jeg kan ikke tilgive

isabellamor skriver:

han må få sig noget rygrad så., for han kan jo godt finde ud af at sige ned til dig lader det til.. såå kan han vel også finde ud af at sige nej til sine venner. det er jo fristelser hver dag man mere eller mindre bliver nødt til at sige nej til for at f.eks i jeres tilfælde at have penge til mad osv.. 

og så en sidebemærkning jeg syntes i kan gøre fremover så det ikke sker igen..

vi gør det at vi hver måned lægger penge til side..  4000 kroner to voksne og et lille barn på 8 mdr. det er rigeligt til mad og div husholdningsting som vaskepulver, toiletpapir, bleer. osv

og så laver vi en madplan og handler en gang om ugen. og de penge der er til overs lægger vi til side til noget vi sparer op til.. 

eller man kunne spare op til at komme ud og spise eller noget andet... det bestemmer man selv.. på den måde vil i ALTID, ligegyldigt hvad, have penge til mad... og ved at lave den der madplan så sparer man sindssygt mange penge fordi man kan købe ind så man kan genbruge nogle af de ting man har købt og derved undgår madspild.. 

forsøg at finde en ordning hvor at tilliden ikke kan blive brudt igen. og det kunne evt være en god løsning så du i det mindste altid ved at penge til mad er der nok af.. og så gælder det om at gemme bonnerne og tælle op hvis det er man vil det.

det gør vi også men de 4000 kr stod på hans konto.. Kan være vi skal være bedre til at hæve dem.

Anonym skriver:

det gør vi også men de 4000 kr stod på hans konto.. Kan være vi skal være bedre til at hæve dem.

vi har dem kontant.. og så ligger de i en kasse i en konvolut.. og så notere jeg hvor meget der er sparet op og lægger resten i en anden konvolut.. kontanter er lettere at holde styr på end kort.

Anonym skriver:

Det er lige hvad jeg har og altid har haft problemer med!

Min tidl. kæreste brød tilliden og jeg tilgav ham aldrig og endte med at gå fra ham 2 ÅR senere da jeg stadig ikke kunne komme undenover det brud.

Nu har min nuværende kæreste brudt tilliden og jeg har SÅÅÅ svært ved at se hvordan vi nogensinde skal komme videre, om jeg har lyst til at vi skal komme videre osv. Jeg føler en del af mig er væk/splittet fordi han har gjort mig så ked af det!

Tillidsbrudene har ikke været utroskab og jeg tænker derfor at det er latterligt at jeg ikke kan komme over det

Det du må lære er, at forstå dig selv til bunds.
Du er loyalitetsmenneske..bryder man loyaliteten over for dig (du kalder det tillid, men det er det samme) så taber du alt for vedkommende..så enkelt er det. Typisk er det, at der kan gå lang tid før virkningen træder i kraft, men når du pludseligt vender ryggen til og går, så er det definitivt slut. Er det ikke rigtigt??
Og det kan ALDRIG repareres. Fordi du umiddelbart ikke viser noget, siger noget, men bare lever videre, og så pludseligt går, så er der ingen der fatter en dyt af det...mindst af alt din partner.

Det handler ikke om at tilgive, for du tilgiver langt mere end de fleste. Du er large, kan tolerere i det uendelige, så længe et menneske ikke er illoyalt over for dig, dvs gør noget hvor tilliden brydes. Du elsker trofast og loyalt indtil der en dag sker "noget", der knækker tilliden til din partner, at han er illoyal overfor dig.
Som jeg skrev, så kan der godt gå længe før der sker noget, men i virkeligheden, så er skaden allerede sket, det eneste der mangler er, at du ser det i øjnene, pakker dine ting og...går.

Men spørger man dig, efter et stykke tid, så ved du godt selv præcist hvornår det skete, den dag hvor du så på ham og du følte dit hjerte knække, båndet til ham briste, og alt var slut pga en eneste ting.
Det du så skal lære er, at advare hvis du fornemmer at nu er han ekstremt tæt på at bryde loyaliteten, for hvad der betyder alt for dig, betyder nemlig ikke så meget for andre.

Og nej..du skal ikke lære at tilgive..det gør du nemlig let..i det uendelige, dette er blot din grænse, den yderste bastion, og den grænse skal ikke overskrides. Vi har alle ret til at have en grænse.
Men som sagt..du skal bruge noget tid på at finde ud af med dig selv HVOR den grænse går, sådan at du kan genkende den, så du kan advare din partner, hvis den nærmer sig.

Ret mig hvis jeg tager fejl..men det tror jeg nu ikke, at jeg gør.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Det er lige hvad jeg har og altid har haft problemer med!

Min tidl. kæreste brød tilliden og jeg tilgav ham aldrig og endte med at gå fra ham 2 ÅR senere da jeg stadig ikke kunne komme undenover det brud.

Nu har min nuværende kæreste brudt tilliden og jeg har SÅÅÅ svært ved at se hvordan vi nogensinde skal komme videre, om jeg har lyst til at vi skal komme videre osv. Jeg føler en del af mig er væk/splittet fordi han har gjort mig så ked af det!

Tillidsbrudene har ikke været utroskab og jeg tænker derfor at det er latterligt at jeg ikke kan komme over det

Det er f...... ikke i orden at han bruger de penge som I skal leve for og fordi han har drukket sig fuld ikke kan overholde jeres aftaler, men at han har en tid han skal være hjemme på - hmm jeg ville ikke finde mig i den del og kunne aldrig drømme om at give min mand restriktioner i den retning. Han må vise dig at han er voksen og ansvarlig nok til selv at administrere tid og drikkeri.

Måske handler det om at du tidligere er blevet svigtet. Pas på - forventer du svigt, så kommer de højst sandsynligt. Tillid avler tillid. Selvfølgelig er der nogen man bare ikke kan stole på og dem må man så leve med eller droppe.

Det kunne være I skulle have fælles og hver jeres lommepenge - det fungerer her. Hver måned sætter vi hver et beløb ind på budgetkontoen til mad, benzin og andre fælles udgifter. Vi har aftalt det, så vi har det samme tilbage på hver vores lønkonto bagefter, som så kan bruges til tøj, byture, sjov og ballade. Nogen af pengene fra budgetkontoen ryger videre til vores madskonto, som vi begge har hævekort til og noget til opsparing (ferie, vedligehold, møbler, nye hvidevarer mm.). Vi har hver vores benzinkort, som trækkes hver måned på budgetkontoen. Det fungerer godt.

Husk at gøre det klart hvad der irriterer dig og fortæl hvad du føler, men bliv ikke ved med at slå ham i hovedet med det, fordi du føler dig usikker. Spørg ham selv hvad han synes løsningen er på problemet, så det ikke opstår igen. Skæld ud giver bare modstand og gør måske ovenikøbet, at han gør det igen i trods.

Held og lykke - parforhold er hårdt arbejde. Jeg er selv gift på 14 år.

Baby'este hilsner fra Helle (34+6)

SussieThyssen skriver:

Det du må lære er, at forstå dig selv til bunds.
Du er loyalitetsmenneske..bryder man loyaliteten over for dig (du kalder det tillid, men det er det samme) så taber du alt for vedkommende..så enkelt er det. Typisk er det, at der kan gå lang tid før virkningen træder i kraft, men når du pludseligt vender ryggen til og går, så er det definitivt slut. Er det ikke rigtigt??
Og det kan ALDRIG repareres. Fordi du umiddelbart ikke viser noget, siger noget, men bare lever videre, og så pludseligt går, så er der ingen der fatter en dyt af det...mindst af alt din partner.

Det handler ikke om at tilgive, for du tilgiver langt mere end de fleste. Du er large, kan tolerere i det uendelige, så længe et menneske ikke er illoyalt over for dig, dvs gør noget hvor tilliden brydes. Du elsker trofast og loyalt indtil der en dag sker "noget", der knækker tilliden til din partner, at han er illoyal overfor dig.
Som jeg skrev, så kan der godt gå længe før der sker noget, men i virkeligheden, så er skaden allerede sket, det eneste der mangler er, at du ser det i øjnene, pakker dine ting og...går.

Men spørger man dig, efter et stykke tid, så ved du godt selv præcist hvornår det skete, den dag hvor du så på ham og du følte dit hjerte knække, båndet til ham briste, og alt var slut pga en eneste ting.
Det du så skal lære er, at advare hvis du fornemmer at nu er han ekstremt tæt på at bryde loyaliteten, for hvad der betyder alt for dig, betyder nemlig ikke så meget for andre.

Og nej..du skal ikke lære at tilgive..det gør du nemlig let..i det uendelige, dette er blot din grænse, den yderste bastion, og den grænse skal ikke overskrides. Vi har alle ret til at have en grænse.
Men som sagt..du skal bruge noget tid på at finde ud af med dig selv HVOR den grænse går, sådan at du kan genkende den, så du kan advare din partner, hvis den nærmer sig.

Ret mig hvis jeg tager fejl..men det tror jeg nu ikke, at jeg gør.

Kærligst
Sussie

Hold da op... det er jo præcist mig du beskriver..... Er helt i chok.. Men ja jeg må lære at finde ud af hvor min grænse går, det er bare ikke særlig nemt. Tusind tak for svar det var meget brugbart,

BABYPIGEnr4 skriver:

Det er f...... ikke i orden at han bruger de penge som I skal leve for og fordi han har drukket sig fuld ikke kan overholde jeres aftaler, men at han har en tid han skal være hjemme på - hmm jeg ville ikke finde mig i den del og kunne aldrig drømme om at give min mand restriktioner i den retning. Han må vise dig at han er voksen og ansvarlig nok til selv at administrere tid og drikkeri.

Måske handler det om at du tidligere er blevet svigtet. Pas på - forventer du svigt, så kommer de højst sandsynligt. Tillid avler tillid. Selvfølgelig er der nogen man bare ikke kan stole på og dem må man så leve med eller droppe.

Det kunne være I skulle have fælles og hver jeres lommepenge - det fungerer her. Hver måned sætter vi hver et beløb ind på budgetkontoen til mad, benzin og andre fælles udgifter. Vi har aftalt det, så vi har det samme tilbage på hver vores lønkonto bagefter, som så kan bruges til tøj, byture, sjov og ballade. Nogen af pengene fra budgetkontoen ryger videre til vores madskonto, som vi begge har hævekort til og noget til opsparing (ferie, vedligehold, møbler, nye hvidevarer mm.). Vi har hver vores benzinkort, som trækkes hver måned på budgetkontoen. Det fungerer godt.

Husk at gøre det klart hvad der irriterer dig og fortæl hvad du føler, men bliv ikke ved med at slå ham i hovedet med det, fordi du føler dig usikker. Spørg ham selv hvad han synes løsningen er på problemet, så det ikke opstår igen. Skæld ud giver bare modstand og gør måske ovenikøbet, at han gør det igen i trods.

Held og lykke - parforhold er hårdt arbejde. Jeg er selv gift på 14 år.

Baby'este hilsner fra Helle (34+6)

Hejsa

Han havde ikke en tid at kommehjem på, men aftalen var at han ikke skulle i byen da vi skulle en masse.

Jeg høre intet fra ham, hans tlf er slukket og han kontakter mig først næste eftermiddag. Jeg er ikke i tvivl om at han selvfølgelig ikke har lavet noget med nogle andre kvinder, det er blot princippet i at han bryder en aftale med mig og vores fælles børn.

Anonym skriver:

Hold da op... det er jo præcist mig du beskriver..... Er helt i chok.. Men ja jeg må lære at finde ud af hvor min grænse går, det er bare ikke særlig nemt. Tusind tak for svar det var meget brugbart,

Du skal nu ikke være så chokkeret..for det du ser, er mig selv i en nøddeskal..jeg kunne bare genkende mig selv i den korte beskrivelse du gav..det er BANG lige på kornet.
Skriv til mig hvis du har lyst til at snakke..måske kan jeg hjælpe dig til at få en bedre forståelse for dig selv, så du ikke begår de samme fejl og knubs, som jeg selv har måttet gå igennem. Min dør står altid åben

SussieThyssen skriver:

Du skal nu ikke være så chokkeret..for det du ser, er mig selv i en nøddeskal..jeg kunne bare genkende mig selv i den korte beskrivelse du gav..det er BANG lige på kornet.
Skriv til mig hvis du har lyst til at snakke..måske kan jeg hjælpe dig til at få en bedre forståelse for dig selv, så du ikke begår de samme fejl og knubs, som jeg selv har måttet gå igennem. Min dør står altid åben

Tusind tak.. Det vil jeg helt iskkert benytte mig af.. >Jeg håber jegalligevel formår at genetablere tilliden denne gang, men det virker så tomt og ligegyldigt for den er jo allerede brudt. Men vi har børn sammen og jeg ønsker at leve mit liv med ham -som vi havde det før han trodsede mig.

Anonym skriver:

Hejsa

Han havde ikke en tid at kommehjem på, men aftalen var at han ikke skulle i byen da vi skulle en masse.

Jeg høre intet fra ham, hans tlf er slukket og han kontakter mig først næste eftermiddag. Jeg er ikke i tvivl om at han selvfølgelig ikke har lavet noget med nogle andre kvinder, det er blot princippet i at han bryder en aftale med mig og vores fælles børn.

Puha - det er bare ikke i orden. Hvis jeg ikke kunne komme i kontakt med min mand, så ville jeg blive hysterisk. Ikke fordi jeg ringer og tjekker hvad han laver, men der kan jo opstå en nødsituation og hvis I slet ikke har aftalt han skulle i byen Komme hjem næste eftermiddag. Det har jeg aldrig prøvet, men tror jeg ville blive rasende. Jeg tror I skal have en alvorlig snak om hvorvidt han er moden nok til at være far og mand. Det virker som om han glemmer sit ansvar. Han opfører sig da som om han er 15 år gammel.

Føler virkelig med dig

Baby'este hilsner Helle

BABYPIGEnr4 skriver:

Puha - det er bare ikke i orden. Hvis jeg ikke kunne komme i kontakt med min mand, så ville jeg blive hysterisk. Ikke fordi jeg ringer og tjekker hvad han laver, men der kan jo opstå en nødsituation og hvis I slet ikke har aftalt han skulle i byen Komme hjem næste eftermiddag. Det har jeg aldrig prøvet, men tror jeg ville blive rasende. Jeg tror I skal have en alvorlig snak om hvorvidt han er moden nok til at være far og mand. Det virker som om han glemmer sit ansvar. Han opfører sig da som om han er 15 år gammel.

Føler virkelig med dig

Baby'este hilsner Helle

Ja jeg tror det hele lige ramlede for ham og at han havde brug for at føle sig fri igen og det er også fint, men man kunne godt lige have givet besked hjemtil. Jeg var ved at dø af nervøsitet og som jeg nu er bygget så sætte jeg migind i bilen dagen efter og kørte til jeg så hans cykel så jeg vidste hvor han var. (det ved han ikke jeg har gjort )