Psykisk Stress.....

Mathias Villads skriver:

Jeg har også på fornemmelsen, at det er noget, som jeg skal bære på resten af livet og tage hensyn til... håber jeg kan få kontrol over det inden jeg starter op på arbejde igen.. der er 8 mdr endnu og er startet op til psykolog... håber hun er dygtig.. har kun været der 2 gange...

Synes det er flot, at du har sagt nej til pension.. da jeg ved, at det er hårdt det som du har/går i gennem.. min veninde har også haft en del med i bagagen fra barndommen, men hun får pension nu... hun håber også på, at hun kan komme igennem det og så sige nej til pensionen...

Jeg ved bare ikke helt, hvor jeg skal starte henne, for at komme igennem alt dette her... mangler en masse redskaber.. og måske en læge som handler...

Nej det er ikke nemt nogle dage gider man bare ikke nået eller stå op.Mit er så pyha meget sjælden nu.Tro på medicin hjælper en del også men medicin er jo ikke kun det man skal tag man skal også have hjælpen og tag i mod den. Medicinen alene kommer man ikke langt med. Samtaler oven i er mit råd og TÆNKE POSITIV. Finde ting frem man elsker som for mig er mine børne,manden.lave mad gøre rent,som film og mit hjem  ser pænt og rent ud inden jeg går i seng eller der kommer gæster også det bare af komme ud lidt hver dag nogle timer og møde andre mennesker og hjælp der hvor jeg nu kan.

Du kan bare skrive privat til mig hvis du har lyst en dag.

Henriette

Mathias Villads skriver:

Psykisk Stress...

Jeg ville høre, om der nogen der har prøvet at have det? har det? og hvilke symptomer i har...? og hvad i gør for det blir bedre?

Jeg har tidligere oprettet et indlæg, hvor jeg fortæller kort, er jeg har det rigtig skidt...

Jeg har været meget igennem i mit liv og det sidste år har været et helvede.... så jeg har derfor konstateret stress... samt sygdomsangst...

Jeg kan sagtens fungere nogenlunde normal, men jeg er meget præget at det og min hjerne køre hele tiden... Derfor vil jeg høre om der er nogen i samme situation eller har været, som kan dele ud af, hvad i gjorde/gør for at komme ud af det...

Knus Mette

Mine tanker kører også HELE TIDEN, med mindre jeg er meget meget træt, så kommer der mere ro på. Sikkert fordi hjernen går lidt i søvnmode.
Det kan være rigtig svært at komme af med, da ens nervesystem kan være længe om at lægge sig igen ovenpå en periode med stress. Kroppen tror simpelthen, at der konstant er fare på færde!

Det du kan gøre er at få hjælp af en psykoterapeut eller psykolog. Og så skal du finde ud af hvilke situationer der stresser dig og hvilke, som gør dig godt! Du skal give dig selv tid og lov til at sætte dig ned og slappe af og mærke, hvordan du i grunden har det lige nu og her (i den situation, hvor du sidder ned).
Varme bade, fodbade osv. er også godt til at få lidt ro på.

Og så skal du øve dig i ikke at køre 'Hvad-nu-hvis? tankerne' videre, hvis du har sådan nogle. Altså stoppe dem frem for at forsøge at finde frem til en konlusion!

Og sidst men ikke mindst: Acceptér, at du har det sådan lige nu, og at det er okay. Du kan ikke tvinge det væk med viljens kraft. Det tager den tid det tager, og der er hvad der er!! Det du selv kan gøre, er at give dig selv de bedste forudsætninger for at få det godt igen

Ansemusen skriver:

Mine tanker kører også HELE TIDEN, med mindre jeg er meget meget træt, så kommer der mere ro på. Sikkert fordi hjernen går lidt i søvnmode.
Det kan være rigtig svært at komme af med, da ens nervesystem kan være længe om at lægge sig igen ovenpå en periode med stress. Kroppen tror simpelthen, at der konstant er fare på færde!

Det du kan gøre er at få hjælp af en psykoterapeut eller psykolog. Og så skal du finde ud af hvilke situationer der stresser dig og hvilke, som gør dig godt! Du skal give dig selv tid og lov til at sætte dig ned og slappe af og mærke, hvordan du i grunden har det lige nu og her (i den situation, hvor du sidder ned).
Varme bade, fodbade osv. er også godt til at få lidt ro på.

Og så skal du øve dig i ikke at køre 'Hvad-nu-hvis? tankerne' videre, hvis du har sådan nogle. Altså stoppe dem frem for at forsøge at finde frem til en konlusion!

Og sidst men ikke mindst: Acceptér, at du har det sådan lige nu, og at det er okay. Du kan ikke tvinge det væk med viljens kraft. Det tager den tid det tager, og der er hvad der er!! Det du selv kan gøre, er at give dig selv de bedste forudsætninger for at få det godt igen

Synes det er svært at finde ro, men engang imellem går det godt om aftenen.. jeg er ikke så god til at handle ind eller skal være afsted ud af huset, medmindre det er hos folk, hvor jeg føler mig tryg i forvejen, så kan jeg faktisk have en super god aften uden at hyperventilere....

Jeg får pånuværende tidspunkt hjælp af en psykolog, men det er nok fortidlig at sige, om hun er dygtig nok til det jeg har..  har været der 2 gange og hun lytter bare til mig... der er selvfølgelig også mange ting at bearbejde, men hun måtte godt allerede give mig nogle redskaber til at stoppe tankerne fra at løbe af med mig... især angsten for at dø, som er den værste pt....

Mathias Villads skriver:

Psykisk Stress...

Jeg ville høre, om der nogen der har prøvet at have det? har det? og hvilke symptomer i har...? og hvad i gør for det blir bedre?

Jeg har tidligere oprettet et indlæg, hvor jeg fortæller kort, er jeg har det rigtig skidt...

Jeg har været meget igennem i mit liv og det sidste år har været et helvede.... så jeg har derfor konstateret stress... samt sygdomsangst...

Jeg kan sagtens fungere nogenlunde normal, men jeg er meget præget at det og min hjerne køre hele tiden... Derfor vil jeg høre om der er nogen i samme situation eller har været, som kan dele ud af, hvad i gjorde/gør for at komme ud af det...

Knus Mette

jeg havde det, og blev indlagt på psyk afdeling, fordi de troede det var en svær dep. men det viste sig at være stress istedet for.  min historie er lang omkring det. hvis du vil vide mere må du gerne skrive