Lidt om hvad Enhedslisten i virkeligheden står op og støtter op om - har fremhævet med rødt hvad jeg selv er meget begejstret for 
Enhedslisten betegner sig selv som et demokratisk socialistisk parti. Partiet indtager ofte et særstandpunkt i forhold til de øvrige partier i Folketinget, og har som erklæret princip ved afstemninger og forlig, at man stemmer for enhver forbedring og imod enhver forringelse. I tråd med dette vedtog partiet på sit landsmøde i 2010 at man hvis Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister efter næste folketingsvalg vil kunne stemme for en 'rød'finanslov, der ikke indeholder forringelser.
Partiet har siden stiftelsen prioriteret miljøområdet. Da Svend Auken i 1996 kom med at forslag til at halvere CO2-udledningen, kom Enhedslisten således med sin egen energiplan, der skulle stoppe halmafbrænding og sikre opførelsen af flere vindmøller. Målet var, at Danmark i 2030 udelukkende skulle forsynes af vedvarende energikilder.
Partiet støtter også økologi og foreslog økologisk mad i børnehaverne under kommunalvalget 2009. Ved klimatopmødet kritiserede partiet Danmarks indsats for en grønnere politik. I sit partiprogram Miljøet omkring dig : Opfylder din kommune og dit amt minimumskravene? skriver partiet, at det vil gå længere for at beskytte drikkevandet ved at lægge større afgift på kvælstof og forebygge forurenende kilder og fjerne allerede eksisterende.
Partiet lægger stor vægt på at bekæmpe social ulighed og fattigdom, ligesom man er tilhænger af at styrke og udbygge velfærdssamfundet.Værdipolitisk går partiet ind for mere plads til alle former for forskellighed, bl.a. køn, seksualitet og handicap. De går også ind for en større offentlig sektor for at forhindre nedslidning af nuværende ansatte.
Folk skal selv kunne vælge, hvornår de vil tage en uddannelse, og partiet er modstander af brugerbetaling, som de mener skader folks muligheder for at kunne skaffe sig en uddannelse. Partiet ser ikke arbejdsløshed lig med dovenskab og vil afskaffe tvangsaktivering.
Enhedslisten er tilhænger af en liberal udlændingepolitik, herunder afskaffelse af 24-års-reglen og tilknytningskravet samt genindførelse af modersmålsundervisning. På disse områder deler partiet til dels holdninger med Det Radikale Venstre. Johanne Schmidt-Nielsen opfordrede i forbindelse med hjemsendelsen af en gruppe irakiskeasylansøgere til, at man skjulte dem illegalt, og efter Kosovokrigen krævede partiet, at Danmark påtog sig et medansvar i forhold til at huse flytningene. Partiet indgik derfor et forlig med den daværende SR-regering, der indebar at 1.500 flygtninge fik opholdstilladelse i Danmark.
Religion blev et omdiskuteret tema i Enhedslisten, da Asmaa Abdol-Hamid stillede op for partiet. Debatten gik internt på, hvorvidt partiet var anti-religiøst, religionskritisk eller ikke-religiøst. Konklusionen blev, at partiet er ikke-religiøst. Politisk arbejder partiet for religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat.
Enhedslisten ønsker en ny udenrigspolitik, der tager udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne, som efter partiets opfattelse ikke er blevet prioriteret i den hidtidige udenrigspolitik. Endvidere ønskler partiet en højere og mere aktiv støtte til de fattigste lande, og har på denne baggrund fremsat forslag om en fordobling af Ulandsbistanden. Enhedslisten mener, at Danmark bør melde sig ud af NATO.
Partiet har som grundlæggende princip, at fred er at foretrække frem for krig og har derfor fra starten været modstander af Danmarks deltagelse i både krigene i Afghanistan og Irak. Princippet blev udfordret den 19. marts 2011, da partiet i Folketinget stemte for dansk deltagelse i den FN - sanktionerede militære indsats i Libyen, som skulle beskytte civilbefolkningen mod overgreb fra Muammar al-Gaddafis styrker. Selv om Frank Aaen aktivt arbejdede for en hurtig våbenhvile, førte beslutningen til både ekstern og intern kritik, og efter at NATO var gået ind i aktionen, trak Enhedslisten sin støtte til indsatsen tilbage.
I forhold til EU arbejder Enhedslisten for at unionen opløses og at Danmark som led heri melder sig ud af samarbejdet, som man mener er alt for kapitalistk funderet. Søren Søndergaard er medlem af Enhedslisten og medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, mens andre medlemmer af partiet har været aktive i JuniBevægelsen.
Enhedslisten er medlem af både Party of the European Left og European Anticapitalist Left.
Partiet er erklæret anti-kapitalistisk og har særligt markeret sig som modstandere af såkaldt transfer pricing, der indebærer at multinationale selskaber som Coca-Cola, McDonald's og Unilever betalerskat i lande, hvor det er økonomisk mest lukrativt.
Ifølge partiet skal finanskrisen løses med skrappere kontrol med lån, indførelsen af Tobin-skat og nationalisering af banker og realkreditinstitutter. Den offentlige sektor skal afstresses og de lavestlønnede skal have højere løn. Samtidig skal de studerende også have mere i SU. Som minimum skal alle sociale ydelser hæves til 13.500 kr. om måneden.
Jeg er ikke kommunist, men jeg synes da at kommunismen har nogle fine men ofte utopiske ideologier - som at alle er lige og alle bør have samme rettigheder.
Dette har intet med den kommunisme at gøre som vi kender fra det undertrykkende Kina eller diktaturer med massemorder-leder som Stalins Sovjetunion.
Enhedslisten er imod krig og terror, men de er for frihed og retten til at kæmpe for denne frihed. Sammenlign i stedet med modstandskæmperne under 2. verdenskrig eller oprørerne i 2011 mellemøstlige og nordafrikanske lande der kæmper mod et dikatorisk og undertrykkende styre.
Godnat til jer alle
