Wow, tiderne har ændret sig...

Wimmie skriver:

Men jeg sammenligner jo heller ikke de 2 ting - jeg sammenligner bare holdningen omkring hvorvidt man skal følge sit barn helt ind, snakke med pædagogerne osv. som nogle i den anden debat beskrev som værende "det man gør" - og så dét selv at komme i børnehave.

Jeg skriver jo netop at det ikke er ok at sætte et grædende barn af foran indgangen og bare køre 

Denne debat er bare for at høre hvorvidt det anses som værende ok ikke selv som forældre at være der til at følge sit barn ind...for det er jo ikke alle forældre der har den mulighed.

Det er ikke en direkte sammenligning med problemstillingen i den anden debat - jeg blev bare inspireret af den ;-)

Det kan jeg også godt forstå :-)

Der er nemlig meget forskel på nu og for bare 15 år siden..
Jeg ved da at jeg også selv gik i skole fra jeg var 8 år og det er selv om der var mange store veje til skolen som jeg skulle over og det har jeg heller ikke følt som svigt da jeg bare nød det og følte mig så stor

Men tiderne idag gør bare at mange er mere beskyttende over for sine børn og det kommer nok også meget anden på hvor man bor..

F.eks. lader jeg ikke min datter på næsten 4 år gå alene over på legepladsen her hvor vi bor (tæt på tingbjerg) men ude ved mine forældre, svigerforældre og min søster er der ikke noget der må hun gerne gå på legepladsen bare hun siger det inden..

Så tror meget det er noget med området at gøre også

liwsmor skriver:

ja, det forfærdigt, at mænd skal have det sådan , jeg forstår ikke hvorfor vi skal være så mistænkes om alle og alt.

ja ved jeg godt, men jeg havde brug for komme ud med det , at tiderne har ændret sig.. sorry

Hehe, det er helt ok for det er jo netop et relevant emne - og også noget som jeg tit selv har tænkt på.

Jeg gik da også i bad med min stedfar da jeg var lille, og det var da kun hyggeligt og på ingen måder unormalt.

I dag ville manden jo nærmest blive brændt på bålet...især når han nu endda var stedfar  (tror bestemt at sted/papfædre har det endnu sværere med disse fordomme) 

Synd og skam...

anja89 skriver:

Det kan jeg også godt forstå :-)

Der er nemlig meget forskel på nu og for bare 15 år siden..
Jeg ved da at jeg også selv gik i skole fra jeg var 8 år og det er selv om der var mange store veje til skolen som jeg skulle over og det har jeg heller ikke følt som svigt da jeg bare nød det og følte mig så stor

Men tiderne idag gør bare at mange er mere beskyttende over for sine børn og det kommer nok også meget anden på hvor man bor..

F.eks. lader jeg ikke min datter på næsten 4 år gå alene over på legepladsen her hvor vi bor (tæt på tingbjerg) men ude ved mine forældre, svigerforældre og min søster er der ikke noget der må hun gerne gå på legepladsen bare hun siger det inden..

Så tror meget det er noget med området at gøre også

Helt bestemt - da jeg var barn legede jeg også meget alene udenfor i området - vi boede i en meget lille landsby i Vestjylland - mine forældre var vist aldrig nervøse for om der skulle ske noget.

Og min storesøster og jeg var ofte alene hjemme efter skole inden mine forældre kom hjem - også da vi var 6 og 10 år - den ville vist heller ikke helt gå an i dag (ikke i alles øjne i hvert fald) 

Okay jeg har så ingen ide om hvilken tråd eller artikel denne debat udspringer fra men jeg synes ihvertfald at børnehave børn slet ikke er gamle nok til bare at blive sat af...får helt ondt i maven ved tanken.

Men en skoledreng i 2. klasse kan altså godt tage bussen i skole hvis det er en nær distrikt skole og han kender ruten super godt og selv føler sig tryg ved det. KÆMPE forskel!!

 

Men jeg har da tit sat min knægt af på parkeringspladsen ved skolen, siden han gik i 1.klasse uden at han har taget skade. I starten havde jeg dårlig samvittighed men morgenen var stresset nok i forvejen og han magtede opgaven fint og voksede med ansvaret.

1012lmp skriver:

 

Nej men det var jo bare DIN hverdag og det DU var vandt til...

Men synes simpelthen ikke når man som mor nu ER på p-pladsen at man bare smider drengen af også kører...

Så kan man altså godt gå med ind og den stakkels dreng var jo OVERHOVEDET ikke vandt til det.. det var da tydeligt at se så ulykkelig som han blev.

Og man bliver jo klogere med tiden... Engang var det også ok at ryge børn op i ansigtet!

godt skrevet

Wimmie skriver:

Helt bestemt - da jeg var barn legede jeg også meget alene udenfor i området - vi boede i en meget lille landsby i Vestjylland - mine forældre var vist aldrig nervøse for om der skulle ske noget.

Og min storesøster og jeg var ofte alene hjemme efter skole inden mine forældre kom hjem - også da vi var 6 og 10 år - den ville vist heller ikke helt gå an i dag (ikke i alles øjne i hvert fald) 

Det med at være alene hjemme er også noget der har ændret sig :-)

Og ved der nu er nogle der måske mener det er forkert men min pige har været alene i lejligheden et par minutter men jeg lige hentede de sidste ting fra bilen og det har hun siden hun var 3 år og det ser jeg ikke selv som et problem da jeg ved hun ikke begynden at lave ulykker..

Hun har også set efter sin lillesøster (16 måneder) mens jeg lige løb ud til bilen, tog max 1½ minut men ved at hun sagtens kan klare det og hun ved hvor jeg er

ja tiderne har ændret sig.

Da jeg gik i skole tog jeg selv to busser (jeg skulle altså skifte) for at komme til skole, til fritidshjem og hjem igen.

jeg stod selv op, spiste morgenmad og gik ned til bussen. Mange gange lå min mor stadig og sov når jeg gik.

jeg kan stadig godt huske det lille stik at angst for at misse mit stoppested, men tiderne var sådan dengang og min mor var ikke just... nærværende.

Men jeg kan også se hvad det gør ved børn at de IKKE får lov til at gøre noget på egen hånd. Min bonussøn er lige begyndt at benytte børnetoget når han skal hjem igen..og han er pavestolt og synes han er herresej at han kan køre "alene"
Men hans mor vil slet ikke høre tale om det! og det gør ham ked af det, at hun ikke tror på hans evner til at kunne sidde i et tog, under opsyn med en masse andre i samme situation som ham.
At hun ikke vil lade ham være "stor".Han er altså 7 år.

Her går min søn selv ned i bh, mens jeg afleverer Sara. Han sætter madkasse og drikkedunk på plads. Lægger frugten i kurven, hænger jakken og osv..og han elsker det. Det giver ham selvtillid og en frihed som for os nok synes ubetydelig, men for ham er den vigtig.

Børn er meget forskellige og nogle har mere mod på ting end andre, men vi skal passe på vi ikke fastholder dem i en barnerolle som de egentlig er vokset fra. Vi skal lære at give mere slip tror jeg :-)

:-) Sisse

december-babyen skriver:

Okay jeg har så ingen ide om hvilken tråd eller artikel denne debat udspringer fra men jeg synes ihvertfald at børnehave børn slet ikke er gamle nok til bare at blive sat af...får helt ondt i maven ved tanken.

Men en skoledreng i 2. klasse kan altså godt tage bussen i skole hvis det er en nær distrikt skole og han kender ruten super godt og selv føler sig tryg ved det. KÆMPE forskel!!

 

Men jeg har da tit sat min knægt af på parkeringspladsen ved skolen, siden han gik i 1.klasse uden at han har taget skade. I starten havde jeg dårlig samvittighed men morgenen var stresset nok i forvejen og han magtede opgaven fint og voksede med ansvaret.

Men tror du ikke det er forskelligt fra barn til barn? Nogle børn er jo mere selvstændige end andre?

Det er naturligvis synd i de tilfælde hvor barnet ikke er klar til det og forældrene ingen forståelse har for deres barns behov 

Men hvis nu ens barn ikke har noget problem med det? Jeg fulgte sommetider mine små søskende i børnehave og så snart vi var ved indgangen og de så deres legekammerater var de fuldstændig ligeglade med mig 

De var også umulige at få med hjem igen, hehe....

Wimmie skriver:

Ja, det er jo sandt nok... Det er bestemt heller ikke en kritik af hvordan man gør tingene i dag, men mere en undren over hvad der anses som værende "normalt" eller "svigt".

Jeg ville heller aldrig drømme om bare at sætte mit barn af på p-pladsen uden at sikre mig at hun kom sikkert ind i børnehaven - og da slet ikke hvis hun ikke var tryg ved det, og det du beskriver er da også alt for galt når nu den stakkels dreng slet ikke var klar til det 

Nogle børn er sikkert så selvstændige at de selv kan klare opgaven - jeg var typen der eeelskede at komme i børnehave og glemte alt om forældre, hehe 

Og så er det jo en helt anden situation - man skal naturligvis kende sit eget barns behov og grænser.

 

Jamen helt sikkert... altså for maaaange år siden var det jo normalt at børnene tog sig af sine mindre søskende i en meget ung alder og det var jo ikke svigt og børnene tog jo ikke skade af det..!

Det er jo bare HELT anderledes i dag.. hvis jeg lod Sebastian på 6 tage sig af Tobias på 4 ville det jo være helt hen i vejret..! Men da jeg var barn passede jeg da ind i mellem min søster da jeg var en 10 år eller sådan noget og hun har været 5 det var ikke unormalt jeg var sammen med hende et par timer og vi varmede noget mad min mor havde ladet stå til os osv..

Men det tror jeg ikek ville være acceptabelt i dag...

Men ja tingene har ændret sig rigtig meget.

Wimmie skriver:

Jeg sad lige og læste på debatten ang. aflevering af børn i børnehaven og hvorvidt det er ok at børnene bare bliver sat af og selv skal gå ind eller om forældrene skal følge barnet helt ind - osv.

Da jeg gik i børnehave lå den ca. 10 km fra mit hjem og jeg blev hentet af Carlos Minibus sammen med de andre der skulle i samme børnehave og som også boede et godt stykke derfra.

Vi var nok 5-6 børn der fulgtes ad og Carlo sørgede naturligvis for at vi alle kom af bussen og gik ind i børnehaven...men der var ingen "kære mor" til at følge os derind, snakke med pædagogerne osv.

Sådan var det bare og det har aldrig været et problem og jeg har aldrig følt svigt...

Men tiderne har godt nok ændret sig - er vi blevet mere pylrede, overbeskyttende eller var man bare for "barsk" ang. børneopdragelse dengang i 80'erne?

SÅdan er jeg nu aldrig blevet afleveret.

Min mor fulgte mig til dørs og tog tøjet af mig i gardaroben og kyssede mig farvel og jeg vinkede til hende i vinduet.

Og sådan gør jeg selv med mine unger.

Men alle er forskellige. Kunne ALDRIG drømme om at IKKE aflevere mine unger og lige give dem en god start, lige give dem et kys og så sat dem ordenligt i gang i BH/VS.

Og så kald mig bare pylret, men den omsorg jeg ikke kan give dem hele dagen, den skal kompensere lidt for den gode start de skal have på dagen dernede i institutionen.

*CAmilla 40+6