Jer der lever i forhold uden at være gift...

føler I at jeres forhold er mindre værd end dem der er gift, at I ikke er rigtigt et par og at I ikke på den rigtige måde har helliget jer hinanden??

Jeg er jo hverken gift eller i forhold, og gift kommer jeg heller aldrig til. siger mig intet, kan se idéen hvis det bare er for at sikre hinanden, men det er der jo ikke mere romantisk eller kærlighed i...men det der virkelig har haft betydning og bundet mig til min mand var da at få et barn sammen....det havde betydning...

Nå, men glæder mig til at høre fra jer andenrangsforholds piger-griner

knus Eva....

satme satme satme.....så vil jeg bande....

hvem pokker kaldte jer for andenrangspiger?

og jeg vil da gerne svare!

nej et forhold hvor man ikke er gift, er ikke mindre værd!

bare et forhold!

Andenrangspiger ???? Det er vel en meningstilkendegivelse i sig selv !?

Et forhold med papirer er nøjagtigt det samme værd som et forhold uden ....

Jeg vil give ret i, at det i langt højere grad er det at få et barn sammen, der betyder mere.

Andenrangsforholds-piger regner jeg selvfølgelig med at alle kan se og forstå ironien i....for selvfølgelig gør en ceremoni intet i forhold til ægtheden og kærligheden.
Tak anja for svar....glæder mig til at høre fra andre ikke-gifte.
knus..

Nøøøøø det synes jeg ikke det er Gider ikke giftes og har ikke brug for det. Vi ejer ikke noget, så der er ikke noget at arve ligemeget hvad Jeg er 31 år, har været sammen med kæresten i næsten 12 år, vi har boet sammen i snart 10 år, har et barn på knap 3 og en hund på 2 Det eneste vi "mangler" er et stykke parpir hvor jeg giver ham ret til at tage visse beslutninger. Ikke at det vil hjælpe ret meget, for dem har jeg allerede taget - og omvendt.

Så hvorfor skal vi ændre noget på vores forhold? For at fortælle andre at vi elsker hinanden? Næææ det behøver vi ikke

Michael og jeg havde kun kendt hinanden meget kort tid, da jeg blev gravid med Theodor. Siden er det bare kørt derudaf, og vi er ikke blevet gift. Vi har haft masser af problemer og har virkelig kæmpet for at holde sammen, især fordi vi havde valgt at sætte børn i verden sammen, for os er det den absolut største og vigtigste grund til at blive sammen, hvis det overhovedet kan hænge sammen. Har man først fået børn skylder man fandeme! dem at kæmpe og kæmpe og prøve ALT før man splitter op.

Jeg tillader mig at svare, selvom jeg næsten lige er blevet gift!
Min kæreste - nu mand - og jeg havde været sammen i 12½ år da vi blev gift, og brylluppet ændrede ikke på vores måde at være et par på! Men det gjorde et eller andet ved mig, som er svært at forklare. Jeg har altid været, og er stadig af den holdning, at når man vælger hinanden som kærester, så siger man jo 'ja' til hinanden hver eneste dag. Et løfte til en præst - eller som i vores tilfælde til en tidligere borgmester - det ændrer ikke på kærligheden. Men som sagt så gjorde det et eller andet ved mig alligevel. Det tilførte vores forhold en eller anden form for evigheds-perspektiv, sådan lidt pladderromantisk sagt! Jeg kan ikke finde ud af hvorfor, om det er det højtidelige i at sige løftet højt foran en masse vidner, om det er ringen på fingeren eller hvad det er... Men det gjorde sgu et eller andet ved en gammel kyniker som mig!

Men jeg havde præcis samme oplevelse da vi fik vores datter, og jeg føler bestemt at hun binder os sammen i langt højere grad end vores guldringe!

Jeg sidder og spekulere over hvad forskellen for mig ville være hvis Karsten og jeg var gift og jeg er kommet frem til: INGEN...

Men af praktiske grunde vil jeg tro vi bliver gift den dag vi køber hus....og så gaverne selvfølgelig.... ej gass
Anja..

Eva skriver:

føler I at jeres forhold er mindre værd end dem der er gift, at I ikke er rigtigt et par og at I ikke på den rigtige måde har helliget jer hinanden??

Jeg er jo hverken gift eller i forhold, og gift kommer jeg heller aldrig til. siger mig intet, kan se idéen hvis det bare er for at sikre hinanden, men det er der jo ikke mere romantisk eller kærlighed i...men det der virkelig har haft betydning og bundet mig til min mand var da at få et barn sammen....det havde betydning...

Nå, men glæder mig til at høre fra jer andenrangsforholds piger-griner

knus Eva....

Jeg syntes bestemt ikke at mig og min kærestes forhold er mindre værd selvom vi ikk er gift.
Vi har været sammen i 7 år snart og har ingen planer lige nu om at vi skal giftes, vi har det super dejligt alligevel

Stumpen skriver:

Jeg sidder og spekulere over hvad forskellen for mig ville være hvis Karsten og jeg var gift og jeg er kommet frem til: INGEN...

Men af praktiske grunde vil jeg tro vi bliver gift den dag vi køber hus....og så gaverne selvfølgelig.... ej gass
Anja..

-griner- men gaverne er da også gode...da jeg blev alene overvejede jeg at holde en stor ikkeblivegiftfest for at fejre at jeg havde taget et valg, som jo er lige så stort og vigtigt som alle andre store begivenheder i ens liv...fik dog ikke gjort det...desværre...griner-men kan jo nå det endnu.....