Anonym skriver:
Hvad lavdede du sammen med din kæreste da i lige havde mødt hinanden og hvad laver I sammen nu?
Det samme, tror jeg 
Vi er nogle hyggefiser, der elsker at være i hinandens selskab hvad enten vi er sammen med andre eller alene.
Vi holder af i ny og næ at tage ud og se på "verden", køre en tur, se på spændende gamle steder, gå på udstillinger, gå en tur i biffen (hvis vi har råd) eller tage ind på en kro og drikke en kop kaffe.
Vi får altid en oplevelse ud af det, når vi skal nogen steder, også selvom det bare er en tur til Odense for at købe et eller andet tilbud.
Men igen..det skyldes jo nok, at vi begge holder af at "se" verden omkring os.
Herhjemme spiller vi jo meget computer, men vi kan også lide at flade ud sammen og se en god film eller bare at snakke om en million ting, vi har set, hørt eller læst.
Vi holder også meget af at ligge i sengen i hinandens arme og se interessante udsendelser i tv, eller gå en lille tur ned ad markvejen mod mosen og se på naturen.
Vi er ikke de store sociale mennesker, der skal have fest og farver, men kan godt lide at samle familien og de nærmeste venner om os og bare være sammen med dem i nogle dage..og vi stor-elsker at holde fx jul for hele familien, eller putte børnebørnene ind i bilen og tage dem med ud til en eller anden oplevelse 
Nu har vi været sammen siden januar '99 og vi har ikke kedet os et eneste minut i hinandens selskab. 


Kærligst
Sussie
Anmeld