Trodsalder - når Mor bare får NOK!!!

forår skriver:

Hej

jeg vil bare lige sige at du overhovedet ikke er alene om de følelser.

Jeg er alene med min datter som fylder 2år til november, og hun kan dælme osse kører mig rundt i ringen, så jeg kan blive på grænsen af sindsyge!

Det kan være så hårdt at opdrage at jeg tit er lige ved at opgive....altså at opdrage.

Jeg forstå godt mine veninder nu som havde børn før mig som sagde at man ikke kan vinde alle kampe på en gang, men må vinde kampene i små omgange...

Nåh ville egentlig bare give dig en og sige at du ikke er alene.

Tak det betyder meget at vide at andre også kan få de følelser af frustration og afmagt, og ja nogle gange er det lige før man har lyst til at opgive og sige " SÅ ÆD DOG DEN S..... PAKKE PÅLÆGSCHOKOLADE TIL MORGENMAD!!!" (kommer af min søn VILLE have pålægschokolade på morgenbrødet idag (hvilket han fik lov til et stykke pga Far har fødselsdag og vi hyggede med rundstykker - men 1 stykke var jo ikke nok for knægten, vi holdt fast i vores nej til flere og morgenen endte i et dejligt skrigeri fra hysterisk barn)

Anonym skriver:

Er jeg den eneste forælder herinde der til tider kan tænke "ejjj hvorfor reagerede jeg også sådan?"..

Sagen er den at min dreng på 2 år i den grad prøver grænser af hele tiden! Han er på HELE dagen, vi starter om morgenen hvor noget hurtigt kan gå galt hvis jeg fx sætter havregryn på bordet når han ville ha gjort det... Resten af dagen løber han efter mig hele tiden (næsten) - går jeg på toilet går han med, står og roder i alle skabe og skuffer imens, sidder jeg og er ved min computer vil han trykke på alle knapperne, ser jeg tv - vil han se Postmand Per, Støvsuger jeg skal han gå rundt efter mig... Efter aftensmaden vil han have æbler, så får han det, nej så vil han hellere ha en bolle, eller en kiks... Ja han finder på noget hele tiden.

Og ja jeg NYDER det da langt de fleste dage at have en nysgerrig dreng der gerne deltager i alle huslige pligter Men nogle gange er jeg ved at blive sindssyg...!

Er jeg den eneste der har det sådan?! (er jeg nok ikke)

Men nogle gange synes jeg weekenderne kan være temmelig trælse... 

Jeg slår ALDRIG mit barn, og råber heller ikke - MEN nøj hvor kan jeg blive irriteret!! Synes jeg skælder ud hele dagen, siger nej, kæmper kampe med skrigende unge der fx ikke vil have ren ble på, her til aften ville han ikke sove - han skreg hysterisk og råbte rigtig kommanderende "Mor! "mor!" og når jeg kom griner han bare... Tilsidst blev jeg så irriteret at jeg hårdt rev døren op ind til ham da jeg skulle derind for 10000 gang, og sagde hårdt at NU er det nok nu vil jeg have han skal ligge sig ned!!! " Så gik jeg ud - siden da har han ikke grædt og nu har jeg så dårlig samvittighed over jeg lukkede døren så hårdt op

Han får rigeligt af opmærksomhed i løbet af dagen, kys, kram og vi leger meget med ham -  nogle gange tænker jeg han er al for forvændt, og kræver opmærksomhed konstant

Han er en dejlig dreng, uden tvivl! Men vi har begge temperament (min søn og jeg) og han kan køre mig helt derud hvor jeg bare har lyst til at skrige af raseri/frustration. (Selvfølgelig behersker jeg mig hver gang selvom jeg brænder op indeni!!) Og enkelte gange (som i aften) ender det med jeg gør noget "dumt" som fx det med at "flå døren op".

øv den dårlige samvttighed

vil give Sussie ret

den med time out den virker, har dog ikke prøvet den på tinke endnu (hun er 20mdr) men marcus-emil (5år) virker den på hver gang, og vælg et kedeligt sted hvor de stadig kan se familien

det sjove er at når de først fatter time out'en så skal de nok sørge for ikke at komme derhen igen,

hvilket jeg jo synes er hylende morsomt efter som at der jo ikke sker noget,

andet end at de sidder et kedeligt sted

(det antal minutter som de er år, 2år =2 min)

men det er måske det, at de ikke må være med mere, der gør så "ondt"

men tro mig du er ikke alene, ihh jeg har også kommet til at åbne/lukke døre hurtigt

mit temperment løber også af med mig engang imellem og lille pigen har arvet det så det ser kønt ud en gang i mellem

jeg tør godt indrømme at jeg har slået hånden på væggen en enkel gang i raseri, bare for at komme af med det (uden pigen så det)

Anonym skriver:

arg det må du ikke sige Sussie!! Troede de her kampe stoppede ved 3-4 års alderen?!

Hmm de andre er nok en anden slags kampe, tvivler på en teenager ligger sig i superbrugsen på gulvet og skriger og sparker- håber jeg da ik hvertfald!

Vi bruger også den med "time-out" som ikke rigtig er time out, men som du siger "ud i gangen og køle af". Fx kaster han for tiden med ALT! Mad, legetøj, papir, ja alt... Jeg gider det simpelthen ikke mere, og beder ham om at samle det op efter sig selv, han siger selvfølgelig nej... Og sådan spørger jeg så 2-3 gange pænt, samler han det ikke op, ja så går vi ud i gangen og sætter ham, og efter 30 sek, går han ind og samler tingene op igen..

Grr.... Hvorfor fik man børn Ej selvfølgelig elsker man dem overalt på jorden! og et kys kan få en til at glemme 100 hysteriske anfald...

Åhh jo..selvfølgelig er oprørerne anderledes, men de er stadig oprør, så det er bare to sider af samme sag...bare vent og se

Nå vil ikke tage modet fra dig, men hver periode, sin charme, som man siger

Men ja..føler enormt med dig.
Vil anbefale dig at læse Bil Cosby's bog "Mit liv som far"

Anonym skriver:

Tak! Det er utrolig rart at vide man ikke er ene

Jeg synes at det kan være så hårdt og nej hvor kan jeg da bare føle mig som en lorte mor om aftenen, når hun er kommet i seng

Anonym skriver:

Tak det betyder meget at vide at andre også kan få de følelser af frustration og afmagt, og ja nogle gange er det lige før man har lyst til at opgive og sige " SÅ ÆD DOG DEN S..... PAKKE PÅLÆGSCHOKOLADE TIL MORGENMAD!!!" (kommer af min søn VILLE have pålægschokolade på morgenbrødet idag (hvilket han fik lov til et stykke pga Far har fødselsdag og vi hyggede med rundstykker - men 1 stykke var jo ikke nok for knægten, vi holdt fast i vores nej til flere og morgenen endte i et dejligt skrigeri fra hysterisk barn)

uha ja...de der mad situationer er bare sååå dejlige.

Min datter flippede fuldstændig for et par dage siden, da vi skulle spise aftensmad. Jeg havde stået med ryggen til hende, mens jeg øsede mad på vores tallerkener, da jeg se vende mig om, har pigebarnet napset en clemmentin og ædt halvdelen af den....med skræld og det hele! Da jeg så tager den fra hende går hun helt amok!...det ender med at hun næsten ingen mad fik fordi hun var så sur...

jeg skrællede enda en nu clemmentin til hende, men næh nej den ville frøkenen ski da ikke ha.

millesofie skriver:

vil give Sussie ret

den med time out den virker, har dog ikke prøvet den på tinke endnu (hun er 20mdr) men marcus-emil (5år) virker den på hver gang, og vælg et kedeligt sted hvor de stadig kan se familien

det sjove er at når de først fatter time out'en så skal de nok sørge for ikke at komme derhen igen,

hvilket jeg jo synes er hylende morsomt efter som at der jo ikke sker noget,

andet end at de sidder et kedeligt sted

(det antal minutter som de er år, 2år =2 min)

men det er måske det, at de ikke må være med mere, der gør så "ondt"

men tro mig du er ikke alene, ihh jeg har også kommet til at åbne/lukke døre hurtigt

mit temperment løber også af med mig engang imellem og lille pigen har arvet det så det ser kønt ud en gang i mellem

jeg tør godt indrømme at jeg har slået hånden på væggen en enkel gang i raseri, bare for at komme af med det (uden pigen så det)

 

Hehe vil helt klart gøre brug af time out! Gør vi egentlig allerede - er nødvendigt, for ja det "skræmmer" dem selvom der jo ikke sker noget slemt

Jeg har endnu ikke slået hånden ind i væggen, jeg plejer at gå udenfor - gå lidt væk så jeg IKKE kan høre han skriger, hjælper med lidt luft. (gør jeg selvfølgelig kun hvis Far er hjemme)

Jeg har af og til en kamp uden lige med at få ham i sin autostol! Og han er jo så stor nu at jeg nærmest intet kan gøre for han gør sig stiv og nægter og sætte sig ned, hvad gør man så?! Knægten skal jo spændes fast, jeg har engang "råbt"/sagt meget hårdt lige ind i hovedet på ham at " NU SÆTTER DU DIG SIMPELTHEN NED INDEN MOR BLIVER SINDSSYG!!! "  Der blev han vidst lidt paf.. Men grrr... hvad gør man lige i sådan en situation?!

SussieThyssen skriver:

Åhh jo..selvfølgelig er oprørerne anderledes, men de er stadig oprør, så det er bare to sider af samme sag...bare vent og se

Nå vil ikke tage modet fra dig, men hver periode, sin charme, som man siger

Men ja..føler enormt med dig.
Vil anbefale dig at læse Bil Cosby's bog "Mit liv som far"

Hehe puhaaaa.. Håber sådan at den der "små børn små problemer, store børn store problemer" IKKE passer, for pyha så får jeg min sag for

afrobabies skriver:

Jeg synes at det kan være så hårdt og nej hvor kan jeg da bare føle mig som en lorte mor om aftenen, når hun er kommet i seng

Præcis... så sidder man med sin dårlige samvittighed og har lyst til at vække dem for at sidde og kramme og kysse dem

Anonym skriver:

Hehe puhaaaa.. Håber sådan at den der "små børn små problemer, store børn store problemer" IKKE passer, for pyha så får jeg min sag for

 

Hvis det kan trøste dig, så er drenge ikke nær så slemme som piger..det kan jeg skrive under på, atså når de nærmer sig puberteten 

forår skriver:

uha ja...de der mad situationer er bare sååå dejlige.

Min datter flippede fuldstændig for et par dage siden, da vi skulle spise aftensmad. Jeg havde stået med ryggen til hende, mens jeg øsede mad på vores tallerkener, da jeg se vende mig om, har pigebarnet napset en clemmentin og ædt halvdelen af den....med skræld og det hele! Da jeg så tager den fra hende går hun helt amok!...det ender med at hun næsten ingen mad fik fordi hun var så sur...

jeg skrællede enda en nu clemmentin til hende, men næh nej den ville frøkenen ski da ikke ha.

Hehe ja hvordan kunne du dog også tillade dig at skrælle clemtinen??!!! Fy... dårlig mor

Ej jeg kender det... Her er knægten altid MEGA sulten, sådan ca 15 min før vi skal spise... Og vil have ALT!!

Har fundet ud af det hjælper at give ham en skål med ærter, de tager længere tid at spise (bortset fra de gange han kaster dem rundt på gulvet så er kampen lige pludselig meget værre, da jeg vil have han selv samler dem op)