Grænsen ved uge 12 handler om, at der går grænsen for om man kan 'suge' barnet ud. Efter uge 12 skal det fødes.
Når det er sagt, så har jeg valgt 100 % imod abort, MEN! Hvis barnet led af en skade/sygdom, der var uforenelig med liv uden for livmoderen, så er der i mine øjne ingen grund til at fortsætte svangerskabet. Down syndrom kommer ikke under den kasse, og jeg bliver fysisk dårlig, hver gang jeg ser en overskrift med "Nu er down syndrom næsten fuldstændig udryddet i DK!" As if. Der burde stå; "Nu har vi slået næsten alle fostre med Down Syndrom ihjel" I mine øjne viser det jo bare, hvor degenereret vores samfund er blevet, at vi ikke har plads til mennesker med mentale eller fysiske handikap. Når nogen forsøger at argumentere for abort af 'forkerte' forstre, og forsøger at tale ud fra de handikappedes point of view, bliver det ofte noget miskmask "Jeg ville selv hade at være på mentalt stadie med et barn hele mit liv" - det er ikke ligefrem mit indtryk af fx mennesker med DS. Ligesom alle andre udvikler disse her mennesker sig og går fra at være børn til at blive voksne.
Nå. Det var et surt nok opstød herfra.
Derudover synes jeg også, at man selvfølgelig skal benytte abort, hvis graviditeten er livstruende for moderen eller det er et resultat af voldtægt.
Mht. unge forældre og socialt dårligt stillede forældre, så skulle man hellere sætte noget ind på at hjælpe disse familier end at slå fostrene ihjel. For øvrigt behøver det ikke altid gå galt, bare fordi en forælder er socialt dårligt stillet eller ung.
Anmeld