Trodsalder - når Mor bare får NOK!!!

Er jeg den eneste forælder herinde der til tider kan tænke "ejjj hvorfor reagerede jeg også sådan?"..

Sagen er den at min dreng på 2 år i den grad prøver grænser af hele tiden! Han er på HELE dagen, vi starter om morgenen hvor noget hurtigt kan gå galt hvis jeg fx sætter havregryn på bordet når han ville ha gjort det... Resten af dagen løber han efter mig hele tiden (næsten) - går jeg på toilet går han med, står og roder i alle skabe og skuffer imens, sidder jeg og er ved min computer vil han trykke på alle knapperne, ser jeg tv - vil han se Postmand Per, Støvsuger jeg skal han gå rundt efter mig... Efter aftensmaden vil han have æbler, så får han det, nej så vil han hellere ha en bolle, eller en kiks... Ja han finder på noget hele tiden.

Og ja jeg NYDER det da langt de fleste dage at have en nysgerrig dreng der gerne deltager i alle huslige pligter Men nogle gange er jeg ved at blive sindssyg...!

Er jeg den eneste der har det sådan?! (er jeg nok ikke)

Men nogle gange synes jeg weekenderne kan være temmelig trælse... 

Jeg slår ALDRIG mit barn, og råber heller ikke - MEN nøj hvor kan jeg blive irriteret!! Synes jeg skælder ud hele dagen, siger nej, kæmper kampe med skrigende unge der fx ikke vil have ren ble på, her til aften ville han ikke sove - han skreg hysterisk og råbte rigtig kommanderende "Mor! "mor!" og når jeg kom griner han bare... Tilsidst blev jeg så irriteret at jeg hårdt rev døren op ind til ham da jeg skulle derind for 10000 gang, og sagde hårdt at NU er det nok nu vil jeg have han skal ligge sig ned!!! " Så gik jeg ud - siden da har han ikke grædt og nu har jeg så dårlig samvittighed over jeg lukkede døren så hårdt op

Han får rigeligt af opmærksomhed i løbet af dagen, kys, kram og vi leger meget med ham -  nogle gange tænker jeg han er al for forvændt, og kræver opmærksomhed konstant

Han er en dejlig dreng, uden tvivl! Men vi har begge temperament (min søn og jeg) og han kan køre mig helt derud hvor jeg bare har lyst til at skrige af raseri/frustration. (Selvfølgelig behersker jeg mig hver gang selvom jeg brænder op indeni!!) Og enkelte gange (som i aften) ender det med jeg gør noget "dumt" som fx det med at "flå døren op".

øv den dårlige samvttighed

Anonym skriver:

Er jeg den eneste forælder herinde der til tider kan tænke "ejjj hvorfor reagerede jeg også sådan?"..

Sagen er den at min dreng på 2 år i den grad prøver grænser af hele tiden! Han er på HELE dagen, vi starter om morgenen hvor noget hurtigt kan gå galt hvis jeg fx sætter havregryn på bordet når han ville ha gjort det... Resten af dagen løber han efter mig hele tiden (næsten) - går jeg på toilet går han med, står og roder i alle skabe og skuffer imens, sidder jeg og er ved min computer vil han trykke på alle knapperne, ser jeg tv - vil han se Postmand Per, Støvsuger jeg skal han gå rundt efter mig... Efter aftensmaden vil han have æbler, så får han det, nej så vil han hellere ha en bolle, eller en kiks... Ja han finder på noget hele tiden.

Og ja jeg NYDER det da langt de fleste dage at have en nysgerrig dreng der gerne deltager i alle huslige pligter Men nogle gange er jeg ved at blive sindssyg...!

Er jeg den eneste der har det sådan?! (er jeg nok ikke)

Men nogle gange synes jeg weekenderne kan være temmelig trælse... 

Jeg slår ALDRIG mit barn, og råber heller ikke - MEN nøj hvor kan jeg blive irriteret!! Synes jeg skælder ud hele dagen, siger nej, kæmper kampe med skrigende unge der fx ikke vil have ren ble på, her til aften ville han ikke sove - han skreg hysterisk og råbte rigtig kommanderende "Mor! "mor!" og når jeg kom griner han bare... Tilsidst blev jeg så irriteret at jeg hårdt rev døren op ind til ham da jeg skulle derind for 10000 gang, og sagde hårdt at NU er det nok nu vil jeg have han skal ligge sig ned!!! " Så gik jeg ud - siden da har han ikke grædt og nu har jeg så dårlig samvittighed over jeg lukkede døren så hårdt op

Han får rigeligt af opmærksomhed i løbet af dagen, kys, kram og vi leger meget med ham -  nogle gange tænker jeg han er al for forvændt, og kræver opmærksomhed konstant

Han er en dejlig dreng, uden tvivl! Men vi har begge temperament (min søn og jeg) og han kan køre mig helt derud hvor jeg bare har lyst til at skrige af raseri/frustration. (Selvfølgelig behersker jeg mig hver gang selvom jeg brænder op indeni!!) Og enkelte gange (som i aften) ender det med jeg gør noget "dumt" som fx det med at "flå døren op".

øv den dårlige samvttighed

DU har lov til at sige fra, og han vidste tilsyneladende godt selv, at det ikke var i orden sådan at skrige efter dig, når man skal sove. Når man har givet mange chancer, så kan det være svært at tælle til 3 Men men men... de små er inde i en udviklingsperiode, så de prøver konstant grænser af. Derfor er det også vigtigt, at de får grænserne at vide. Den måde, som du tacklede det på her til aften, var ren impuls.. du er frustreret og åbner døren hårdt. Det er skam bare en menneskelig impuls / reaktion på det at være frustreret.

Jeg tror ikke drengen tænker over dette i morgen... der er det glemt. Han ved godt selv, at det ikke er ok at stå og skrige på dig, når han så bare ler, når du kommer. Han drillede og prøvede grænser... du viste ham, at det ikke er ok

Lisbeth85 skriver:

DU har lov til at sige fra, og han vidste tilsyneladende godt selv, at det ikke var i orden sådan at skrige efter dig, når man skal sove. Når man har givet mange chancer, så kan det være svært at tælle til 3 Men men men... de små er inde i en udviklingsperiode, så de prøver konstant grænser af. Derfor er det også vigtigt, at de får grænserne at vide. Den måde, som du tacklede det på her til aften, var ren impuls.. du er frustreret og åbner døren hårdt. Det er skam bare en menneskelig impuls / reaktion på det at være frustreret.

Jeg tror ikke drengen tænker over dette i morgen... der er det glemt. Han ved godt selv, at det ikke er ok at stå og skrige på dig, når han så bare ler, når du kommer. Han drillede og prøvede grænser... du viste ham, at det ikke er ok

Tak for svarOg ja pyha hvor der prøves grænser af! Nogle dage er jeg bare helt cool og synes jeg tackler det hele super flot, andre dage hvor jeg måske selv er stresset og træt ja puha der er lunten noget kortere...

Tak for dine "trøstende" ord - og ja han har forhåbentlig glemt min irritation i morgen

Først et trøsteknus til den søde og dumme mor  

Og så kan jeg kun sige "OM jeg kan huske det..det er en helvedsperiode!"
Og det værste er, at man får en igen, når de er omkring 5-6 år og igen når de nærmer sig puperteten..suk!

Men...man elsker dem jo alligevel.
Anyway..du må gro hår på brystet, køre masser af timeouts, evt have et område hvor du netop har timeoutområde.
I vores hjem har det altid været entreen.
Og så må trolden ryge derud..når det bliver for meget.
Og ja..man har bare en periode hvor man føler man skælder ud fra morgen til aften.
Men prøv at lade være. Bare sig NEJ og se barnet i øjnene, fjern det. Og efter 3. nej, så ud i gangen eller hvad du nu vil vælge at bruge.

Heldigvis vokser de fra det, men..der går noget tid.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Er jeg den eneste forælder herinde der til tider kan tænke "ejjj hvorfor reagerede jeg også sådan?"..

Sagen er den at min dreng på 2 år i den grad prøver grænser af hele tiden! Han er på HELE dagen, vi starter om morgenen hvor noget hurtigt kan gå galt hvis jeg fx sætter havregryn på bordet når han ville ha gjort det... Resten af dagen løber han efter mig hele tiden (næsten) - går jeg på toilet går han med, står og roder i alle skabe og skuffer imens, sidder jeg og er ved min computer vil han trykke på alle knapperne, ser jeg tv - vil han se Postmand Per, Støvsuger jeg skal han gå rundt efter mig... Efter aftensmaden vil han have æbler, så får han det, nej så vil han hellere ha en bolle, eller en kiks... Ja han finder på noget hele tiden.

Og ja jeg NYDER det da langt de fleste dage at have en nysgerrig dreng der gerne deltager i alle huslige pligter Men nogle gange er jeg ved at blive sindssyg...!

Er jeg den eneste der har det sådan?! (er jeg nok ikke)

Men nogle gange synes jeg weekenderne kan være temmelig trælse... 

Jeg slår ALDRIG mit barn, og råber heller ikke - MEN nøj hvor kan jeg blive irriteret!! Synes jeg skælder ud hele dagen, siger nej, kæmper kampe med skrigende unge der fx ikke vil have ren ble på, her til aften ville han ikke sove - han skreg hysterisk og råbte rigtig kommanderende "Mor! "mor!" og når jeg kom griner han bare... Tilsidst blev jeg så irriteret at jeg hårdt rev døren op ind til ham da jeg skulle derind for 10000 gang, og sagde hårdt at NU er det nok nu vil jeg have han skal ligge sig ned!!! " Så gik jeg ud - siden da har han ikke grædt og nu har jeg så dårlig samvittighed over jeg lukkede døren så hårdt op

Han får rigeligt af opmærksomhed i løbet af dagen, kys, kram og vi leger meget med ham -  nogle gange tænker jeg han er al for forvændt, og kræver opmærksomhed konstant

Han er en dejlig dreng, uden tvivl! Men vi har begge temperament (min søn og jeg) og han kan køre mig helt derud hvor jeg bare har lyst til at skrige af raseri/frustration. (Selvfølgelig behersker jeg mig hver gang selvom jeg brænder op indeni!!) Og enkelte gange (som i aften) ender det med jeg gør noget "dumt" som fx det med at "flå døren op".

øv den dårlige samvttighed

Ville bare lige sige at du er da så absolut ikke alene Jeg har godt nok også mange ture herhjemme med min ældste datter.

Kram

Og vi har bestemt mange ture med vores på nu snart 4 år
Jeg kan indimellem blive så hidsig.... Vi er jo og¨så bare mennesker.

Du er ikke alene

Anonym skriver:

Er jeg den eneste forælder herinde der til tider kan tænke "ejjj hvorfor reagerede jeg også sådan?"..

Sagen er den at min dreng på 2 år i den grad prøver grænser af hele tiden! Han er på HELE dagen, vi starter om morgenen hvor noget hurtigt kan gå galt hvis jeg fx sætter havregryn på bordet når han ville ha gjort det... Resten af dagen løber han efter mig hele tiden (næsten) - går jeg på toilet går han med, står og roder i alle skabe og skuffer imens, sidder jeg og er ved min computer vil han trykke på alle knapperne, ser jeg tv - vil han se Postmand Per, Støvsuger jeg skal han gå rundt efter mig... Efter aftensmaden vil han have æbler, så får han det, nej så vil han hellere ha en bolle, eller en kiks... Ja han finder på noget hele tiden.

Og ja jeg NYDER det da langt de fleste dage at have en nysgerrig dreng der gerne deltager i alle huslige pligter Men nogle gange er jeg ved at blive sindssyg...!

Er jeg den eneste der har det sådan?! (er jeg nok ikke)

Men nogle gange synes jeg weekenderne kan være temmelig trælse... 

Jeg slår ALDRIG mit barn, og råber heller ikke - MEN nøj hvor kan jeg blive irriteret!! Synes jeg skælder ud hele dagen, siger nej, kæmper kampe med skrigende unge der fx ikke vil have ren ble på, her til aften ville han ikke sove - han skreg hysterisk og råbte rigtig kommanderende "Mor! "mor!" og når jeg kom griner han bare... Tilsidst blev jeg så irriteret at jeg hårdt rev døren op ind til ham da jeg skulle derind for 10000 gang, og sagde hårdt at NU er det nok nu vil jeg have han skal ligge sig ned!!! " Så gik jeg ud - siden da har han ikke grædt og nu har jeg så dårlig samvittighed over jeg lukkede døren så hårdt op

Han får rigeligt af opmærksomhed i løbet af dagen, kys, kram og vi leger meget med ham -  nogle gange tænker jeg han er al for forvændt, og kræver opmærksomhed konstant

Han er en dejlig dreng, uden tvivl! Men vi har begge temperament (min søn og jeg) og han kan køre mig helt derud hvor jeg bare har lyst til at skrige af raseri/frustration. (Selvfølgelig behersker jeg mig hver gang selvom jeg brænder op indeni!!) Og enkelte gange (som i aften) ender det med jeg gør noget "dumt" som fx det med at "flå døren op".

øv den dårlige samvttighed

Hej

jeg vil bare lige sige at du overhovedet ikke er alene om de følelser.

Jeg er alene med min datter som fylder 2år til november, og hun kan dælme osse kører mig rundt i ringen, så jeg kan blive på grænsen af sindsyge!

Det kan være så hårdt at opdrage at jeg tit er lige ved at opgive....altså at opdrage.

Jeg forstå godt mine veninder nu som havde børn før mig som sagde at man ikke kan vinde alle kampe på en gang, men må vinde kampene i små omgange...

Nåh ville egentlig bare give dig en og sige at du ikke er alene.

SussieThyssen skriver:

Først et trøsteknus til den søde og dumme mor  

Og så kan jeg kun sige "OM jeg kan huske det..det er en helvedsperiode!"
Og det værste er, at man får en igen, når de er omkring 5-6 år og igen når de nærmer sig puperteten..suk!

Men...man elsker dem jo alligevel.
Anyway..du må gro hår på brystet, køre masser af timeouts, evt have et område hvor du netop har timeoutområde.
I vores hjem har det altid været entreen.
Og så må trolden ryge derud..når det bliver for meget.
Og ja..man har bare en periode hvor man føler man skælder ud fra morgen til aften.
Men prøv at lade være. Bare sig NEJ og se barnet i øjnene, fjern det. Og efter 3. nej, så ud i gangen eller hvad du nu vil vælge at bruge.

Heldigvis vokser de fra det, men..der går noget tid.

Kærligst
Sussie

arg det må du ikke sige Sussie!! Troede de her kampe stoppede ved 3-4 års alderen?!

Hmm de andre er nok en anden slags kampe, tvivler på en teenager ligger sig i superbrugsen på gulvet og skriger og sparker- håber jeg da ik hvertfald!

Vi bruger også den med "time-out" som ikke rigtig er time out, men som du siger "ud i gangen og køle af". Fx kaster han for tiden med ALT! Mad, legetøj, papir, ja alt... Jeg gider det simpelthen ikke mere, og beder ham om at samle det op efter sig selv, han siger selvfølgelig nej... Og sådan spørger jeg så 2-3 gange pænt, samler han det ikke op, ja så går vi ud i gangen og sætter ham, og efter 30 sek, går han ind og samler tingene op igen..

Grr.... Hvorfor fik man børn Ej selvfølgelig elsker man dem overalt på jorden! og et kys kan få en til at glemme 100 hysteriske anfald...

afrobabies skriver:

Ville bare lige sige at du er da så absolut ikke alene Jeg har godt nok også mange ture herhjemme med min ældste datter.

Kram

Tak! Det er utrolig rart at vide man ikke er ene

Georgia skriver:

Og vi har bestemt mange ture med vores på nu snart 4 år
Jeg kan indimellem blive så hidsig.... Vi er jo og¨så bare mennesker.

Du er ikke alene

4 år? burde det så ikke stilne af

Dejligt at høre jeg ikke er den eneste der kan blive temmelig hidsig