Wow, tiderne har ændret sig...

ladydan1 skriver:

Her går min søn selv ned i bh, mens jeg afleverer Sara. Han sætter madkasse og drikkedunk på plads. Lægger frugten i kurven, hænger jakken og osv..og han elsker det. Det giver ham selvtillid og en frihed som for os nok synes ubetydelig, men for ham er den vigtig.

Børn er meget forskellige og nogle har mere mod på ting end andre, men vi skal passe på vi ikke fastholder dem i en barnerolle som de egentlig er vokset fra. Vi skal lære at give mere slip tror jeg :-)

:-) Sisse

Super skrevet - er helt enig 

Børn er nemlig forskellige og som forælder er det jo ens job at vurdere om det er ok eller ej - og hvorvidt ens barn er selvstændigt nok til at klare visse ting 

Nogle forældre fejler desværre grusomt på dette punkt, og her er det at den fine balance mellem "pylret-hed" og "svigt" opstår.

Wimmie skriver:

Men tror du ikke det er forskelligt fra barn til barn? Nogle børn er jo mere selvstændige end andre?

Det er naturligvis synd i de tilfælde hvor barnet ikke er klar til det og forældrene ingen forståelse har for deres barns behov 

Men hvis nu ens barn ikke har noget problem med det? Jeg fulgte sommetider mine små søskende i børnehave og så snart vi var ved indgangen og de så deres legekammerater var de fuldstændig ligeglade med mig 

De var også umulige at få med hjem igen, hehe....

Jo der er jo stor forskel på børns selvstændighed men derfor mener jeg stadig man som forældre bør sætte grænsen og ved mig går den så ved at børnehave børn selv finder vej ind i børnehaven.

Man kan jo sagtens opmuntre børnene og give dem mulighed for at udvikle deres selvstændighed på mange andre måder.

Jeg siger ikke der er en rigtig og forkert, kun hvad jeg selv har gjort og føler for

Men igen det emne her er bare så super interessant da jeg netop havde al den frihed da jeg var et lille barn og ingen gik i spåner over at jeg krydsede en stor trafikeret vej for at komme i skole hver dag.

chael skriver:

SÅdan er jeg nu aldrig blevet afleveret.

Min mor fulgte mig til dørs og tog tøjet af mig i gardaroben og kyssede mig farvel og jeg vinkede til hende i vinduet.

Og sådan gør jeg selv med mine unger.

Men alle er forskellige. Kunne ALDRIG drømme om at IKKE aflevere mine unger og lige give dem en god start, lige give dem et kys og så sat dem ordenligt i gang i BH/VS.

Og så kald mig bare pylret, men den omsorg jeg ikke kan give dem hele dagen, den skal kompensere lidt for den gode start de skal have på dagen dernede i institutionen.

*CAmilla 40+6

Men det er jo også super når du nu har muligheden for det og det er sådan det fungerer for jer 

Hjemme hos os var det sådan at min stedfar tog bilen meget tidligt om morgenen, så min mor havde ikke mulighed for at køre mig i børnehave - derfor Carlos minibus 

Wimmie skriver:

Men det er jo også super når du nu har muligheden for det og det er sådan det fungerer for jer 

Hjemme hos os var det sådan at min stedfar tog bilen meget tidligt om morgenen, så min mor havde ikke mulighed for at køre mig i børnehave - derfor Carlos minibus 

Men jeg er sikker på, at hvis din mor havde muligheden, havde hun jo gjort ligesådan

Det er jo bare godt, at der fandtes sådan en måde dengang, så du kunne komme afsted, det var jo det bedste dine forældre kunne gøre.

Tror jeg misforstod dit indlæg lidt, eller læste det med lidt negative øjne, for man gør jo det bedste man kan med de muligheder man har.

Men jeg kom bare sådan til at tænke på, at det for mig er vigtigt at få sagt ordenligt farvel til mine unger

*Camilla 40+6

Snakkede om lidt det samme i weekenden. Jeg har aldrig gået i børnehave men blev passet hos min mormor og morfar. Da jeg var 3-4-5 år løb jeg da selv ned på legepladsen, gik selv ned i 'døgneren' efter slik osv. osv. Den gang var det intet problem, men i dag kunne jeg da slet ikke forestille mig at sende min 3-årige på legepladsen alene
Så tror helt sikkert det har noget med tiderne at gøre.
Men den pågældende dreng som var blevet sat af ved bh var jo virkelig KED af det, og så sys jeg sgu ikke det på nogen måde er ok at han bare bliver sat af på den måde.

chael skriver:

Men jeg er sikker på, at hvis din mor havde muligheden, havde hun jo gjort ligesådan

Det er jo bare godt, at der fandtes sådan en måde dengang, så du kunne komme afsted, det var jo det bedste dine forældre kunne gøre.

Tror jeg misforstod dit indlæg lidt, eller læste det med lidt negative øjne, for man gør jo det bedste man kan med de muligheder man har.

Men jeg kom bare sådan til at tænke på, at det for mig er vigtigt at få sagt ordenligt farvel til mine unger

*Camilla 40+6

Ja, min mor sagde så bare farvel med kys og kram inden hun sendte mig med bussen 

Og du har ret; man bruger jo de "midler" man har - hvis jeg har muligheden vil jeg da gøre det samme som dig; følge mine børn ind osv. 

Men hvis jeg på den anden side kan mærke på dem at de hellere selv vil gå ind af døren og dermed føle sig mere voksne og selvstændige, så skal de naturligvis have lov til det 

Wimmie skriver:

Hehe, det er helt ok for det er jo netop et relevant emne - og også noget som jeg tit selv har tænkt på.

Jeg gik da også i bad med min stedfar da jeg var lille, og det var da kun hyggeligt og på ingen måder unormalt.

I dag ville manden jo nærmest blive brændt på bålet...især når han nu endda var stedfar  (tror bestemt at sted/papfædre har det endnu sværere med disse fordomme) 

Synd og skam...

ja giver dig helt ret, jeg syntes det skam at livet skal være sådan noget, jeg bliver skam skufffe over være dansker når man tænker sådan.. for vi kvinder brokke og brokke os over mænd aldrig laver noget, men hvis de laver noget, altså tag vores børn med i bad eller noget andet, så det forkert øjne vi har på dem .. 

Super fed debat

Manden og jeg snakkede om noget nær det samme sidste uge.. det var så bare hvad vi selv lavede da vi var mellem 12 og 17 18 stykker... Jeg gik ude om aften med vennerne og lavede ja alt og ingen ting, gik til klub og hal fester hvor vi gik sammen hjem i samlede flok.. det var der ikke nogen der sagde noget til. Indtil en dag en pige bleve slået ihjel også var det slut...

det samme siger min mand der er noget ældre end mig (6år). Tiden fra bare dengang han var på den alder til jeg var havde ændret sig..

Tror bare man er mere bevidst om hvad der sker af  "slemme" ting omkring en nu end man var dengang..

Her hvor vi bor, er der en del børn som kommer rejsende til VS/BH (integreret) med en lille minibus. (Det er en institution med ekstra kompetance på sprog, så nogen børn kommer fra andre bydele for at gå her).

Den har en rute og henter dem på vejen, og når den ankommer VS/BH kommer en pædagog ud og tager i mod alle børnene ved porten, snakker med chaufføren, hvis der er nogen beskeder med el. lign. og søger for at alle ungerne kommer på de rigtige afdelinger. Det ser ud til at fungere strålende. Men det er jo altså ikke en almindelig rutebil. Den skal kun et sted, den er udstyret med autostole/puder, og chaufføren har en specifik opgave med at aflevere de små.

Selvfølgelig er der også forskel på en treåring og en femåring. Og der er store forskelle fra børn til børn. Selv ville jeg ikke bryde mig om, at min pige på fire selv skulle færdes langs vejen og over parkeringspladsen ind til børnehaven. Hun har slet ikke det overblik og den trafikforståelse, som skal til. For slet ikke at snakke om hendes temmelig hysteriske forhold til hunde - hvis der nu skulle være sådan en en dag. Jeg synes, at så små børn i det offentlige rum skal være under opsyn af en ansvarlig voksen. Om det nu er forældrerne eller en anden person. Barnet er jo først pædagogernes ansvar, når det er blevet afleveret.

Det er helt sandt, at ting var meget anderledes i firserne. Jeg blev sendt alene til bageren, da jeg var 5-6 år. Og det var ikke noget problem, for vi boede på paralellvejen og der var fortov hele vejen og begrænset trafik.

Her, hvor vi bor nu, havde jeg ikke taget det samme valg pga længere afstand og en meget stærkt trafikeret vej med et usansynligt uoversigtligt kryds, som jeg ikk bryder mig om at skulle gå over selv en gang.

Jeg tror ikke, vi er så meget mere pyldrede nu, end det vores mødre var, da vi var små, men jeg har indtryk af, at pylretheden tager lidt andre veje. F eks var min mor meget hurtigere til at sende os til lægen, end det jeg selv er med mine unger i dag. Og vi blev hjemme fra skole/børnehave i flere dage, hvis vi havde været syge. Den slags luksus kan vi desværre ikke tillade os på samme måde nu.