Wow, tiderne har ændret sig...

Jeg sad lige og læste på debatten ang. aflevering af børn i børnehaven og hvorvidt det er ok at børnene bare bliver sat af og selv skal gå ind eller om forældrene skal følge barnet helt ind - osv.

Da jeg gik i børnehave lå den ca. 10 km fra mit hjem og jeg blev hentet af Carlos Minibus sammen med de andre der skulle i samme børnehave og som også boede et godt stykke derfra.

Vi var nok 5-6 børn der fulgtes ad og Carlo sørgede naturligvis for at vi alle kom af bussen og gik ind i børnehaven...men der var ingen "kære mor" til at følge os derind, snakke med pædagogerne osv.

Sådan var det bare og det har aldrig været et problem og jeg har aldrig følt svigt...

Men tiderne har godt nok ændret sig - er vi blevet mere pylrede, overbeskyttende eller var man bare for "barsk" ang. børneopdragelse dengang i 80'erne?

Jeg har selv gået og undret mig over det selvsamme spørgsmål her på det sidste.

Min søn har for første gang i dag taget bussen alene i skole, der er ca 7-8 busstopsteder og vi har terpet ruten til bevidstløshed og han har mobil med i skoletasken i tilfælde af at noget går galt.

Drengen er 8, næsten 9 år og jeg har bare ikke kunne løsrive mig fra ham men han var pave stolt da han gik over til busstopstedet alene til morges. Det ligger 20 meter fra vores hus.

Dengang jeg var barn, ca 8 år og mine forældre var skilt, tog jeg rutebilen alene fra den by hvor jeg boede sammen med min far og ind til Odense hvor min mor boede. Jeg kan ikke huske jeg hverken blev fulgt til busstopstedet af min far eller overdrevent terpede ruten sammen med ham. Jeg overlevede og følte heller ikke svigt men hvorfor pokker kunne jeg så ikke lade min søn tage bussen alene noget før??

Mit svar må være at tiderne idag er mere urolige eller også hørte man bare ikke om det ligesom man gør idag.

Men interessant emne

 

Nej men det var jo bare DIN hverdag og det DU var vandt til...

Men synes simpelthen ikke når man som mor nu ER på p-pladsen at man bare smider drengen af også kører...

Så kan man altså godt gå med ind og den stakkels dreng var jo OVERHOVEDET ikke vandt til det.. det var da tydeligt at se så ulykkelig som han blev.

Og man bliver jo klogere med tiden... Engang var det også ok at ryge børn op i ansigtet!

 

Mit svar må være at tiderne idag er mere urolige eller også hørte man bare ikke om det ligesom man gør idag.

Men interessant emne

Dét har naturligvis også en del at sige - der var mange ting mine forældre lod os gøre hvor jeg i dag ville være noget mere bekymret...

Jeg har også altid selv taget bussen i skole - lige fra 1. skoledag i børnehaveklassen 

Vi var jo mange børn der skulle af samme sted, så jeg tror ikke vores forældre var bekymrede for om vi kom af det rigtige sted.

Wimmie skriver:

Jeg sad lige og læste på debatten ang. aflevering af børn i børnehaven og hvorvidt det er ok at børnene bare bliver sat af og selv skal gå ind eller om forældrene skal følge barnet helt ind - osv.

Da jeg gik i børnehave lå den ca. 10 km fra mit hjem og jeg blev hentet af Carlos Minibus sammen med de andre der skulle i samme børnehave og som også boede et godt stykke derfra.

Vi var nok 5-6 børn der fulgtes ad og Carlo sørgede naturligvis for at vi alle kom af bussen og gik ind i børnehaven...men der var ingen "kære mor" til at følge os derind, snakke med pædagogerne osv.

Sådan var det bare og det har aldrig været et problem og jeg har aldrig følt svigt...

Men tiderne har godt nok ændret sig - er vi blevet mere pylrede, overbeskyttende eller var man bare for "barsk" ang. børneopdragelse dengang i 80'erne?

Godt emne. Nu skal jeg jo ikke kunne sige, hvor "pylret" jeg selv blir, når jeg endelig føder mit eget lille vidunder

Men lige nu synes jeg måske også, at nogle virker meget beskyttende. Al begyndelse er svær, og selvfølgelig synes lille Ole ikke det er fedt første gang han skal gå ind selv, men anden eller tredje gang er det naturligt.

OBS som sagt, er det ikke noget jeg selv har oplevet endnu, og det kan være jeg selv bliver den største hønemor!! Men det er bare min umiddelbare holdning lige pt, hvor jeg ikke er blevet mor endnu

1012lmp skriver:

 

Nej men det var jo bare DIN hverdag og det DU var vandt til...

Men synes simpelthen ikke når man som mor nu ER på p-pladsen at man bare smider drengen af også kører...

Så kan man altså godt gå med ind og den stakkels dreng var jo OVERHOVEDET ikke vandt til det.. det var da tydeligt at se så ulykkelig som han blev.

Og man bliver jo klogere med tiden... Engang var det også ok at ryge børn op i ansigtet!

Ja, det er jo sandt nok... Det er bestemt heller ikke en kritik af hvordan man gør tingene i dag, men mere en undren over hvad der anses som værende "normalt" eller "svigt".

Jeg ville heller aldrig drømme om bare at sætte mit barn af på p-pladsen uden at sikre mig at hun kom sikkert ind i børnehaven - og da slet ikke hvis hun ikke var tryg ved det, og det du beskriver er da også alt for galt når nu den stakkels dreng slet ikke var klar til det 

Nogle børn er sikkert så selvstændige at de selv kan klare opgaven - jeg var typen der eeelskede at komme i børnehave og glemte alt om forældre, hehe 

Og så er det jo en helt anden situation - man skal naturligvis kende sit eget barns behov og grænser.

Jeg tog også bussen i børnehave (90erne) og føler heller ikke svigt fra mine forældres sig pga det.

jeg tror måske det er tiderne der gør det, man hører meget mere og overfald,vold, kidnapning og alt sådan noget i dag end man gjorde dengang, jeg vil prøve så vidt mulige og give mine børn en fri opdragelse, vi går ikke op i at alt skal være økologisk og sådan tænker da på og købe parfumefri og sundt, ønsker bestemt ikke han skal blive drillet som hans far og jeg blev da vi var små fordi vi var overvægtige. tror bare man gennerelt tænker mere over tingene i dag, og om hvad der kan skade og hvad der ikke kan

DinNabo skriver:

Godt emne. Nu skal jeg jo ikke kunne sige, hvor "pylret" jeg selv blir, når jeg endelig føder mit eget lille vidunder

Men lige nu synes jeg måske også, at nogle virker meget beskyttende. Al begyndelse er svær, og selvfølgelig synes lille Ole ikke det er fedt første gang han skal gå ind selv, men anden eller tredje gang er det naturligt.

OBS som sagt, er det ikke noget jeg selv har oplevet endnu, og det kan være jeg selv bliver den største hønemor!! Men det er bare min umiddelbare holdning lige pt, hvor jeg ikke er blevet mor endnu

Ja, sådan har jeg det nemlig også; jeg aner jo i bund og grund ikke hvordan jeg selv bliver, hehe - og hvordan min datter bliver når hun skal afleveres i institution. Hvis hun er meget morsyg og græder når jeg afleverer hende, ville jeg da aldrig bare sætte hende af udenfor og køre - så ville mit moderhjerte da briste 

Men bliver hun ligesom mig og elsker børnehaven og er ligeglad med at være hjemmefra, så er det da en helt anden sag.

Jeg synes ikke det er "svigt" hvis barnet er så selvstændigt, men det er da en form for svigt hvis man slet ikke lytter til og tænker på sit barns behov for tryghed 

Tullemuzz skriver:

Jeg tog også bussen i børnehave (90erne) og føler heller ikke svigt fra mine forældres sig pga det.

jeg tror måske det er tiderne der gør det, man hører meget mere og overfald,vold, kidnapning og alt sådan noget i dag end man gjorde dengang, jeg vil prøve så vidt mulige og give mine børn en fri opdragelse, vi går ikke op i at alt skal være økologisk og sådan tænker da på og købe parfumefri og sundt, ønsker bestemt ikke han skal blive drillet som hans far og jeg blev da vi var små fordi vi var overvægtige. tror bare man gennerelt tænker mere over tingene i dag, og om hvad der kan skade og hvad der ikke kan

Ja, og det er bestemt også sundt at være bevidst - uden at blive fanatisk. Nogle forældre er klart overpylrede og overbeskyttende - men det kan også være hulens svært at se grænsen mellem beskyttelse og overbeskyttelse 

Puha, det bliver nok rigtig svært når man selv bliver forælder 

Wimmie skriver:

Ja, og det er bestemt også sundt at være bevidst - uden at blive fanatisk. Nogle forældre er klart overpylrede og overbeskyttende - men det kan også være hulens svært at se grænsen mellem beskyttelse og overbeskyttelse 

Puha, det bliver nok rigtig svært når man selv bliver forælder 

Ja det er rigtigt. da jeg var gravid første gang havde vi vores ide om hvordan alt skulle være og hvordan vi ville tackle barnet, men da han først var blevet født faldt det hele til gulvet, så nu tager vi det som det kommer