jeg kan ikke tilgive

Det er lige hvad jeg har og altid har haft problemer med!

Min tidl. kæreste brød tilliden og jeg tilgav ham aldrig og endte med at gå fra ham 2 ÅR senere da jeg stadig ikke kunne komme undenover det brud.

Nu har min nuværende kæreste brudt tilliden og jeg har SÅÅÅ svært ved at se hvordan vi nogensinde skal komme videre, om jeg har lyst til at vi skal komme videre osv. Jeg føler en del af mig er væk/splittet fordi han har gjort mig så ked af det!

Tillidsbrudene har ikke været utroskab og jeg tænker derfor at det er latterligt at jeg ikke kan komme over det

Anonym skriver:

Det er lige hvad jeg har og altid har haft problemer med!

Min tidl. kæreste brød tilliden og jeg tilgav ham aldrig og endte med at gå fra ham 2 ÅR senere da jeg stadig ikke kunne komme undenover det brud.

Nu har min nuværende kæreste brudt tilliden og jeg har SÅÅÅ svært ved at se hvordan vi nogensinde skal komme videre, om jeg har lyst til at vi skal komme videre osv. Jeg føler en del af mig er væk/splittet fordi han har gjort mig så ked af det!

Tillidsbrudene har ikke været utroskab og jeg tænker derfor at det er latterligt at jeg ikke kan komme over det

du kan jo mærke at det er over din grænse, og derved reagere du på det... 

du kan jo bruge lidt tid for dig selv hvor du lige får kigget hele forholdet igennem og evt også ser på hvor meget han betyder for dig og evt også hvor meget han betyder for dig nu efter tillidsbruddet..

du har jo ret til at have en grænse, men har han været klar over den grænse... en god idé er at i lige får snakket om det og at du høre fra hans side hvad der gik igennem hans hovede da han gjorde det der brød tilliden for dit vedkommne.. også bare så du har mulighed for at få en forståelse for det så du evt ikke sidder og bilder dig selv en masse usandheder ind.. det sker nogengange... 

få styr på hvordan du kan forholde dig til ham nu og hvad du skal gøre for at komme over det hvis det er det du ønsker dig. og evt også hvad han kan gøre for at hjælpe dig videre

isabellamor skriver:

du kan jo mærke at det er over din grænse, og derved reagere du på det... 

du kan jo bruge lidt tid for dig selv hvor du lige får kigget hele forholdet igennem og evt også ser på hvor meget han betyder for dig og evt også hvor meget han betyder for dig nu efter tillidsbruddet..

du har jo ret til at have en grænse, men har han været klar over den grænse... en god idé er at i lige får snakket om det og at du høre fra hans side hvad der gik igennem hans hovede da han gjorde det der brød tilliden for dit vedkommne.. også bare så du har mulighed for at få en forståelse for det så du evt ikke sidder og bilder dig selv en masse usandheder ind.. det sker nogengange... 

få styr på hvordan du kan forholde dig til ham nu og hvad du skal gøre for at komme over det hvis det er det du ønsker dig. og evt også hvad han kan gøre for at hjælpe dig videre

Han har godt vidst at det var at træde over min grænse og han siger at han gjorde det fordi han var beruset, ikke kunne sige nej og fordi han ikek ville være den kedelige.. (kom alt for sent hjem på trods af en aftale vi klart havde lavet - hvilket resulterede i at vi måtte aflyse en masse de næstkommende dage og de penge vi skulle leve for blev brugt på sprut!)

Jeg har også oplevet nogle store tillidsbrud med min kæreste - og der blev "reglerne strammet". Hvilket han var helt inforstået med, for han kunne sagtens se sine fejl og ville gerne rette op på dem.Det er noget vi snakkede rigtig meget om - og det skete flere gange, men vi vil gerne hinanden, så til sidst var reglerne meget stramme.Men det hjalp. Lidt efter lidt som tilliden blev bygget op igen, "slap jeg grebet" og han fik sådan set mere frihed.Den dag i dag stoler jeg næsten fuldt ud på ham igen Jeg håber at det var forståeligt. En meget lang historie som skulle gøres meget kort

Ditte_Marie skriver:

Jeg har også oplevet nogle store tillidsbrud med min kæreste - og der blev "reglerne strammet". Hvilket han var helt inforstået med, for han kunne sagtens se sine fejl og ville gerne rette op på dem.Det er noget vi snakkede rigtig meget om - og det skete flere gange, men vi vil gerne hinanden, så til sidst var reglerne meget stramme.Men det hjalp. Lidt efter lidt som tilliden blev bygget op igen, "slap jeg grebet" og han fik sådan set mere frihed.Den dag i dag stoler jeg næsten fuldt ud på ham igen Jeg håber at det var forståeligt. En meget lang historie som skulle gøres meget kort

tal fordi du deler dine egne erfaringer.

Jeg er bare bange for at han gør det igen og igen og igen.. Reglerne er også strammet op her, men det g¨r jo også ud over mig - jeg kan ikke tillade mig at gøre det jeg ikke vil have at han gør jo. Og sådan ved jeg ikke om jeg vil leve mit liv. åhh det er svært.

Anonym skriver:

Han har godt vidst at det var at træde over min grænse og han siger at han gjorde det fordi han var beruset, ikke kunne sige nej og fordi han ikek ville være den kedelige.. (kom alt for sent hjem på trods af en aftale vi klart havde lavet - hvilket resulterede i at vi måtte aflyse en masse de næstkommende dage og de penge vi skulle leve for blev brugt på sprut!)

okay... så han brugte jeres penge og kom for sent hjem..

jeg kan godt se at den med at bruge pengene den er slem. men så må han jo komme igang med at få nogle slanter hjem så han kan sørge for at i overlever resten af måneden.

det der med tidsbegrænsning for en bytur for sin kæreste, det forstår jeg godt at han ikke overholdte. hvem gider at flytte hjemmefra med tidsbegrænsning for at finde en kæreste der nærmest sætter en tidsbegrænsning for hvornår han skal være hjemme. han er vel en voksen mand og han bestemmer jo selv hvornår han vil være hjemme.. 

sådan ser jeg på det.. 

havde i lavet en aftale gjorde han det måske bare for at "få lov til" at komme afsted. 

at give sin kæreste restriktioner er no go.. og så forstår jeg godt at han blev væk. 

isabellamor skriver:

okay... så han brugte jeres penge og kom for sent hjem..

jeg kan godt se at den med at bruge pengene den er slem. men så må han jo komme igang med at få nogle slanter hjem så han kan sørge for at i overlever resten af måneden.

det der med tidsbegrænsning for en bytur for sin kæreste, det forstår jeg godt at han ikke overholdte. hvem gider at flytte hjemmefra med tidsbegrænsning for at finde en kæreste der nærmest sætter en tidsbegrænsning for hvornår han skal være hjemme. han er vel en voksen mand og han bestemmer jo selv hvornår han vil være hjemme.. 

sådan ser jeg på det.. 

havde i lavet en aftale gjorde han det måske bare for at "få lov til" at komme afsted. 

at give sin kæreste restriktioner er no go.. og så forstår jeg godt at han blev væk. 

hahah der var ingen tidsbegrænsning på, men aftalen var at han ikke skulle i byen da vi ikek havde råd og vi skulle en masse om søndagen som vi så blev nødt til at aflyse fordi jeg intet hørte fra ham før søndag sent eftermiddag.!

Anonym skriver:

hahah der var ingen tidsbegrænsning på, men aftalen var at han ikke skulle i byen da vi ikek havde råd og vi skulle en masse om søndagen som vi så blev nødt til at aflyse fordi jeg intet hørte fra ham før søndag sent eftermiddag.!

årrh okay så misforstod jeg.. 

ja det er da mega unfair at han bryder tilliden..

hvad har han sagt efterfølgende?

isabellamor skriver:

årrh okay så misforstod jeg.. 

ja det er da mega unfair at han bryder tilliden..

hvad har han sagt efterfølgende?

at han aldrig gør det igen, at han har fået sog en lærestreg osv. Men jeg tænker bare at hans belæg for at skide på os herhjemme var at han ikke kunne sige nej, det kan han vel så heller ikke næste gang.. hmm..

Anonym skriver:

at han aldrig gør det igen, at han har fået sog en lærestreg osv. Men jeg tænker bare at hans belæg for at skide på os herhjemme var at han ikke kunne sige nej, det kan han vel så heller ikke næste gang.. hmm..

han må få sig noget rygrad så., for han kan jo godt finde ud af at sige ned til dig lader det til.. såå kan han vel også finde ud af at sige nej til sine venner. det er jo fristelser hver dag man mere eller mindre bliver nødt til at sige nej til for at f.eks i jeres tilfælde at have penge til mad osv.. 

og så en sidebemærkning jeg syntes i kan gøre fremover så det ikke sker igen..

vi gør det at vi hver måned lægger penge til side..  4000 kroner to voksne og et lille barn på 8 mdr. det er rigeligt til mad og div husholdningsting som vaskepulver, toiletpapir, bleer. osv

og så laver vi en madplan og handler en gang om ugen. og de penge der er til overs lægger vi til side til noget vi sparer op til.. 

eller man kunne spare op til at komme ud og spise eller noget andet... det bestemmer man selv.. på den måde vil i ALTID, ligegyldigt hvad, have penge til mad... og ved at lave den der madplan så sparer man sindssygt mange penge fordi man kan købe ind så man kan genbruge nogle af de ting man har købt og derved undgår madspild.. 

forsøg at finde en ordning hvor at tilliden ikke kan blive brudt igen. og det kunne evt være en god løsning så du i det mindste altid ved at penge til mad er der nok af.. og så gælder det om at gemme bonnerne og tælle op hvis det er man vil det.