Pædagoger - må gjeg høre jeres mening?

Rsa skriver:

Kan sagtens forstår din frustration og for mig lyder det til, at der måske er gået lidt "kaffe" i børnehaven, hvilket man desværre ser mange steder...

Er selv pædagog og er desværre bekendt med, at der nogle steder ikke deltages særlig meget i børnenes hverdag i form af leg osv.
Det lyder til, at det ikke bare er enkelte gange du har oplevet det... Vil klar råde dig til, at hive fat i pædagogerne og være vedholdende. Spørg ind til deres rutiner og deltagelse på legepladsen - måske du kan få svar på din undren.

Ved ikke hvor gammel din datter er, men talepædagogen (i hvert fald der hvor jeg arbejdede) tager først imod børnene efter de er blevet 4 år og der kan godt, nogle steder, være enormt stor efterspørgelse på deres tid. Men hiv fat i den pågældende pædagog du har snakket med om dette og spørg ind til, hvor langt h*n er med det. Det kan ikke skade, hvis h*n har glemt det, bliver hun i hvert fald mindet om det

Hvis det forholder sig sådan, at pædagogerne er ved at falde lidt af på det hele, er det jo forældre som der, der kan tage deres praksis op til revision og mnde dem om, hvad det egentlig vil sige at være pædagog

Min datter blev 4 i sommers, og til den samtale vi havde sidste år sagde dpædagogerne ligesom dig, at mange børn retter sig rent sprogmæssigt fra 3 til 4 år, så vi skulle se tiden an. Nu synes jeg så der skal tages action, for det er både F,K,G og S hun ikke kan sige. Vi forstår hende udemærket, men jeg synes hendes "handicap" bliver mere og mere synligt fordi alle hendes små venner taler så fint, så hun skiller sig meget ud......og så frygter jeg jo også, at det vil give anledning til drillerier hvis ikke der gøres noget.

Jeg vil bestemt være mere vedholdende nu, som du også anbefaler, for ellers kan jeg jo godt se, at der intet sker. Rent personligt er det også et spring for mig at tage, da jeg er en meget overbærende type, men jeg kan heldigvis mærke, at det tænder en gnist i mig, at det er for min datters skyld, så der SKAL gøres noget......

Tak for dit input

saxi skriver:

Oki.. Men sys ihvertfald du skal prøve at spørge ind t aktiviteter og andet.. Er der ingen forn for dokumentation over hvad der er blevet lavet i løbet af dagen??

Igen mht talepædagogen, så står man ofte som pædagog i den situation, at skal der talepædagog på, skal pædagogerne udføre en TRAS inden talepædagogen overhovedet vil se barnet. (de situationer har jeg stået i, og gør det også lige nu i forhold til et barn vi har i bhv)

Men pres på! Vis dig som en engageret forældre - selvom jeg ikke er i tvivl om du er det, udfra dine observationer

Jeg har netop googlet og læst om TRAS, som er et helt nyt "ord" i min verden! Sidder her og bliver lidt harm over, at pædagogerne intet har nævnt om det, da vi talte med dem om problemet da vores datter var 3 ! Jeg anede ikke at der fantes sådanne redskaber, og jeg tvivler på, om det overhovedet er noget de anvender i hendes institution, øv altså bliver helt ked...... Efter hvad jeg kan læse mig til, er det observationer der skal gøres over tid, så hvis dette ikke er gjort fra hedes 3. til 4. leveår, skal de jo først til at i gang nu, og så går der jo rigtig længe inden hun får den hjælp og støtte hun har brug for.....er det ikke rigtigt?

Jeg er virkelig glad for, at du nævner dette for mig og hvis du kan anbefale nogle hjemmesider og emnet vil jeg også være taknemmelig

Nadia&Daniel skriver:

Har jeg også oplevet (har "kun" været vikar som medhjælper) - jeg gik meget rundt på legepladsen, og der fik jeg så afvide af en af de andre medhjælper, at det skulle jeg ikke. Jeg skulle sætte mig på bænken, og så skulle børnene komme til mig..

 

Æv hvor er det bare trist, at der er så mange der kan nikke genkendende til det problem ........

Mi skriver:

Der er brådne kar som i alle fag. Jeg er også pædagog, og har oplevet både dovne kollegaer og super engagerede kollegaer, heldigvis stor overvægt at de sidste

Jeg har heller ikke haft for vane at sætte mange lege igang på legepladsen, hvor jeg selv skal deltage i. Det gjorde jeg i starten, men har lært at det ikke er hensigtsmæssigt. Jeg skal alligevel forlade legen ofte, for at hjælpe andre børn, og så går den leg jeg havde igangsat lidt i stå. Og jeg har ikke et ordentlig overblik over alle børn, hvis jeg er fordybet med nogle enkelte børn. Men det betyder jo ikke, at jeg sidder på en bænk og snakker  Så går man lidt rundt på legepladsen. Må dog indrømme at jeg alligevel ofte har stået og talt med en kollega på legepladsen, for der er der nemlig tid til lige at vende et barn, eller tale om de praktiske ting der også skal på plads. Når forældrene så kommer, så kan de kun se at der står to pædagoger og taler sammen, de kan jo ikke vide at vi snakker om hvordan vi skal indrette bålhuset, eller om hvordan Caroline fungere sammen med veninderne.

Hvis du ikke kan lide at fortælle pædagogerne om dine observationer og undren, så tag det op med en af forældrene i bestyrelsen. Så længe det ikke handler om enkelte ansatte, så må de godt diskutere og behandle sådan noget.

Ja, de brådne kar findes desværre alle vejne!

Jeg har netop også forsøgt ikke at dømme pædagogerne for hurtigt netop af de grunde du nævner; tiden på legepladsen bliver også brugt til at diskutere problematikker omkring børnene og dagligdagen i institutionen. Jeg har ladet tvivlen komme dem tilgode rigtig længe, men nu synes jeg bare der er flere ting der peger mod, at der er nogle ting der halter og ikke fungerer optimalt. Og jeg har den der stikkende fornemmelse i maven, hvor jeg føler, at det går ud over min pige, og det er bare så ubehageligt...

Det er ikke en bestemt person jeg har noget i mod - overhovedet. Og jeg vil skubbe lidt mere til vores primærpædagog fx med hjælp til min datters tale ,og så tror jeg, det er en god ide at gå til forældrebestyrelsen med noget af det andet, som du nævner, da jeg ville blive rigtig ked af, hvis nogle af pædagogerne tog det personligt.

Anonym skriver:

Ja, de brådne kar findes desværre alle vejne!

Jeg har netop også forsøgt ikke at dømme pædagogerne for hurtigt netop af de grunde du nævner; tiden på legepladsen bliver også brugt til at diskutere problematikker omkring børnene og dagligdagen i institutionen. Jeg har ladet tvivlen komme dem tilgode rigtig længe, men nu synes jeg bare der er flere ting der peger mod, at der er nogle ting der halter og ikke fungerer optimalt. Og jeg har den der stikkende fornemmelse i maven, hvor jeg føler, at det går ud over min pige, og det er bare så ubehageligt...

Det er ikke en bestemt person jeg har noget i mod - overhovedet. Og jeg vil skubbe lidt mere til vores primærpædagog fx med hjælp til min datters tale ,og så tror jeg, det er en god ide at gå til forældrebestyrelsen med noget af det andet, som du nævner, da jeg ville blive rigtig ked af, hvis nogle af pædagogerne tog det personligt.

Ja, det ville også være træls hvis de tog det som en angreb og ikke en undren. Det kan man jo ikke vide på forhånd, men må sige at jeg oplever at mine kollegaer er glade for når forældrene forholder sig til institutionen, også kritisk. Det kan da godt være hård at få at vide, at der er forældre som ikke syntes at arbejdet er gjort godt nok, men det bliver taget godt imod.

I forhold til dit barns tale, så er det min erfaring at man ikke vil sætte gang i støttepædagog for et barn på 4 år. Vores gamle talepædagog fortalte, at i den alder kan man slet ikke vide om det er problemer som ikke retter sig selv, og desuden er de for små til at "undervise" eller lave tale-forløb med. Men selvfølgelig kan de i institutionen have focus på det, og hjælpe hende, men i laaaaangt de fleste tilfælde der retter det sig med tiden, og børnene bliver ikke drillet med det i børnehavealderen, det har jeg i hvert fald aldrig oplevet.