Nej nej nej nej

kirsti skriver:

det bestemmer han jo sådan set ikke!

Hvis jeg var dig ville jeg ikke give ham valget men sige at nu gør du det. Bare sørg for at aftale om i holder pause, går fra hinanden om det i en evt pause er ok at være sammen med andre osv for ellers står i nok bare med et større problem efterfølgende

Mikkel's mor <3 skriver:

Håber du træffer den rigtige beslutning for dig og dit barn.. og om du vil flytte er slet ikke op til ham.. han ejer dig ikke

Anonym skriver:

Nej det ved jeg godt han ikk gør .. jeg synes bare det er utrolig svært det hele ..

selfølgelig er det svært.. og det bliver jo ikke lettere af at i har et barn sammen..
håber det løser sig..

Loan skriver:

Først og fremmest

Og når det er gjort, vil jeg råde dig til at flytte. Synes at kunne nikke genkende til alt for mange ting som jeg selv har været udsat for, og det endte med jeg gik fuldstændig psykisk ned og faktisk mistede al lyst til at leve.

- Jeg måtte ikke skrive med nogen, eller være alene hjemme. Jeg skulle med ham overalt og besøgte jeg endelig nogen vidste jeg det ville give skænderier og at jeg var tvangsindlagt til konstant at sidde og skrive med ham og fortælle hvad vi lavede.
Jeg kom ud af forholdet fordi jeg smækkede to døre i hovedet på ham i vrede efter han havde holdt mig fastspændt i et hjørne under et skænderi, dagen efter var hele familien nede og hjælpe med at pakke mine ting og på blot 1½ time var jeg flyttet.

Synes ikke du skal spørge ham om lov til at måtte flytte, for han kan/skal ikke tvinge dig til at blive i et forhold, du måske ikke er spor lykkelig i nu.
Det kan i mine øjne umuligt være lykken at blive konstant overvåget og frarøvet sit eget liv ved ikke at måtte tage nogen steder.

Håber virkelig på det bedste for dig, og det lille for det lyder ikke spor sundt for dig.

Anonym skriver:

Tusinde tak ..
Ja netop jeg erfuldstændig isoleret fra omverdnen , og jeg må kun være sammen med han venner ..
Og det er virkelig hårdt ..

Ked af at høre du har været igennem det sammen ..

Det vigtigste er at komme helt igennem det og med ens dejlige børn skal man no komme hel ud på den anden side

Først vil jeg lige give dig en kæmpe krammer 
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige.. Da han skrev med en veninde, blev du også sur, så jeg forstår da godt, at han tager det sådan.. Der må da også være en grund til, at han ikke måtte skrive med hende.. Havde du ikke selv nogle forkerte tanker om dem, siden de ikke må skrive mere, eller hvad er grunden til det?
I burde tage en ordenlig snak, og så få det hele snakket igennem.. 

Det lyder som om det er din kæreste der styre hvad i skal og ikke skal. Han har som jeg har læst selv skrevet med en anden kvinde, måske har han ikke selv ren mel i posen, siden han tror du ikke har ???

Når det så er sagt bliver du da nødt til at sætte dig ned og snakke med manden. Fortæl ham hvordan du føler jeres forhold køre, at du føler du skal gå på nåle for at han ikke skal hidse sig op. Jeg kan kun sige hvis i ikke får snakket om hvordan du har det og hvordan han har det, har i 2 ingen fremtid sammen. Så mit råd er at få snakket ud om det, så i en gang for alle kan komme videre.