I "vores" VS er normeringen som hos de andre, men de vugger de små i begyndelsen, hvis det er det, de er vant til, så de kan falde i søvn. Jeg har aldrig oplevet grædende børn som ikke bliver trøstet eller andre ting af den type.
I tillæg bliver vi opfordret til at komme og snakke med dem med det samme, hvis der opstår ting, vi ikke er fornøjet med eller ikke forstår hvorfor de gør på den måde eller lignende. Og så får vi et skema i januar, hvor de spørger til vores meninger om alt fra aktiviteter og rutiner i hverdagen til de fysiske forhold og personalets opfølgning af vores børn, hvordan de møder børnene om morgen, hvordan vi oplever tilbagemeldingerne vi får osv.
Et par gange har vi taget nogen ting op med dem, som vi ikke syntes fungerede godt, og det har de taget alvorligt og forsøgt at imødekomme med det samme. Efter et par dage er vi så blevet spurgt, om vi synes, det er blevet bedre. Vi oplever, at de tager os alvorligt og virkelig gør sit ydderste for vores børn.
Jeg tror, mange ting drejer sig om at have gode rutiner, for det er klart, det kan være hårdt for de voksne med så mange små børn. Men jeg synes slet ikke, de ting du fortæller om, er acceptable.
Håber det kan hjælpe at snakke ting igennem med dem.
Lykke til.
Anmeld
