Så frustreret!

kirsti skriver:

Hvad angår en lille bebs tror jeg det er vigtigt du ikke presser ham. Jeg ved godt det er frustrerende men man kan ikke gøre det om og 'flytte hjem igen' hvis du forstår

Anonym skriver:

Det er jo egentlig kun fordi han har svært ved at beslutte sig.

ja men hvad hvis hans beslutning ville være blevet nej og det så bliver for meget for ham så er det dig han vil bebrejde for at have presset ham ud i det.

Min kæreste var også meget i tvivl omkring pb men jeg er glad for at jeg lod ham træffe sin beslutning og ikke pressede ham til at få taget et valg fordi jeg var utålmodig og tro mig det var jeg. Jeg var SÅ forfærdelig skruk

kirsti skriver:

ja men hvad hvis hans beslutning ville være blevet nej og det så bliver for meget for ham så er det dig han vil bebrejde for at have presset ham ud i det.

Min kæreste var også meget i tvivl omkring pb men jeg er glad for at jeg lod ham træffe sin beslutning og ikke pressede ham til at få taget et valg fordi jeg var utålmodig og tro mig det var jeg. Jeg var SÅ forfærdelig skruk

Ej, men nu snakkede jeg med ham igår og vi blev enige om at tage snakken igen om et halvt års tid hvor det er mere passende og hvor vi har en nogenlunde idé om at hvad fremtiden kommer til at gå ud på. 

Anonym skriver:

Han har fået noget tid at tænke i, hvilket han selv har accepteret. Han ved også godt at hvis det blir for meget for ham så er det ikke mig der holder ham.

okay nu bliver jeg altså lidt forarget....

Det lyder meget som om at du bare vil have et barn og det skal være nu og så er det ikke af særlig betydning at han er klar. Når man sætter et barn i verden gør man det vel ikke med tanken at hvis det bliver for meget for manden kan han bare flytte??

Du er 'kun' 18 du har livet foran dig et barn er ikke noget man kan gøre om og det er vel de flestes hensigt at børn skal komme af kærlighed og ikke som noget man har fået en tidsramme til at beslutte om man vil eller ej for så at konstatere at man nok ikke var klar alligevel men der lå et pres der gjorde at man valgte at sige ja.

Sorry hvis det lyder hårdt men jeg har meget svært ved at følge din tankegang som du skriver den ^^

Anonym skriver:

Ej, men nu snakkede jeg med ham igår og vi blev enige om at tage snakken igen om et halvt års tid hvor det er mere passende og hvor vi har en nogenlunde idé om at hvad fremtiden kommer til at gå ud på. 

Det lyder da som en rigtig god ide  i har jo også tiden for jer

Jeg kan genkende lidt af det du beskriver. Min kæreste kunne godt vente nogle år med at få børn, men fordi jeg var så skruk og havde helt ondt indeni over savnet efter et barn, blev vi enige om at gøre det tidligere. Vi gik på kompromis (dog mest til min fordel). Han udskød det nogle måneder, han var bange for at tage skridtet, men jeg kunne samtidig mæreke, at han gerne ville  Så jeg holdt ham simpelthen fast under akten en dag, og han sagde bare 'Hvor er du streng' med et smil og næste dag fortalte han sine kolleger, at nu var vi begyndt på 'projekt baby'.

Jeg mener ikke, at man skal presse hinanden til at få børn eller andre vigtige ting i livet. Men jeg kender min kæreste, og han skal altid lige have det sidste skub, fordi han som oftest er styret af sin fornuft og skal tænke alt igennem tusind gange, når det kommer til sådanne store spørgsmål. Det skal jeg egentlig også selv - jeg er så bare lidt bedre til at tage beslutningen og gøre det, jeg er blevet enig med mig selv om.

Men om din  mand egentlig ønsker det og bare ikke tør tage springet, som min kæreste, eller om han finder ydre undskyldninger for at vente, fordi han egentlig ikke er klar.. Det ved jeg ikke.

Synes I skal tage en god snak hvor I lytter til hinanden og er ærlige og åbne!

Anonym skriver:

Ej, men nu snakkede jeg med ham igår og vi blev enige om at tage snakken igen om et halvt års tid hvor det er mere passende og hvor vi har en nogenlunde idé om at hvad fremtiden kommer til at gå ud på. 

Åh, så ikke dette indlæg. Sorry!

Åh, så ikke dette indlæg. Sorry!

Helt i orden.. men jeg ved heller ikke om det er mig der har formuleret det lidt forkert.. Altså et eller andet sted, så er det vel at presse lidt på folk, men han er virkelig en af dem der mangler et skub engang imellem.. 

hm, men ja vi har aftalt at tage snakken om ½ års tid, men håber selvfølgelig han bliver enig hurtigere!