Update: "Ultimatumdag"

Baagøe skriver:

Lige præcis. Jeg tager udgangspunkt i hendes behov, for hun spørger efter ham hele tiden og siger hver dag: "Laura savner far" Netop derfor vil det gøre sindssyg ondt, hvis han ikke skulle se hende mere...

Er det fordi, hun har set ham meget eller fordi du/I snakker om ham i hverdagen? (også billeder m.m.) 

For selvfølgelig er det synd, hun ikke skal se ham mere, hvis hun snakker om ham hver dag, men det vil også være rigtig synd for hende, hvis han bliver ved at love noget, han ikke kan holde

K&S skriver:

Er det fordi, hun har set ham meget eller fordi du/I snakker om ham i hverdagen? (også billeder m.m.) 

For selvfølgelig er det synd, hun ikke skal se ham mere, hvis hun snakker om ham hver dag, men det vil også være rigtig synd for hende, hvis han bliver ved at love noget, han ikke kan holde

Vi taler om ham og hun ser billeder af ham og hende, hans familie og hans andre børn og så taler vi om, hvad han mon laver. Jeg har aldrig sagt noget negativt om ham i hendes påhør og vi har aldrig diskuteret i Lauras tilstedeværelse.

Baagøe skriver:

Vi taler om ham og hun ser billeder af ham og hende, hans familie og hans andre børn og så taler vi om, hvad han mon laver. Jeg har aldrig sagt noget negativt om ham i hendes påhør og vi har aldrig diskuteret i Lauras tilstedeværelse.

Det er rigtig flot af dig, at du kan gøre alle de ting, når han behandler dig (og Laura) sådan, men det er også synd, at hun "opbygger et forhold" til en far, som ikke gider hende (eller i hvert fald kun, når det passer ham).

Hvad giver han af grund for ikke at ville se hende? Har det noget at gøre med hans kone (som han stadig har, hvis jeg ikke husker forkert)?

K&S skriver:

Det er rigtig flot af dig, at du kan gøre alle de ting, når han behandler dig (og Laura) sådan, men det er også synd, at hun "opbygger et forhold" til en far, som ikke gider hende (eller i hvert fald kun, når det passer ham).

Hvad giver han af grund for ikke at ville se hende? Har det noget at gøre med hans kone (som han stadig har, hvis jeg ikke husker forkert)?

Ja, han kan ikke overskue at skulle have hende hjem og skulle forklare det for familien og deres børn. Hans arbejde er over alt andet også hans andre børn... Han har sagt, at han ikke kan tilbyde Laura mere lige nu.

Baagøe skriver:

https://www.baby.dk/debat/135944pi4/boern-13-aar/ultimatumdag.aspx#GoToMessage

Så kom dagen, hvor Lauras far og jeg skulle tale om, hvad der fremover skulle ske med samværet mellem ham og Laura. Jeg har stillet ham stolen for døren og sagt, at han må være der 100% fremover for Laura - dvs. samvær fast hver uge eller også må han vælge hende fra.

Hans respons var, at han ikke kunne garantere, at være der bare én gang om ugen i 1-2 timer, men han ville gøre et forsøg. Han var også indstillet på, at vælge hende helt fra, hvis jeg ikke accepterede hans svar!

Hvordan kan man vælge sit eget barn fra efter 2 år og deltagelse i fødsel, sygehusbesøg, DP osv.?!

Aner lige nu ikke, hvad jeg skal stille op og om jeg skal acceptere hans modsvar...

 

Det er jeg rigtigt ked af!! 

Hvis det var mig, så havde jeg sagt, at så måtte han undvære.
For jeg har stået dér, hvor Laura står.
Min bio-far har alle dage været ustabil. Jeg så ham ikke så meget, som jeg ønskede og det er helt utroligt svært at føle, at ens egen far ikke ønsker én ligeså meget, som man ønsker ham.
Man føler sig forkert og det er langt fra nemt.

Men jeg har (heldigvis) ikke prøvet, at der ingen far var overhovedet.
Så den smerte og forundring, kender jeg ikke til.
Men jeg har ofte haft den følelse, at jeg hellere havde været foruden de følelser og erfaringer, som min bio-far har sendt min vej.

jydeinden skriver:

sikke da en klaphat af en "mand". Et er at man havde meldt ud fra start at man ikke ønskede barnet, men når man har været med i alt det du skriver, så undrer det mig godt nok at man kan være så lidt interesseret i ens barns udvikling.

Hvis man ikke kan finde tid til ens barn 1 gang om ugen som minimum så er det godt nok skræmmende. Utroligt man kan være så egoistisk

Det også det, der er så besynderligt Han siger, at han IKKE har valgt at få et ekstra barn, men så kunne han jo have valgt fra inden hun blev født.

Den sociale arv brager virkelig igennem her, for han har aldrig set sin egen far, og har det rigtig dårligt med det...

Mca<3 skriver:

Søde du kæmper forgæves og har vist altid gjort   Han er tydligvis ikke interesseret , det er synd for lillepigen men det er nærmest bedre at hun ikke "kender" sin far end en far der konstant svigter hende

Tak for de søde ord - jeg er i tænkeboks

Lotte 24 skriver:

Sikke en røv 

Men du skal have sådan en  for at stille ham det ultimatum. Det ville jeg ønske min mor havde gjort da jeg var barn.

Håber på det bedste for jer

Lotte

Tak Jeg er i tænkeboks... Sender dig lige en pb

Baagøe skriver:

Ja, han kan ikke overskue at skulle have hende hjem og skulle forklare det for familien og deres børn. Hans arbejde er over alt andet også hans andre børn... Han har sagt, at han ikke kan tilbyde Laura mere lige nu.

Når han kommer med den udmelding, så synes jeg, at du skal passe på JER og sige, at det ikke er acceptabelt for hverken Laura eller dig.

Men på den anden side - jeg kan ikke sætte mig ind i situationen og de følelser, du må have lige nu - jeg har ikke selv prøvet det

Ranarupta skriver:

Det er jeg rigtigt ked af!! 

Hvis det var mig, så havde jeg sagt, at så måtte han undvære.
For jeg har stået dér, hvor Laura står.
Min bio-far har alle dage været ustabil. Jeg så ham ikke så meget, som jeg ønskede og det er helt utroligt svært at føle, at ens egen far ikke ønsker én ligeså meget, som man ønsker ham.
Man føler sig forkert og det er langt fra nemt.

Men jeg har (heldigvis) ikke prøvet, at der ingen far var overhovedet.
Så den smerte og forundring, kender jeg ikke til.
Men jeg har ofte haft den følelse, at jeg hellere havde været foruden de følelser og erfaringer, som min bio-far har sendt min vej.

Ja, det er bare noget møg  1000 tak for dit input. Du har virkelig givet mig noget at tænke over...