Psykisk Stress.....

henh01 skriver:

glemte ironisk nok et punkt og det er min hukommelse.. Jeg glemmer meget nemt og det er faktisk et større problem end man lige regner med..

Jeg kan genkende meget af det, som du beskriver... tænker også at jeg er bange for, at jeg taber mere af mit hår end jeg gør i forvejen.. lider af pco og dermed har jeg tabt en del af håret, men synes faktisk jeg taber en del pt... men min trang til sukker er også forøget...

glemsomheden har jeg også... men indtil ikke så slemt.. prøver at skrive ALT ned i min kalender på tlf.. så det går rimelig... ang min søn skole, hvor der hele tiden er noget man skal have styr på, så læser jeg mail derfra flere gange om dagen og på den måde prøver at holde styr på det...

Synes det værste er, at jeg har mistet mit humør... var en meget glad pige en gang, men nu er der langt mellem grinene... savner det bare.. at være uden de store bekymringer...

Anonym skriver:

hej mette

Jo det har jeg. Jeg blev sygemeldt til sidst med symptomer på post traumatisk stress syndrom. jeg var sygemeldt igennem et halvt år, hvor jeg gik til psykolog samtaler osv.

Det der også har hjulpet mig er at spise sundere dyrke noget motion (som jeg fik overskuddet tilbage- til at starte med sove jeg nærmest tiden væk) Desuden tog jeg tilskud i form af d-vitamin efter jeg havde læst en del om det på nettet.

Jeg har (endnu ikke) fået med. Men er begyndt at gå til udredning hos psykiater for evt. kronisk psykisk sygdom, hvor jeg måske skal have med. Jeg vil dog helst undgå det.

Jeg har også haft utrolig stor sygdomsangst, og det er rigtig forfærdeligt at have det sådan. Meget pinefuldt.

Jeg fik bl.a. nogle gode visuelle redskaber jeg kunne bruge ved psykologen når bl.a. tankerne begyndte at køre osv.

Jeg har også haft en meget svær opvækst, og det kan godt give en form for kronisk stress, som bl.a. kan udløses ved det at blive mor osv. osv.

Kæmpe stort kram fra mig

Kan du forklare mere om D-vitamin..?

Jeg tager pt magnesium, fiskeolie og alm vitaminpille... samt stærkt B- vitamin...

Hvilke visuelle redskaber..? Jeg har rigtig meget tankemylder... hovedsaglig omkring dødsangst... som jeg gerne vil komme af med igen....

Tror jeg skal igang med motion igen... var startet op for fjorten dage siden med lange gå ture og det hjalp faktisk en del... men så er jeg gået i stå igen.... sund mad er jeg igang med igen.. har lige haft en periode med alm mad... men er gået tilbage til pco mad igen...

Jeanne skriver:

Hmmmm mine symptoner er

hovedpine

hukommelsessvigt

rysteture

forvirring (fx. nøgler og vanter i fryseren og kødet i huekassen; mælk i skabet og havregryn i køleskabet)

Og det væreste er når jeg så bliver presset, får jeg black outs. Kun få sekunder, men jeg ved ikke hvordan er jeg er kommet fra køkkenet til stuen osv.

Det jeg gør INDEN jeg kommer så langt ud (igen) er enten fysisk hårdt arbejde/motion eller jeg finder noget, som kan binde mit fokus. Enten en bog el kryds og tværs

Prøver også at ændre fokus, når jeg får tankemylder, men synes det er sindsyg svært...

Synes generelt at det hele er noget pis... at jeg er kommet så lang ud... men jeg har åbenbart ikke passet ordentlig på mig selv.. alt er bare røget om i tasken og så videre i livet.. men ingen tvivl om, at min krop siger stop nu...

Jeg må bare indstille mig, at jeg skal ændre på en masse ting..

Jeg ved bare ikke, hvor jeg skal starte.. og synes jeg mangler opbakning fra lægen... han jo se den er hel gal.. render deroppe hele tiden, fordi jeg tror, at jeg er ved at få en blodprop...

Mathias Villads skriver:

Psykisk Stress...

Jeg ville høre, om der nogen der har prøvet at have det? har det? og hvilke symptomer i har...? og hvad i gør for det blir bedre?

Jeg har tidligere oprettet et indlæg, hvor jeg fortæller kort, er jeg har det rigtig skidt...

Jeg har været meget igennem i mit liv og det sidste år har været et helvede.... så jeg har derfor konstateret stress... samt sygdomsangst...

Jeg kan sagtens fungere nogenlunde normal, men jeg er meget præget at det og min hjerne køre hele tiden... Derfor vil jeg høre om der er nogen i samme situation eller har været, som kan dele ud af, hvad i gjorde/gør for at komme ud af det...

Knus Mette

jeg gik ned med stress i starten af juli(mener jeg)  stress er jo meget individuelt og nogle klare det bedre end andre,

men det vigtigt at få hjælp så hurtigt som muligt:

mit startede med søvnløse nætter, pga tankemyldre, og langsomt kom der mere og mere til.

jeg fik

trykken for brystet

tinitus

jeg blev udmattet

havde en opgivende holdning til alt

følte mig som et dårlige menneske/mor/kollega

blev i tvivl om egen standpunkter og veg fra dem

jeg fik vendt om på nat og dag(sov 3 timer på et døgn)

jeg kunne ikke tage mig sammen til noget(ej heller bad til mig selv)

jeg blev sygemeldt efter at have gået sådan i 2 mdr og blev med det samme smidt i medicinsk behandling, dog måtte jeg hurtigt ud af den da jeg ikke kunne tåle den.

men efter 1,5 mdr hjemme, startede jeg op stille og roligt op på job igen, først med 8 timer, fordelt på flere dage og så stille og roligt flere og flere og pt er jeg helt oppe på 20 timer og har meget få symptomer tilbage.

det væreste er dog min tinitus, som muligvis er pernament  den er straffen for ikke at lytte til sin krop i tide, det er jeg tilgengæld meget obs på nu.

så mit råd er søg læge/hjælp og gør det inden det bliver for slemt, man kan desværre ende med skader som måske aldrig bliver helet igen

Henriette Rosa Skjoldborg Jørgensen. skriver:

jeg have det også meget med ikke af kunne huske tingen og mega slemme drømme også selvom man er vågnen den er slem syntes jeg.især når man køre bil af man i hovede se en del køre galt ind i os og 112 kom blod osv når jeg ser disse ting i mit hovede så har jeg det så skidt.

mit er kronisk psykisk sygdom og de mener jeg har haft det i mange  år pga min barndom,overgreb og boede 29 steder på 18 år de siger jeg slipper aldrig af med.Men jeg kan nedsætte det selv en del nu. Jeg skulle også på persion og ind gang et alm arbejde på på skånevilkår ville jeg kunne klar sagde de alle sammen.

MEN SE MIG NU 

 Her ½ år efter. Jeg sagde NEJ tak til persion d.27 juli i år. Jeg holde fast i en arbejdensprøveningen også flekjob og nu arbejde jeg pt 15 timer om ugen  det er da en starte og skal være der i 3 mdr så er færdig den 2 dec-2011.Så håber jeg på flekjob i 4 år så en udd på 1 år så er jeg udd social og sundhedshjælper og det der før hed køkkenassistent inden jeg er 40 år.Jeg blev udd social og sundhedshjælper i 1997. Mit mål er jeg en dag kan komme op på bare 25 timer om ugen. Jeg bruger meget tid på af tænke på det positiv i live ind det negativ + tag mine piller snakke med andre om ens liv sygdom og det gode i ens liv. På den måde er jeg komme fra af være meget syg til af have meget få dårlig dag.Mit ordsprog er man kan meget mere ind man selv lige tro og vil.

Henriette

 

Jeg har også på fornemmelsen, at det er noget, som jeg skal bære på resten af livet og tage hensyn til... håber jeg kan få kontrol over det inden jeg starter op på arbejde igen.. der er 8 mdr endnu og er startet op til psykolog... håber hun er dygtig.. har kun været der 2 gange...

Synes det er flot, at du har sagt nej til pension.. da jeg ved, at det er hårdt det som du har/går i gennem.. min veninde har også haft en del med i bagagen fra barndommen, men hun får pension nu... hun håber også på, at hun kan komme igennem det og så sige nej til pensionen...

Jeg ved bare ikke helt, hvor jeg skal starte henne, for at komme igennem alt dette her... mangler en masse redskaber.. og måske en læge som handler...

karina1980 skriver:

jeg gik ned med stress i starten af juli(mener jeg)  stress er jo meget individuelt og nogle klare det bedre end andre,

men det vigtigt at få hjælp så hurtigt som muligt:

mit startede med søvnløse nætter, pga tankemyldre, og langsomt kom der mere og mere til.

jeg fik

trykken for brystet

tinitus

jeg blev udmattet

havde en opgivende holdning til alt

følte mig som et dårlige menneske/mor/kollega

blev i tvivl om egen standpunkter og veg fra dem

jeg fik vendt om på nat og dag(sov 3 timer på et døgn)

jeg kunne ikke tage mig sammen til noget(ej heller bad til mig selv)

jeg blev sygemeldt efter at have gået sådan i 2 mdr og blev med det samme smidt i medicinsk behandling, dog måtte jeg hurtigt ud af den da jeg ikke kunne tåle den.

men efter 1,5 mdr hjemme, startede jeg op stille og roligt op på job igen, først med 8 timer, fordelt på flere dage og så stille og roligt flere og flere og pt er jeg helt oppe på 20 timer og har meget få symptomer tilbage.

det væreste er dog min tinitus, som muligvis er pernament  den er straffen for ikke at lytte til sin krop i tide, det er jeg tilgengæld meget obs på nu.

så mit råd er søg læge/hjælp og gør det inden det bliver for slemt, man kan desværre ende med skader som måske aldrig bliver helet igen

Har søgt læge og han har undersøgt mig for mit trykken for brystet og umiddelbart er der intet at komme efter der... men jeg er bange konstant og tænker på det hele tiden.. ellers synes jeg ikke han tager mig alvorligt...

Jeg er startet op hos en psykolog.. håber hun er dygtig... har kun været der 2 gange... indtil nu snakker jeg bare og hun har ingen redskaber givet mig... kun sagt at jeg skal acceptere min dødsangst..

Hvordan kom din læge frem til, at det var stress og at du fik medicin?

knus mette

Mathias Villads skriver:

Har søgt læge og han har undersøgt mig for mit trykken for brystet og umiddelbart er der intet at komme efter der... men jeg er bange konstant og tænker på det hele tiden.. ellers synes jeg ikke han tager mig alvorligt...

Jeg er startet op hos en psykolog.. håber hun er dygtig... har kun været der 2 gange... indtil nu snakker jeg bare og hun har ingen redskaber givet mig... kun sagt at jeg skal acceptere min dødsangst..

Hvordan kom din læge frem til, at det var stress og at du fik medicin?

knus mette

 

jamen vi havde 3 samtaler, hvor jeg blev undersøgt fra top til tå.

i løbet af en uge og da vi var færdig var dommen stress og medicinsk behandling, samt at jeg skulle til samtale hos hende 1-2 gange om ugen.

grunden til min stress ligger i at vi har været utrolig presset på jobbet(SSA) skolen lavede en underretning på mig, på baggrund af min eks udtaleleser, denne underretning forsøgte han så at bruge til at få bopæl og fuld forældremyndighed med, på samme tid var min søn på børnepsyk til udredning i forhold til autisme eller lign.

så for mig var min verden så presset at jeg bare kæmpede igennem og da noget af det så begyndte at løsne sig klappede min verden sammen, for så skulle jeg til at lærer at slappe af og det kunne jeg ikke efter næsten 1 år i højt gear.

samtidig har jeg en ret belastende barndom som stadig nager lidt.

så derfor mente lægen at jeg skulle have den behandling som jeg fik, og vil sige at det har været hårdt og stadig er det, men jeg kan bestemt se lyset i den anden ende nu og det føles skønt.

men det var på bagrund af alt hvad jeg fortalte og at jeg fysisk var helt i topform at lægen stillede diagnosen stress

karina1980 skriver:

jamen vi havde 3 samtaler, hvor jeg blev undersøgt fra top til tå.

i løbet af en uge og da vi var færdig var dommen stress og medicinsk behandling, samt at jeg skulle til samtale hos hende 1-2 gange om ugen.

grunden til min stress ligger i at vi har været utrolig presset på jobbet(SSA) skolen lavede en underretning på mig, på baggrund af min eks udtaleleser, denne underretning forsøgte han så at bruge til at få bopæl og fuld forældremyndighed med, på samme tid var min søn på børnepsyk til udredning i forhold til autisme eller lign.

så for mig var min verden så presset at jeg bare kæmpede igennem og da noget af det så begyndte at løsne sig klappede min verden sammen, for så skulle jeg til at lærer at slappe af og det kunne jeg ikke efter næsten 1 år i højt gear.

samtidig har jeg en ret belastende barndom som stadig nager lidt.

så derfor mente lægen at jeg skulle have den behandling som jeg fik, og vil sige at det har været hårdt og stadig er det, men jeg kan bestemt se lyset i den anden ende nu og det føles skønt.

men det var på bagrund af alt hvad jeg fortalte og at jeg fysisk var helt i topform at lægen stillede diagnosen stress

Her handler det om, at jeg mistede min mor som 18 årige, året efter min far et slerose attack, og han er gradvis blevet dårligere siden... jeg har født 2 drenge for tidligt, sidste år fik jeg den mindst, som er født 15 uger for tidligt og da jeg aldrig har fået bearbejde den første, så tog denne her kegler... jeg skulle undvære den store og en kæmpe angst for mindste den lille... så jeg var meget presset i mange måneder... da vi endelig kommer hjem, så går det godt et par mdr, men så vil han pludselig ikke spise og det slås vi stadigvæk med.. nu er det bare klumper han ikke vil have... i feb i år, blev min far indlagt, hvor jeg tror jeg skal op og besøge ham og have styr på nogle ting ( er énebarn, så jeg står for hans hjem og at sørge for ting til ham), men nej han var blevet så skidt, at sygeplejersken sagde, at jeg skulle blive og tage afsked med ham... han er heldigvis kommet igennem det, men det er jeg ikke... lagde det bare om i rygsækken til alt det andet, som jeg slet ikke har fået bearbejdet, så nu kommer reaktionen.. det er jeg slet ikke i tvivl om....

min læge sker der intet ved... han har undersøgt mig for blodpropper, der er intet at komme med... henvist mig til psykolog og det var hende, som sagde at det var stress og at min hjerne er ganske enkelt i krise... sidst kom vi ind på sygdomsangst... så må se, hvor det bære hen, men synes jeg mangler handlig fra min læge af.....

Mathias Villads skriver:

Kan du forklare mere om D-vitamin..?

Jeg tager pt magnesium, fiskeolie og alm vitaminpille... samt stærkt B- vitamin...

Hvilke visuelle redskaber..? Jeg har rigtig meget tankemylder... hovedsaglig omkring dødsangst... som jeg gerne vil komme af med igen....

Tror jeg skal igang med motion igen... var startet op for fjorten dage siden med lange gå ture og det hjalp faktisk en del... men så er jeg gået i stå igen.... sund mad er jeg igang med igen.. har lige haft en periode med alm mad... men er gået tilbage til pco mad igen...

Det har tydet på at et dagligt tilskud af d-vitamin har haft effekt på f.eks. depression. Men jeg vil ikke ligge hovedet på blokken, da jeg ikke kan understøtte det med undersøgelser eller lign.

Hvis du spørger en læge f.eks. vil han nok sige det er noget sludder.

d-vitamin er også det vi får gennem solens stråler osv.

Hvis du googler depression og d-vitamin vil jeg tro der dukker en masse op

Psykologen forklarede f.eks. at jeg stod på en station og det tog der kom forbi steg jeg på og kørte videre med (tanker)...istedet sagde hun prøv at forestil dig at du ikke stiger på toget men at du bliver stående tilbage (altså at du ikke "forfølger" tankerne men lader dem passere)

Det har faktisk hjulpet lidt...at jeg siger nej jeg bliver stående her....

Og så at fastholde mig selv i nuet...at hvis jeg står og skræller kartofler, så er jeg fokuseret på det istedet for at tænke på alt mulig andet. Eller hvis jeg sidder med mine børn så er jeg tilstede nu og her istedet for at lade tankerne køre.

Det er bedre nogle dage end andre. men det har da hjulpet..og også at prøve at tænke positivt. Det er nemmere sagt end gjort. Men f.eks. remse 3 ting op når dagen går på hæld...3 ting som var positive.

Men det er så hårdt at have det psykisk svært og overskuddet ligger på et meget lille sted. Så jeg startede med bare at rose mig selv for at komme op om morgenen og tage mig af mine børn...væk med det pres man ligger på sig selv og omverdenen.

Hvis man f.eks. også har haft en svær opvækst, så tror jeg også man føler et pres for at bevise overfor andre at jeg kan godt det her, og jeg kan godt det der, selvom jeg ikke fik det bedste med i rygsækken. Man mangler måske også noget støtte og så er det ekstra svært....men der er lys for enden af den regnbue. Det er helt sikkert.

Mange mange kram herfra

Anonym skriver:

Det har tydet på at et dagligt tilskud af d-vitamin har haft effekt på f.eks. depression. Men jeg vil ikke ligge hovedet på blokken, da jeg ikke kan understøtte det med undersøgelser eller lign.

Hvis du spørger en læge f.eks. vil han nok sige det er noget sludder.

d-vitamin er også det vi får gennem solens stråler osv.

Hvis du googler depression og d-vitamin vil jeg tro der dukker en masse op

Psykologen forklarede f.eks. at jeg stod på en station og det tog der kom forbi steg jeg på og kørte videre med (tanker)...istedet sagde hun prøv at forestil dig at du ikke stiger på toget men at du bliver stående tilbage (altså at du ikke "forfølger" tankerne men lader dem passere)

Det har faktisk hjulpet lidt...at jeg siger nej jeg bliver stående her....

Og så at fastholde mig selv i nuet...at hvis jeg står og skræller kartofler, så er jeg fokuseret på det istedet for at tænke på alt mulig andet. Eller hvis jeg sidder med mine børn så er jeg tilstede nu og her istedet for at lade tankerne køre.

Det er bedre nogle dage end andre. men det har da hjulpet..og også at prøve at tænke positivt. Det er nemmere sagt end gjort. Men f.eks. remse 3 ting op når dagen går på hæld...3 ting som var positive.

Men det er så hårdt at have det psykisk svært og overskuddet ligger på et meget lille sted. Så jeg startede med bare at rose mig selv for at komme op om morgenen og tage mig af mine børn...væk med det pres man ligger på sig selv og omverdenen.

Hvis man f.eks. også har haft en svær opvækst, så tror jeg også man føler et pres for at bevise overfor andre at jeg kan godt det her, og jeg kan godt det der, selvom jeg ikke fik det bedste med i rygsækken. Man mangler måske også noget støtte og så er det ekstra svært....men der er lys for enden af den regnbue. Det er helt sikkert.

Mange mange kram herfra

Okay, det med D-vitamin vil jeg prøve at undersøge...

Jeg kan ikke finde ud af om jeg har stress eller angst eller begge dele.. snakket med lægen idag og han mener det er en kombi...

Jeg vil prøve, at begynde at kigge mig selv i spejlet og rose mig selv hver dag, for de ting, som jeg får fra hånden...

Igår var en rigtig dårlig dag..

Nogen som har prøvet trykken for brystet? samt at få koldsved, når det stikker i hjertet?

Det skal siges, at alt er tjekket igennem og umiddelbart er mit hjerte sundt... så det er stressen eller angsten for at dø, som gir mig symptomerne...

Men hold op, hvor er jeg træt af, at have det sådan her...

Jeg er begyndt at få maveproblemer også... noget i har haft også????

Knus Mette