jeg står og "råber" på ham inde i butikken, og jeg syntes bestemt ikke jeg råber 

Men her forlede nat var vores datter syg, og da han havde fri og jeg skulle på arbejde dagen efter syntes jeg det er meget naturligt han tager natten. Han vågner ikke når hun græder, så måtte ligge og skubbe lidt til ham. Efter nogle gange han har været oppe, skriger hun ekstremt, og jeg skubber så igen, snakker til ham, tilsidst måske råber lidt, hvorefter jeg får svaret "jamen jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" Jeg bliver irriteret da jeg jo ikke kan tage hende HVER nat, og forstår ikke der skal så lidt til og stresse ham. Og han kan da bare tage hende op og holde hende i armene, istedet for at ligge og halvsove og sige han ikke ved hvad han skal gøre.  

Jeg snakker så til ham om jeg kan hjælpe med noget, og bliver ved med og spørge, men han lader som om jeg ikke er der. 

Jeg syntes det er dybt respektløst og han mener at jeg overreagerer, hvad syntes i? 

Jeg mener at når man er kærester skal man da ikke ignorer hinanden, aldrig.....

for mig lyder han som et lille barn.. nu ved jeg ikke hvor gammel han er men det der er helt forkert..

i skal snakke om jeres forhold og alle de ting der for nej du skal ikke stå op hvernat når i er 2

B&J skriver:

for mig lyder han som et lille barn.. nu ved jeg ikke hvor gammel han er men det der er helt forkert..

i skal snakke om jeres forhold og alle de ting der for nej du skal ikke stå op hvernat når i er 2

tænkte fulstendigt det samme..

B&J skriver:

for mig lyder han som et lille barn.. nu ved jeg ikke hvor gammel han er men det der er helt forkert..

i skal snakke om jeres forhold og alle de ting der for nej du skal ikke stå op hvernat når i er 2

Også min tanke, han er 33, men opfører sig som et lille barn TIT. Og ved snart ikke om jeg orker mere....

Anonym skriver:

Hej 

Her på det sidste er min kæreste begyndt og ignorere mig, fx når vi er ude og handle, bliver vi uvenner hver gang og jeg er bare så frustreret over det, det ender altid med han går 1 meter foran mig, og når jeg så kalder hans navn svarer han ikke, så siger han når vi kommer ud at det er DØD pinligt jeg står og "råber" på ham inde i butikken, og jeg syntes bestemt ikke jeg råber 

Men her forlede nat var vores datter syg, og da han havde fri og jeg skulle på arbejde dagen efter syntes jeg det er meget naturligt han tager natten. Han vågner ikke når hun græder, så måtte ligge og skubbe lidt til ham. Efter nogle gange han har været oppe, skriger hun ekstremt, og jeg skubber så igen, snakker til ham, tilsidst måske råber lidt, hvorefter jeg får svaret "jamen jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" Jeg bliver irriteret da jeg jo ikke kan tage hende HVER nat, og forstår ikke der skal så lidt til og stresse ham. Og han kan da bare tage hende op og holde hende i armene, istedet for at ligge og halvsove og sige han ikke ved hvad han skal gøre.  

Jeg snakker så til ham om jeg kan hjælpe med noget, og bliver ved med og spørge, men han lader som om jeg ikke er der. 

Jeg syntes det er dybt respektløst og han mener at jeg overreagerer, hvad syntes i? 

Jeg mener at når man er kærester skal man da ikke ignorer hinanden, aldrig.....

Det om natten lyder lidt som min kæreste .. Syns også det skide træls , og han blir mega sur fordi han skal stå op , selvom han har fri osv .. Så sagde til ham i går at jeg bare ikke kunne stå op hver nat med ham når han alligevel havde fri , og det kunne han da også godt forstå osv...

Syns du skal prøve og snakke stille og roligt med ham om det .. Kan være det hjælper 

morethanperfect skriver:

Det om natten lyder lidt som min kæreste .. Syns også det skide træls , og han blir mega sur fordi han skal stå op , selvom han har fri osv .. Så sagde til ham i går at jeg bare ikke kunne stå op hver nat med ham når han alligevel havde fri , og det kunne han da også godt forstå osv...

Syns du skal prøve og snakke stille og roligt med ham om det .. Kan være det hjælper 

Syntes jeg at jeg har prøvet maaaaange gange, vores datter er snart 2 år... Men det der irriterer mig mest er at blive ignoreret, det vil jeg ikke finde mig i. 

Anonym skriver:

Syntes jeg at jeg har prøvet maaaaange gange, vores datter er snart 2 år... Men det der irriterer mig mest er at blive ignoreret, det vil jeg ikke finde mig i. 

Det også mega irriterende ! ..

Kan desværre ikke hjælpe så .. Jeg snakkede med min kæreste i går om det , og har jo ikke set de store forandringer endnu ..

morethanperfect skriver:

Det også mega irriterende ! ..

Kan desværre ikke hjælpe så .. Jeg snakkede med min kæreste i går om det , og har jo ikke set de store forandringer endnu ..

Nej men det værste er jo heller ikke det om natten, men at han flere gange ignorer mig....

Anonym skriver:

Nej men det værste er jo heller ikke det om natten, men at han flere gange ignorer mig....

Ja .. Det gør min kæreste også

Fuck da at du blir ignoreret - han skal fandeme da være om jeres barn ligeså meget som dig.

Det er selvfølgelig en meget firkantet melding og selvfølgelig skal du ikke finde dig i det - og du SKAL ha dig en snak med ham, for det er typisk mandeopførsel at ignorere/irritere hvis der er noget de er utilfredse med eller "ude på".

Mænd er noget sørgeligt simple skabninger der ofte ikke kan finde ud af at udtrykke deres følelser - og det udmunder så i barnlig opførsel som det du har oplevet.

Men at han ikke tar ansvar overfor sit eget barn - der skal bare trækkes en grænse og det skal være så hurtigt som muligt.